Otto 1. den Store

Otto 1. den Store, 23.11.912-7.5.973, tysk konge fra 936 og tysk-romersk kejser fra 962, søn af Henrik 1. og Mathilde (d. 968).

Otto blev i 936 valgt til tysk konge i Aachen. De første regeringsår prægedes af stærke indre spændinger og åben strid med en række af landets ledende mænd, inklusive hans brødre. Otto fik støtte af rigets biskopper, hvorved konge og kirke knyttedes tættere sammen, og han forbeholdt sig herefter retten til at udnævne biskopper og abbeder.

I 955 slog han afgørende magyarerne i Slaget ved Lechfeld. Under et ophold i Rom blev Otto i 962 kronet til tysk-romersk kejser af paven i Peterskirken og påtog sig dermed efter karolingisk tradition rollen som pavens og kirkens beskytter. Han støttede ihærdigt kristningen af de hedenske slaver og daner. Dette skete primært gennem oprettelsen af en række nye bispesæder. I det slaviske område hørte disse bispesæder under ærkebiskoppen af Magdeburg og i det danske område under ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. I 965 fritog Otto biskopperne i de danske byer Slesvig, Ribe og Aarhus for skat og tjenesteydelser til ham af deres ejendom.