Berlinmuren blev symbolet på det såkaldte Jerntæppe, der delte Europa i en Østblok og en Vestblok i perioden 1949-1989.
En grænse er en skillelinje mellem geografiske, politiske, sproglige og kulturelle områder, som dog ofte også forbinder disse områder. I overført betydning kan en grænse markere overgangen mellem to tilstande, fx barndom og ungdom, kendt og ukendt, indre og ydre, liv og død.
Ordet er lånt fra middelnedertysk grensze, hvor det er af slavisk oprindelse, jf. polsk granica.
I år 2000 blev Øresundsbroen indviet og åbnet for trafik mellem Danmark og Sverige for bilister og togpassagerer. Den 16 km lange bro svæver over Øresund og er et stærkt symbol på, at grænser kan skabe forbindelser. Efter EU’s Flygtningekrise i 2015 har der dog været indført midlertidig grænsekontrol på Øresundsbroen, hvor der udføres ID-check lejlighedsvis i begge retninger mellem hovedstaden København og Malmö i Skåneregionen. I Norden har der været pasfrihed siden 1957.
Der findes mange typer af grænser, og de har forskellige betydninger i tid og rum. Der er naturgeografiske, territoriale og regionale grænser mellem lande, byer og landsdele. Og der er sociokulturelle, sproglige og etniske grænser inden for det enkelte samfund. I praksis fletter de forskellige former for grænser sig ofte sammen, så en grænse er sjældent entydig.
Grænser markerer ikke alene territorielle opdelinger. De medvirker også til at definere kulturelle opfattelser og definitioner af, hvem der hører til, og hvem der opfattes som uønskede eller fremmede for et givent fællesskab.
I en mere symbolsk forstand kan en grænse betyde en overgang fra én tilstand til en anden, en ambivalent tilstand der ofte er omgærdet af riter. I forskellige samfund og kulturer markerer grænser spillereglerne for acceptabel og uacceptabel adfærd, ofte uden at blive sagt direkte.
Grænser i naturgeografisk forstand er linjer, hvor naturlandskabet ændrer sig; det kan være kyster, bjerge, floder, sumpområder eller lignende. Ofte, men langtfra altid, er disse grænser også kultur-, sprog- eller statsgrænser.
Hvad der opfattes som adskillelse mellem områder, har ændret sig gennem tiderne. Øresund betragtes måske i dag som en naturlig afgrænsning til Sverige, men før i tiden var vand det letteste at krydse, og farvande bandt områder sammen snarere end adskilte dem. Derimod var store skove, sumpe og bjergområder typisk grænseland, og den gamle dansk-svenske grænse ved overgangen til Småland var med den tids transportformer en naturlig grænse.
I folkeretlig forstand er en grænse en skillelinje, der fastlægger en stats territoriale højhedsret. Hver enkelt bestanddel af en stats geografiske territorium fastlægges ved en grænse. Dette gælder både de områder, som staten har fuld højhedsret over, dvs. landterritoriet og søterritoriet med tilhørende luftsøjle og undergrund, og de områder, som staten har begrænset højhedsret over, specielt kontinentalsoklen og den eksklusive økonomiske zone, EEZ.
Fastlæggelse af staternes territoriale grænser giver ofte anledning til komplicerede tvister, der kan vedrøre vidt forskellige spørgsmål. Disse kan fx omhandle, hvilken stat et givet område skal tilfalde, den nærmere beskrivelse af grænsen i en traktat eller selve den fysiske markering af grænsen.
Mange grænseområder er kendetegnet ved at have fælles adgang til græsningsområder, fælleder, stier eller andre færdselsveje, hvor nye grænsemarkeringer kan blive en vanskelig blokering af et ellers ikke opdelt område.
Ideen om grænser, som adskiller klart definerede, ensartede territorier, er af yngre dato. I Europa knytter den sig til dannelsen af nationalstaten i 1800-tallet.
Nationalstaternes grænser bygger på en forestilling om enhed mellem stat og nation. De imperiale grænser var derimod mindre klart definerede og regulerede. Det var ikke nationalt sindelag, etnicitet eller et fælles sprog, der definerede enheden, men loyalitet over for fyrsten.
Med princippet om klart afgrænsede territoriallinjer følger også øget regulering af trafik af varer og mennesker, der bevæger sig over grænsen. Grænser og migrationskontrol følges ofte ad.
Før 1. Verdenskrig var det ikke nødvendigt at rejse med pas i Europa.
Efter 2. Verdenskrig blev flere grænser omplaceret, og etniske mindretal blev tvangsforflyttet. Europa var som aldrig før markeret ved etnisk homogene nationalstater. Foruden de massive etniske udrensninger skyldtes det folkeforflytninger, fordrivelser, repatriering og tilbagesendelser. Eksempelvis mistede omkring 3 mio. Sudeter-tyskere deres Tjekkoslovakiske statsborgerskab i 1945 og blev sendt tilbage til Tyskland.
I 1945 blev de tre sejrherrer, Storbritannien, Sovjetunionen og USA, på konferencerne i Jalta og Potsdam enige om, at Tysklands østlige grænse med områderne Øst- og Vestpreussen, Brandenburg, Pommern, Øvre og Nedre Schlesien skulle flyttes omkring 100 km mod vest. Tilsvarende blev Polens østlige grænseregioner, som i dag er Litauen, Belarus og Ukraine, tildelt Sovjetunionen. Det betød, at den tysk-polske grænse efter 1945 kom til at følge floderne Oder og Neisses forløb, heraf navnet Oder-Neisse grænsen.
Som følge af den nye grænsedragning blev omkring 7 millioner tyskere drevet på flugt fra de nye polske områder. Mange kom til Vesttyskland, især Slesvig-Holstein og Bayern. I de fordrevne tyskeres sted kom omkring 2 millioner polakker til Polens nye territorier ved Oder og Neisse, organiseret gennem en Repatrieringskommission etableret i 1944. Disse polakker var selv på flugt eller tvangsforflyttet fra det østlige polske områder, der nu var kommet i Sovjetunionens besiddelse.
På den måde kan nye grænsedragninger som resultat af krige give anledning til en række befolkningsforflyttelser.
I den nationalstatslige version af grænser vil området, hvor to eller flere lande mødes, ofte have karakter af et ingenmandsland.
I de senere år er grænselande dog mere kendetegnet ved forbindelser end adskillelse i form af trafik over grænsen, handel, grænsependlere og andre former for grænsegængeri. Smugling har gennem kulturhistorien været en hyppig form for grænseaktivitet.
I praksis er en grænse derfor ikke alene en linje, der adskiller, men også et rum der forbinder.
Historisk set har den dansk-tyske grænse været præget af konflikt og krig. Men i 1920 blev det ved en demokratisk folkeafstemning fastlagt, hvor grænsen skulle gå.
I dag bliver den dansk-tyske grænseregion med Region Syddanmark på den ene side og Slesvig-Holsten på den anden ofte fremhævet som et eksempel på fredelig sameksistens og rollemodel for lige inddragelse af nationale mindretal.
Siden 1986 og 1992 har EU’s medlemslande igennem Schengenaftalen samarbejdet om at sikre fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser over de indre EU-grænser.
Siden EU’s flygtningekrise i 2015 har flere EU-lande indført midlertidig grænsekontrol.
Efter terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september 2001 blev sikkerheden ved grænseovergange øget globalt set. I lufthavne er der sikkerhedskontrol, og der foretages stikprøve-paskontrol af passagerer også indenfor EU’s Schengen-område.
At have stærkt bevogtede grænser ses således ofte som et middel til mere sikre samfund.
Militariseret grænsekontrol kan medvirke til at skabe farlige situationer ved grænseovergange eller steder, hvor mennesker forsøger at skabe passage. Det var fx tilfældet på Middelhavet under EU’s Flygtningekrise i 2015.
I nyere tid medvirker højteknologiske og digitale værktøjer til, at grænsekontrollen ikke kun foregår ved statsgrænsernes paskontrolposter i lufthavne, færgeterminaler og grænseovergange. Når man fx anvender biometri som irisgenkendelse i grænsekontrollen, flyttes grænsen ind i kroppen på den enkelte rejsende.
Grænser har gennem kulturhistorien også markeret skillelinjer i en bredere forstand mellem det, der blev opfattet som civilisation over for barbari, eller det kultiverede overfor det ukultiverede. I Romerriget definerede limes grænsen mellem de civiliserede romere og de barbariske germanere fra Nordeuropa. Materielle levn fra de romerske limes findes endnu i dag fx i Nijmegen i Holland.
I forbindelse med koloniseringen af Nordamerika taler man om the frontier, som den mobile zone inden for hvilken de europæiske kolonisatorer indtog nyt land på bekostning af de oprindelige befolkninger.
Frontiers eller grænselande forbindes således ofte med en given kulturs udpost, og perspektivet skifter alt efter øjnene, der ser. Fx stammer navnet på landet Ukraine fra polsk og betyder ’grænseland’. Termen blev oprindeligt brugt om den daværende polsk-litauiske unions østlige grænseområde.
Grænser sætter forskellige aftryk i tiden. Efter Berlinmurens fald i 1989 talte vesttyskerne om, at de tidligere østtyskere stadig havde ’Muren i hovedet’. Det var en negativt ladet beskrivelse af borgere, der var vokset op under et diktatur i DDR.
I en mere symbolsk forstand kan en grænse betyde en overgang fra én tilstand til en anden. I antropologisk teori kaldes dette for liminalfasen. Den liminale fase er kendetegnet ved, at grænserne mellem fx barn og voksen, uindviet og indviet eller hverdag og fest er tvetydige og derfor åben for forandring af den sociale orden.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.