Faktaboks

Kirke Hyllinge Kirke
Sogn
Kirke Hyllinge Sogn
Provsti
Lejre Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Lejre Kommune
Kirke Hyllinge Kirke

Kirke Hyllinge Kirke er en romansk landsbykirke med et tårn bygget til i 1763.

Kirke Hyllinge Kirke
Af .

Kirke Hyllinge Kirke. Øverst på tårnet er der glamhuller til klokkens lyd.

.

Kirke Hyllinge Kirke er i udgangspunktet en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kom til, og den oprindelige kirke blev ombygget. Kirkens kor er rigt udsmykket med kalkmalerier fra både romansk og gotisk tid.

Kirken ligger lige udenfor landsbyen Kirke Hyllinge, ca. 14 km nordvest for Roskilde.

Kirkebygning

Kirken består af et kor med apsis og skib fra romansk tid. Den romanske periode er ca. 1050-1275. Senere i middelalderen, i gotisk tid (ca. 1250-1550), blev et sakristi (et præsteværelse) føjet til på korets nordside, og et våbenhus på skibets sydside, hvoraf sidstnævnte dog ikke længere står. Det nuværende tårn kom først til i 1763 som erstatning for to middelalderlige tvillingetårne, som styrtede sammen i 1761.

I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også Kirke Hyllinge Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten. Kirkens grundplan har fulgt den traditionelle romanske grundplan med skib og kor med apsis mod øst. Den runde korbue med romanske kalkmalerier og halvkuppelhvælvet over apsissen mellem kor og skib stammer fra denne tid. Kirken blev bygget med flade trælofter i skibet og fik først sidenhen hvælv, som dog blev ødelagt i forbindelse med tårnets sammenstyrtning.

Tilbygninger

Sakristiet mod nord er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten. Sakristiet dækker hele korets nordside og er udvendigt dekoreret med en trappeformet gavl med kamtakker og blændingsdekorationer i form af høje murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur. Indvendigt dækkes rummet af et krydshvælv, som er opført samtidig med bygningen.

Det nuværende tårn, som er opført i 1763 som en erstatning for det sammenstyrtede tårn, er bygget af blandede materialer – heriblandt en del genanvendte frådsten fra den romanske kirke. Tårnrummet benyttes i dag som våbenhus og er sat i forbindelse til skibet via en høj og smal rundbue. Øverst har tårnet parvise glamhuller mod hvert verdenshjørne, hvorfra klokkens klang kan undslippe.

Kirkens indre

Indvendigt præges kirkerummet af det flade bræddeloft i skibet, som står i kontrast til korets overhvælvede og rigt udsmykkede loft med både romanske og gotiske kalkmalerier.

Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke, er holdt i røde og blå nuancer, og de matcher således prædikestolens og altertavlens renæssancebemaling.

Kalkmalerier i Kirke Hyllinge Kirke

Kalkmalerier i Kirke Hyllinge Kirke

I Kirke Hyllinge Kirke er der ornamental udsmykning på ribberne i koret samt rester af imitation under buen fra den ældste udsmykning.

Kalkmalerier i Kirke Hyllinge Kirke
Af /Kalkmalerier i danske kirker .
Kalkmalerier i Kirke Hyllinge Kirke

Korets ornamentale udsmykning på ribber fra den ældste udsmykning.

Kalkmalerier i Kirke Hyllinge Kirke
Af .

Kirken har kalkmalerier fra romansk tid på korbuens underside fra tiden omkring 1150-1175. De forestiller tre cirkelmedaljoner med Maria og to apostle.

Korets hvælv har to udsmykninger over hinanden. Den ældste, ornamentale på hvælvets buer er fra omkring 1400, mens de mere figurrige scener fylder hvælvets muroverflader og er lidt yngre og udført af Isefjordsværkstedet. På hvælvets vestlige kappe, dvs. murflade, fremstilles motivet af den Hellige Olavs sejlads. Mod øst og syd i hvælvet kalder dommedagsengle med basun de døde op af deres grave, og i nordkappen fører Peter og en engel de salige til himmeriges borg.

Inventar i Kirke Hyllinge Kirke

Inventaret i Kirke Hyllinge Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie. Særligt inventaret fra renæssancen er stærkt repræsenteret.

Romansk døbefont

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er af den enkle Roskildetype. Den udekorerede kumme munder ud i en keglestubformet fod. Dåbsfadet er fra 1550-1575 og har motiv af bebudelsen og en frise med hjorte og hunde på randen.

Sengotisk korbuekrucifiks

Det store sengotiske korbuekrucifiks fra 1510-1520 ophængt på triumfvæggen har bemaling fra 1700-tallet og viser den korsfæstede Kristus på korset.

Inventar fra renæssancen

Den rigt udskårne altertavle i barokstil er fra omkring 1630 og indeholder et maleri af nadveren fra 1750. Bemalingen er overvejende rød og hvid med marmorering på søjlerne og stammer fra 1700-tallet.

Prædikestolen er udført i senbarokstil og har seks fag med evangelisterne. Stolen står i to blå farver, som sandsynligvis er oprindelige med detaljer i hvidt, rødt og guld.

Gravminder

På skibets sydvæg er i 1768 opsat et gravminde over Elisabeth Catharina Krone, som var gift med sognepræst Johannes Aubertin. Mindetavlen er af sort kalksten med en halvrund midtgavl og store reliefbogstaver. Skriftfeltet omgives af en bølgeranke med blomster og muslingeskalsornamenter og foroven et englehoved. Der ses også relieffer af Kristus på korset og i hjørnerne to drengebørn. Stenen er indsat i en svær egetræsramme.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig