Gehejmestatsrådet, øverste kongelige råd i Danmark 1772-1866, forløberen for det nuværende statsråd. Gehejmestatsrådet blev oprettet til afløsning af Gehejmekonseilet.
Kongen og tronfølgeren havde fast sæde i rådet, hvor der også sad embedsmænd tillige med prinser, som kongen havde udvalgt. Med Junigrundloven af 1849 blev ministre faste medlemmer, hvilket dog længe forinden havde været praksis.
Efter Helstatsforfatningen i 1855 (se Helstaten) var det ministrene for monarkiets fælles anliggender i forening med ministrene for landsdelenes særlige anliggender, der skulle sidde i Gehejmestatsrådet.
Under enevælden skulle sager, der var behandlet i kollegierne, forelægges for kongen på rådets møder, hvorefter han traf den endelige beslutning; visse sager kunne dog afgøres i kollegierne ifølge fuldmagt (ad mandatum).
Efter 1855 var det kun love og vigtigere regeringshandlinger, som skulle til behandling i Gehejmestatsrådet.
Se også centraladministrationen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.