Biometri, de dele af biologien, der beskæftiger sig med matematiske og statistiske teknikker til studiet af organismers og populationers egenskaber; delvist overlappende med biomatematik. Især tidligere opfattede man biometri som en selvstændig hjælpedisciplin til den kvantitative genetik, der studerer genetiske og miljømæssige komponenter i arvelige træks variationer.

Som informationsteknologi refererer biometri specielt til måling og analyse af menneskelige karakteristika, dels fysiologiske som fx iris, fingeraftryk, ansigtstræk eller DNA og dels adfærdsmæssige som fx kendetegn for en persons gangart samt specifikke talemønstre og lyden af stemmen, med henblik på identifikation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig