civilisation

Artikelstart

Civilisation, samlet betegnelse for et samfunds, en kulturs eller et kulturområdes materielle, teknologiske, intellektuelle, organisatoriske, politiske og moralske liv og udviklingsstade. Betegnelsen er især blevet brugt som udtryk for et højt udviklingsniveau defineret i modsætning til vilde, primitive eller barbariske samfundstilstande.

Faktaboks

Etymologi
Ordet civilisation kommer fra fransk, af civiliser 'civilisere', afledt af civil 'borgerlig', af latin civilis, af civis 'borger'.

Selvom der også tidligere blev skrevet om at civilisere og om civiliserede adfærdsformer og vaner, er ordet civilisation først blevet udbredt i Frankrig i anden halvdel af 1700-t. som betegnelse for både processen og resultatet af oplysning, fremskridt, dannelse og udvikling. Begrebet bredte sig i 1800-t. til England, Tyskland og også til Danmark.

Som kernebegreb i den europæiske og vestlige selvforståelse har ordets betydning haft en omskiftelig historie. Mens det ofte, som fx i François Guizots indflydelsesrige Histoire de la civilisation en Europe (1828), bruges i ental i udtryk som den vestlige eller den europæiske civilisation, er det især i 1900-t. blevet mere almindeligt også at tale om andre, fx afrikanske, asiatiske eller indianske civilisationer.

I 1800-t.s evolutionistiske antropologi fremstilledes civilisation for det meste som det sidste europæiske trin i menneskehedens udvikling over for de tilstande af vildskab og barbari, som resten af verden angiveligt endnu befandt sig i. Imperialismens og kolonialismens civilisatoriske mission kunne dog også være ledsaget af ironisk distance, som fx når Knud Rasmussen beretter på en af sine ekspeditioner en morgen at "have børstet Tænder i et Anfald af Civilisation".

Kulminationen af nationale konflikter under 1. Verdenskrig medførte en europæisk skepsis over for begrebet civilisation; i Tyskland definerede Oswald Spengler og Thomas Mann i årene mellem 1. og 2. Verdenskrig civilisation som udvendig og materialistisk i modsætning til en mere ægte og indre kultur og dannelse. Sociologen Norbert Elias har i sin senere indflydelsesrige bog Über den Prozess der Zivilisation (1938) søgt at gøre dette modsætningsforhold mellem civilisation og kultur til en nøgle til forståelsen af forholdet mellem adel og borgerskab.

Begrebet civilisation bruges i dag også som alternativ til det relativistiske antropologiske kulturbegreb.

Civilisationskritik er en understrøm i europæisk idéhistorie, der tager afstand fra den overfladiskhed, fremmedgørelse og materialisme, som menes at kendetegne "civilisationen". I nogle tilfælde længes man tilbage til fortidens ægthed og autenticitet eller fjerne egnes endnu uspolerede uskyld og livsglæde.

Blandt de fremtrædende repræsentanter for civilisationskritikken finder man bl.a. Montaigne, der i 1500-t. polemisk tog parti for kannibalerne, i 1700-t. Rousseau med sin lovprisning af naturtilstanden og i 1800-t. Nietzsche med sin radikale kritik af kristendommen og metafysikken. I midten af 1900-t. blotlægger Foucault i sin diskursanalytiske tilgang den moderne civilisations højeste værdier, viden og sandhed, som et middel til magtudøvelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig