Harald Blåtand

Harald regerede ifølge Adam af Bremen først sammen med sin far, Gorm den Gamle, og efter hans død alene til 980'erne. Ifølge Roskildekrøniken var både Gorm den Gamle og Harald samt Harald og Svend 1. Tveskæg samkonger, og det er dermed muligt, at Harald allerede var konge i 940'erne. I 980'erne rejste hans søn, Svend 1. Tveskæg, et oprør, der førte til Haralds død i Venden. Han blev ifølge Adam begravet i Roskilde, efter sigende i den kirke, han selv havde ladet opføre. Adams oplysning er dog meget tvivlsom, idet hele hans fortælling om Harald er ét langt og lidet sandfærdigt argument for ærkesædets krav i Danmark, og den pillegrav i Roskilde Domkirke, som skulle rumme Haralds jordiske rester, er tom.

Haralds regeringstid var præget af et spændt forhold til den tyske kejsermagt, der via missionærer søgte at indføre kristendommen i Danmark. Hvor Gorm den Gamle endnu havde været afvisende overfor denne, lod Harald sig tidligt i sin regeringstid døbe, hvormed man kom den tyske kejser Otto 1. i møde – og dermed samtidig forhindrede, at denne gennemførte kristningen af Danmark med militærmagt. Ifølge Adam af Bremen skal området omkring Hedeby dog omkring 970 være blevet erobret af den tyske kejser Otto 2., og først efter dennes død i 983 være blevet generobret af danskerne. Denne udlægning underbygges af en runesten ved Hedeby.

I indskriften på den store Jellingsten (se Jellingmonumenterne) kundgør Harald således, at han har erobret "hele Danmark og Norge" og at han har gjort danerne kristne. Dette kunne tyde på, at Jellingedynastiet først under Harald Blåtand samlede hele det danske rige. Det er dog usikkert, hvilke landsdele han i så fald indlemmede i Danmark.

Harald har dertil, ligesom flere tidligere danske konger, haft indflydelse i Sydnorge og gennem sin jarl, Håkon Jarl Sigurdsson fra Trøndelag, måske i mere af landet. Efter 974 kom Håkon i modsætning til Harald.

I løbet af få år, fra 979 til 981, opførtes en række større bygningskomplekser, der formodentlig må sættes i forbindelse med den påståede rigssamling: ud- og ombygningen af Dannevirke, Ravning Enge-broen og de store ringborge, trelleborgene. Endvidere er et meget stort rombeformet palisadeanlæg omkring Jellingstenene og gravhøjene anlagt i Haralds tid. Han har virkelig haft en så omfattende byggevirksomhed, at det er meget forståeligt, at senere kilder satte sønnen Svends oprør imod ham i forbindelse hermed.

Da Harald var blevet "alderstegen og kropslig svag", gjorde Haralds søn Svend oprør mod ham. Årsagen hertil var muligvis misbrug af hæren til byggeopgaver, måske parret med, at sønnen Svend var leder af hirden. Dette har skabt en situation, hvor et oprør mod kong Harald havde let ved at finde sin leder i Svend. Denne blev valgt til konge, hvorefter det er kommet til slag mellem Harald og Svends styrker. Harald blev herunder såret og måtte ifølge Jomsvikinge- og Knytlingesaga flygte til Jomsborg i Venden, hvor han døde.

Harald var gift med Tove, datter til venderfyrsten Mistivoj. Hun kendes kun fra en runesten ved Sønder Vissing og vi ved ikke, om hun var mor til nogen af Haralds kendte børn. Desuden nævner Adam af Bremen Gunhild og Saxo Gyrid som værende gift med Harald.

Harald havde følgende børn:

• Hiring (omtalt i Adam af Bremen), der blev sendt til England med en hær, men blev myrdet her.
• Svend 1. Tveskæg, konge af Danmark fra 987
• Håkon, hersker i Samland
• Thyra, der blev gift med Styrbjørn af Sverige og siden med Olav Tryggvason af Norge
• Gunhild, som blev gift med jarl Pallig Tokesen i England og siden myrdet her i 1002.

Tilnavnet Blåtand forekommer først i Roskildekrøniken fra ca. 1140 og må sigte til, at Harald havde en iøjnefaldende blå (eller sort) tand.

Blåtand, engelsk "bluetooth" bruges om den trådløse Bluetooth-teknologi opfundet af den svensk telekommunikationsvirksomhed Ericsson. Logoet for Bluetooth er en sammensmeltning af runerne for Harald Blåtands initialer.

• Danmarks historie i vikingetiden
• Jellingmonumenterne
• Jellingstenene
• Kongernes Jelling
• kongerækken i Danmark

• Trelleborg