Dansk skolehistorie. E Bindstouw. Dette lille skolehus i Lysgård ved Viborg har St.St. Blicher ladet være rammen om sin samling af fortællinger og digte på jysk (1842). I den ene ende af det lille hus lå denne skolestue, som om aftenen var samlingssted for egnens karle og piger, der bandt hoser. I den anden ende var der lærerbolig. I hjørnet ses en skrivebakke med sand, hvor eleverne kunne øve sig i skønskrift med en pind.

.

Dansk skolehistorie beskriver forandringer i skoleuddannelsernes indhold og vilkår i samspillet med det øvrige samfund. Studiet fandtes bl.a. på Danmarks Lærerhøjskole, hvor der 1965-90 eksisterede et selvstændigt Institut for Dansk Skolehistorie.

Middelalderens skoler (før 1536)

Dansk skolehistorie. Middelalderlig skolescene, dog ikke dansk; træsnit trykt i Cato teutonice expositus (1491). Læreren underviser med ferle i hånd, den tids uundværlige disciplinære hjælpemiddel. Forrest sidder to tænksomt lyttende elever, hvad der bl.a. vises ved hvide duer, mens de bageste elever med ravne på hovedet øjensynlig lader tankerne gå på langfart, måske ud i verden gennem det åbne vindue.

.

Det ældste vidnesbyrd om skole i dansk sammenhæng er Ansgars undervisning ca. 830 af 12 drenge, der skulle oplæres til forkyndelse af det kristne budskab. I de næste 1000 år var skolernes vigtigste opgave en opdragelse i den kristne børnelærdom, varetaget først af den katolske, siden af den lutherske kirke.

I middelalderen eksisterede flere skoleformer side om side: klosterskoler, katedralskoler og 1400-tallets byskoler. Undervisningssproget var latin, og målet var først og fremmest en gejstlig uddannelse. Undervisningen omfattede oftest de syv "frie kunster": grammatik, dialektik og retorik samt astronomi, geometri, aritmetik og musik.

Lutherske kirkeskoler (1536-1720)

Ved den lutherske Reformation i Danmark i 1536 fik statsmagten ansvar for undervisningen. Den første danske skolelov var en del af Kirkeordinansen 1537 (på dansk 1539), som foreskrev, at der i enhver købstad skulle indrettes en latinskole, hvor drenge kunne opnå et teologisk grundlag. Trods reformforsøg fra centralt hold især under Christian 4. var disse latinskolers virksomhed i de følgende to århundreder ofte præget af fattigdom, vold og uvidenhed. Undervisningssproget var uændret latin, og normalt måtte peblinge skaffe sig det daglige brød ved kirkelig sangtjeneste og tiggeri. Kun de færreste nåede frem til universitetet, hvor der omkring 1630 blev indrettet en studentereksamen som optagelsesprøve (examen artium). Overklassens børn blev sendt på anerkendte skoler i udlandet.

I løbet af 1600-tallet opstod et uoverskueligt skolemarked i mange danske byer, bl.a. de såkaldte klipskoler eller vinkelskoler, private pogeskoler samt enkelte steder også sy- og knipleskoler for piger. Først med fattigforordningen i 1708 opstod i nogle byer offentlige børneskoler, hvori fattige børn kunne modtage gratis undervisning. På landet var degnen ifølge Kirkeordinansen forpligtet til at undervise børnene i den kristne børnelærdom.

Vigtige årstal i folkeskolens og gymnasiets historie

År
1537 Kirkeordinansen på latin foreskriver latinskoler i alle købstæder.
1721 De første rytterskoler oprettes.
1736 Konfirmationen indføres.
1739 Forordning om undervisningspligt på landet.
1789-1814 Den første store skolekommission.
1809 Reform af latinskolernes faglige indhold.
1814 Anordninger om "Almueskolevæsenet paa Landet" og "Almueskolevæsenet i Kjøbstæderne". Reglement for skolen i København.
1850 Afholdelse af studentereksamen overføres fra universitetet til latinskolerne.
1855 Forældre får ret til at oprette private børneskoler uden forudgående godkendelse.
1867 Lærerinder får adgang til lærerembeder — til reduceret løn.
1871 Deling af latinskolens øverste klasser i en klassisk-sproglig og en matematisk-naturvidenskabelig linje.
1874 Danmarks Lærerforening stiftes.
1875 Piger får adgang til at aflægge studentereksamen for eksamenskommissionen.
1881 Præliminæreksamen oprettes.
1903 Latinskolen afskaffes; mellemskolen, den etårige realklasse og gymnasiet indføres; nysproglig linje oprettes; piger får adgang til gymnasiet.
1919-23 Den anden store skolekommission.
1933 Det gejstlige tilsyn med folkeskolen ophæves. Mulighed for dannelse af forældreråd i folkeskolen.
1935 De første amtsskolekonsulenter udnævnes.
1937 Ny folkeskolelov; deling af mellemskolen i en eksamensafdeling og en eksamensfri afdeling; mulighed for specialundervisning.
1950 Mulighed for forsøgsundervisning i folkeskoleloven.
1958 Folkeskolelov ophæver det landsbyordnede skolevæsen; mellemskolen afskaffes; herefter en almen og en boglig linje på 6.-7. klassetrin og en realafdeling på 8.-10. klassetrin; ny gymnasielov gennemfører det grendelte gymnasium.
1960-61 1958-lovenes forslag til læseplaner udgives i "Den blå betænkning" for folkeskolen og i "Den røde betænkning" for gymnasiet.
1966 Lov om højere forberedelseseksamen (hf).
1967 Forbud mod korporlig afstraffelse i skolen — og dermed også spanskrøret.
1969-70 Femdagesugen indføres.
1970-74 Indførelse af skolenævn ved alle folkeskoler.
1972 Undervisningspligten udvides fra 7 til 9 år.
1975 Ny folkeskolelov; kursusdelt 8.-10. klasse erstatter realafdelingen.
1980 Udlægning af særforsorgen til amter og kommuner.
1987 Ny gymnasielov; større frihed til eleverne i valg af fag.
1989 Ændring af folkeskolelovens styrelsesregler: Skolebestyrelser afløser skolenævn, og skolekommission, fælleslærerråd og amtsskolekonsulenter afskaffes.
1993 Ny folkeskolelov gennemfører den udelte folkeskole; som styringsredskab indføres obligatoriske Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'er).
1996 32 navngivne Tvindskoler fratages statstilskud ved særlov.
1999 Tvindloven omstødes af Højesteret.
2000 Danmarks Lærerhøjskole (DHL) nedlægges, og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) oprettes.
2000 Professionsbacheloruddannelserne samles i CVU'er (Centre for Videregående Uddannelse).
2001 Afskaffelse af folkeskoleelevers egnethedserklæring til gymnasiet.
2001 Indførelse af vejledende Klare Mål med delmål for folkeskolens undervisning.
2002 Indførelse af merituddannelse for pædagoger og lærere mfl.
2003 Indførelse af bindende minimumsårstimetal og Fælles Mål, dvs. obligatoriske nationale trin- og slutmål i folkeskolens fag.
2003 Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO) og Danmarks Elevorganisation (DEO) fusionerer til én elevorganisation, Danske Skoleelever (DSE).
2003 Universiteterne får selveje.
2003 Indførelse af indholdsbeskrivelse af virksomheden i børnehaveklassen.
2004 Indførelse af indholdsbeskrivelse af virksomheden i børnehaven. Børnehaven får lærerplaner og obligatorisk sprogstimulering for 3-6-årige tosprogede børn.
2004 Ubetingede CVU'er får mulighed for at blive University Colleges.
2005 Nye love for gymnasiet, hf, hhx og htx, for studenterkursus dog først fra 2006.
2005 Frit skolevalg for folkeskolen inden for og på tværs af kommunegrænser.
2006 Gruppeprøver afskaffes på alle uddannelsesniveauer, og folkeskolens afgangsprøver bliver obligatoriske.
2006 Statens Pædagogiske Forsøgscenter fra 1964 nedlægges; ophør 2007.
2006 Syvtrinskarakterskalaen afløser 13-skalaen fra 1963.
2007 Obligatoriske nationale test i folkeskolen.
2008 Undervisningspligten udvides til ti år, ved at børnehaveklassen gøres obligatorisk.
2008 CVU'erne samles i professionshøjskoler.
2011 Gruppeeksamen genindføres på alle uddannelsesniveauer.
2012 Næsten alle grundskolens elever skal inkluderes i den almindelige undervisning.
2015 De gymnasiale uddannelser får socialt taxameter til udligning af sociogeografiske elevforskelle.
2016 Med gymnasiereformen, der har virkning fra 2017, genindføres eksamen i folkeskolen.

Til almuens oplysning (1720-1814)

Med de 240 rytterskoler, som Frederik 4. 1721-27 lod opføre på de kongelige godser, der skulle stille ryttere til hæren, indledtes et nyt kapitel i den danske skolehistorie. Hver af skolerne fik en grundmuret bygning med skolestue og lærerbolig — og en indmuret tavle, der kundgjorde kongens velgerning. Baggrunden var ikke kun de helt kontante problemer som børnetiggeri, overklassens uddannelse i udlandet og mangel på kvalificerede embedsmænd, men også en spirende forståelse af skolens muligheder for at danne børnene til gode kristne og nyttige borgere. Pietismens lutherske grundtanke om et aktivt, næstekærligt levned, der var præget af fromhed, flid og dygtighed, fandt udtryk både i skolelovgivning og i en grundlæggende lærebog, Erik Pontoppidans Sandhed til Gudfrygtighed (1737), som i spørgsmål og svar fortolkede Luthers Lille Katekismus (1529).

Også andre strømninger, inspireret af bl.a. Rousseau og Pestalozzi, satte præg på dansk skole i århundredets sidste halvdel og resulterede i lovgivning ud fra statens bevidste interesse i skolens muligheder for forbedring af sociale, økonomiske og moralske forhold og kvalificering af arbejdskraften. Den pietistiske statsmagt havde i 1736 gennemført den kirkelige konfirmation i Danmark-Norge med krav om en forudgående skolegang, der sikrede kendskab til kristendommen. I 1739 udstedtes en forordning om undervisningspligt for alle børn på landet og dermed pligt til at holde skole i alle sogne og ansætte skoleholdere. I 1740 måtte bestemmelsen dog modificeres af hensyn til godsejernes klager over udgifterne, men i de følgende år blev der alligevel bygget skoler i mange egne af landet.

Reformivrige godsejere med brødrene Ludvig og Christian Ditlev Reventlow i spidsen tog i 1780'erne skolesagen op på deres godser og i statsapparatet. Den Store Skolekommission (1789) opnåede i sit arbejde gennem 25 år vigtige resultater, bl.a. lovgivning om en læreruddannelse og skolegang for hhv. land- og bydistrikter. Fra 1814 skulle alle børn under statsligt og gejstligt tilsyn modtage undervisning indtil konfirmationen, på landet dog kun hver anden dag. Lokalsamfundet, dvs. sognet, afholdt udgifterne til skolen, mens undervisningens indhold blev fastsat af staten.

I 1739 blev antallet af latinskoler kraftigt nedskåret til fordel for elementarskoler i byerne. En reform af latinskolernes faglige indhold var nødvendig, men først 1805-09 blev der udsendt en ny og udvidet læseplan for de statslige latinskoler. Klasselærere blev afløst af faglærere, latin blev erstattet af dansk som eksamenssprog, elevernes sangtjeneste blev afskaffet, og der blev skaffet legatmidler til fripladser. Latinskolen blev derved generelt en forskole for embedsuddannelser og ikke kun for en gejstlig karriere.

Det delte skolevæsen (1814-1903)

Dansk skolehistorie. Ferle, spanskrør og tamp har været anvendt som strafferedskaber i skolens historie. I 1814 blev lussinger forbudt, skønt loven tillod, at børn under 10 år kunne straffes med et ris og større børn med en tynd tamp. I 1860 var brug af et tyndt spanskrør tilladt. Trods forbuddet fra 1814 fortsatte lærerne i praksis med at give lussinger frem til afskaffelsen af korporlig straf i skolen i 1967.

.

I 1800-tallet blev skolebilledet mere varieret med almueskoler på landet og borger- og almueskoler i byerne samt latinskoler, der oprindelig var statslige, men som i stadig højere grad blev private. Borgerskolerne bestod i byerne omkring 1840 dels af gratis borgerskoler, såkaldte fattigskoler, dels af finere betalingsborgerskoler med udvidet undervisning, begge typer opdelt i en drenge- og pigeafdeling. Kommunale og private realskoler førte fra 1881 frem til en almen forberedelseseksamen, præliminæreksamen; private skoler fandtes både på landet og i byerne.

Folkehøjskoler myldrede frem på landet i periodens sidste halvdel og fik statsstøtte fra 1892, mens handels- og håndværksforeninger grundlagde lokale erhvervsskoler i byerne. Skolebilledet aftegnede således forskelle i geografi, social position og køn, men viste også et liberalistisk samfunds voksende behov for indsigt og færdigheder.

Selvom skolen lidt efter lidt blev accepteret af befolkningen, var alle hjem ikke lige interesseret i deres børns skolegang. Der var fx til stadighed problemer med skoleforsømmelser og stedvis også konflikter mellem lærere og beboere. Interessen for skolen var især levende blandt forældre i religiøst og politisk vakte kredse, der var påvirket af Grundtvigs og Christen Kolds skoletanker. Siden vedtagelsen af Friskoleloven 2.5.1855 kunne forældre på egen bekostning oprette skole i harmoni med hjemmenes holdninger. Denne ret, der blev flittigt benyttet især på Fyn, kom i 1915 ind i Grundloven. Fra 1899 kunne friskoler opnå statstilskud.

I periodens sidste del voksede behovet for sammenhæng i det brogede skolebillede, specielt mellem almueskolen, der fra 1899 kaldtes folkeskolen, og de videregående skoler. Statens latinskoler holdt optagelsesprøver uden hensyn til, hvad der indgik i folkeskolens fagkreds, mens de private skoler oprettede klasser, der forberedte til fx studentereksamen. I 1875 fik også piger tilladelse til at aflægge denne eksamen uden dog at opnå ret til at gå i de statslige latinskoler. Af de private pigeskoler opnåede kun Natalie Zahles skole ret til at lade afholde studentereksamen på skolen — i 1886.

Skolens faglige indhold var genstand for overvejelser ikke mindst i latinskolen, hvor de klassiske sprog dominerede over moderne sprog og naturvidenskabelige fag. For at bøde på fagtrængslen deltes dens to øverste klasser i 1871 i to linjer, en klassisk-sproglig og en matematisk-naturvidenskabelig, der begge førte frem til studentereksamen, som indtil 1850 lå ved universitetet og først herefter ved skolerne. Kritikken blev nu mere generelt rettet mod latinskolens isolation fra det øvrige samfund og mod dens autoritære pædagogik. Dette oplysningsglade århundrede mundede ud i et krav om, at latinskoler skulle tilgodese en bredere del af ungdommen. Bag kravet stod både højskolebønder og byarbejdere ved Systemskiftet i 1901.

På vej mod en enhedsskole (1903-58)

Dansk skolehistorie. Indtil midten af 1960'erne var eftersidning en ikke ualmindelig straf i skolerne. Den skulle afsones under tilsyn og måtte ikke strække sig over mere end en time ad gangen. I 1948 blev det indskærpet, at eftersidning først kunne finde sted, når hjemmet var blevet underrettet. Straffen blev normalt anvendt ved forsømmelser af skolearbejdet, men kunne, som det fremgår af dette eksempel fra ca. 1940, også bruges til at dæmme op for uønsket adfærd. I 1946 opgav Københavns Kommune sit princip om kønsadskilte skoleafdelinger.

.

I 1903 vedtoges en reform af de højere almenskoler. I 1894 var folkeskolens læreruddannelse blevet strammet. Danmarks Lærerforening, dannet 1874, havde i 1899 opnået en forbedring af lærernes løn og arbejdsvilkår, og samtidig var folkeskolens fagkreds blevet udvidet. Det Sthyrske Cirkulære fra 6.4.1900 havde med henblik på en større ensartethed skolerne imellem afstukket retningslinjer for undervisningen i bl.a. anskuelsesundervisning og dansk. Det var således en konsolideret folkeskole, den højere almenskole kunne bygge på.

Latinskolen blev i 1903 afløst af gymnasieskolen, der bestod af en fireårig mellemskole, en etårig realklasse og et treårigt gymnasium med tre linjer: en klassisk-sproglig, en nysproglig og en matematisk-naturvidenskabelig. En mellemskole med realklasse kunne som overbygning også knyttes til et kommunalt skolevæsen i byerne. Piger fik samme ret som drenge til optagelse i statens skoler. Gymnasieskolens opgave var at kvalificere både til akademiske studier og til et moderne samfunds behov, hvilket medførte nye fag som kemi, samfundslære og oldtidskundskab. Både folkeskolelærere og gymnasielærere kunne undervise i mellemskolen.

Hermed var de første skridt taget hen imod en enhedsskole. Men reelt var sammenhængen kun etableret i byerne, og den omfattede ikke landsbyskolen og byskolens 6.-7.-klasser. Mellemskolen blev populær, selvom mange elever forlod den, når de i 14-års-alderen kom ud over den undervisningspligtige alder. Gymnasiet havde socialt set stadig en eksklusiv karakter.

Hele skolevæsenet blev genstand for diskussion i den store skolekommission 1919-23, der bestod af både politikere og skolefolk. For folkeskolens vedkommende må to begivenheder udpeges som de vigtigste resultater: Det gejstlige tilsyn blev i 1933 stort set afskaffet, og det amtslige tilsyn blev med forbillede i den sønderjyske skoleordning fra Genforeningen 1920 realiseret af amtsskolekonsulenter. Hertil kom, at folkeskolen i 1937 fik en ny lov, der skulle tilføre de eksamensfrie klasser mere indhold og større prestige, den såkaldte "fri mellem"; den kommunale eksamensmellemskole blev en del af folkeskolen. Uligheder mellem folkeskolens afdelinger og forskelle mellem skolerne på landet og i byerne blev dog heller ikke denne gang fjernet.

Skolen for alle (1958-93)

Dansk skolehistorie. Elever på Syvstjerneskolen i Værløse 1995 ved processkrivning som et led i danskundervisningen. Procesorienteret skrivepædagogik, der blev introduceret i Danmark i slutningen af 1980'erne efter inspiration — via Norge og Sverige — fra USA, sigter mod, at eleven bliver en eksperimenterende sprogbruger ved under selve skriveprocessen at få mulighed for at prøve, drøfte og bearbejde forslag til sproglige og indholdsmæssige forbedringer af en tekst.

.

I 1958 blev både folkeskole og gymnasium omdannet: Folkeskolen fik samme rammer i by og på land, og mellemskolen blev efter 5. klasse erstattet af almen og boglig linje. Efter 7. skoleår kunne eleven fortsætte enten i 8.-9. klasse med en afsluttende prøve eller i realafdelingen med mulighed for realeksamen efter 3. real. Efter både 2. og 3. real var der adgang til det treårige gymnasium, der gik under navnet grengymnasiet. På gymnasiets to linjer — en sproglig og en matematisk-naturvidenskabelig — kunne man efter 1.g vælge mellem forskellige grene. På de fleste gymnasier var der på den sproglige linje en nysproglig og en samfundssproglig gren og på den matematiske en matematisk-fysisk, en matematisk-biologisk og en matematisk-samfundsfaglig gren. En række gymnasier havde yderligere musikgrene og enkelte havde en klassisk-sproglig gren.

Ved gymnasiereformen i 1988 blev grengymnasiet erstattet af et valgfagsgymnasium. Den sproglige og den matematiske linje blev bevaret, mens der i 2.g og 3.g var tilvalg af en række fag, som kunne tages enten på højt niveau eller på mellemniveau. Reformen blev fulgt op dels af nye læseplaner, Den Blå Betænkning for folkeskolen og Den Røde for gymnasiet, dels af et omfattende skolebyggeri.

I løbet af 1960'erne blev det almindeligt, at klasserne forblev udelte efter 5. klasse, og at elever fortsatte skolegangen ud over den undervisningspligtige alder. Som konsekvens heraf gennemførtes en udvidelse af undervisningspligten og en reform af undervisningens indhold i hhv. 1972 og 1975. Folkeskolen kom herefter til at bestå af en niårig grundskole, en frivillig 10. klasse og en frivillig børnehaveklasse. Elever kunne aflægge folkeskolens afgangsprøve efter 9. eller 10. klasse eller folkeskolens udvidede afgangsprøve efter 10. klasse.

1975-loven gav folkeskolen et nyt formål med vægt på demokratiske holdninger, udvikling af lærelyst, skole-hjem-samarbejde mv., men uden konfessionel binding til folkekirken. Loven åbnede mulighed for deling af eleverne i grundkursus og udvidet kursus i matematik, fysik og fremmedsprog. Niveaudelingen bortfaldt ved folkeskoleloven af 23.6.1993. Dermed blev folkeskolen en enhedsskole, der bygger på en differentiering af undervisningen, som skal tilpasses den enkelte elevs forudsætninger.

I anden halvdel af 1900-tallet har skolens styrelse i stigende grad inddraget forældre og elever i et samarbejde mellem hjem og skole, både om den enkelte elev og klasse og i skolens styrende organer, idet der fra 1970 ved enhver folkeskole er oprettet skolenævn, som i 1990 blev ændret til skolebestyrelser; se også folkeskolen.

Globalisering, fusioner og ressourcestyring (1993-2016)

Fra midten af 1990’erne blev den uddannelsespolitiske kurs strammet op med øgede krav til faglighed og kompetenceudvikling og mere ressourceorienterede styringsformer. Strukturreformen i 2007, hvor 271 kommuner blev sammenlagt til 98, og hvor de 14 amter blev til fem regioner, muliggjorde fusioner og stordrift. På alle uddannelsesniveauer bortset fra folkeskolen fik institutionerne selveje og taxameterstyring, og grunden var dermed lagt for målstyring, effektmålinger og skolenedlæggelser. Samtidig skete der på folkeskoleområdet en udlægning af næsten alle undervisningsopgaver til kommunerne, så regionerne blot videreførte ganske få lands- eller landsdelsdækkende specialundervisningsinstitutioner. På ungdomsuddannelsesområdet blev regionerne alene involveret i koordinationen af uddannelsesudbud, kapacitetstilpasning og geografisk placering.

Som andre samfundsområder var også uddannelse fra midten af 1990’erne genstand for en stram finanspolitik, forstærket af den internationale økonomiske krise fra 2008. Også regeringsskift i 2001 til en Venstreledet regering og i 2011 tilbage til en S-SF-RV-regering satte sig mærkbare spor. I 00’erne blev der således gjort op med ”rundkredspædagogik” og gruppeeksamen, som ikke mere var tilladt fra 2005, men straks blev genindført efter regeringsskiftet i 2011.

I 2007 skete der et skift af karakterskala, idet 13-skalaen blev erstattet af 7-trinsskalaen. Krav om øget effektivitet og kvalitet i alle dele af uddannelsessystemet resulterede bl.a. i indførelse af adgangsbegrænsninger – i læreruddannelsen i 2013, i erhvervsuddannelserne i 2014 og i de gymnasiale uddannelser fra 2017.

Folkeskolen

Dansk skolehistorie. Obligatoriske test i folkeskolen, fuldt implementeret fra skoleåret 2007-08.

.

I folkeskolen fik man i 1993 en ny folkeskolelov, som afløste 1975-loven. Den betød umiddelbart et pædagogisk løft, men allerede fra midt i 1990’erne blev folkeskolens virksomhed anfægtet af utilfredsstillende danske placeringer i internationale komparative undersøgelser. Det førte til stadigt hyppigere ændringer af folkeskoleloven med øgede krav til skolens faglighed: De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder, CKF’erne, blev som styringsredskab ledsaget af de vejledende Klare Mål i 2001, som blev udskiftet med obligatoriske Fælles Mål i 2003 (ajourført i 2009), og de blev i 2014 erstattet af kompetencemål. Hertil kom effektkontrol via obligatoriske nationale test, vedtaget 2005 og realiseret i 2010, og fra 2007 obligatoriske afgangsprøver.

Ved gennemførelsen af gymnasieforliget fra 2016 ændres folkeskolens afgangsprøver til afgangseksamener med beståkrav. 36 år efter at undervisningspligten var blevet udvidet fra syv til ni år, blev den i 2008 tiårig, idet børnehaveklassen blev obligatorisk; forskellen var dog ikke stor, da der her i forvejen var næsten fuld tilslutning på frivillig basis.

2014-ændringerne af folkeskoleloven står som periodens vigtigste tiltag, selvom der lovteknisk blot var tale om en ajourføring af 1993-loven og ikke en ny lov. Blandt de væsentligste ændringer var en markant timetalsudvidelse, ikke alene i de fleste fag, men også i form af det nye begreb ”understøttende undervisning”, der bl.a. omfattede frikvarterstid og lektielæsning, og som ikke var underlagt udgiftstyngende bindinger som loft over holdstørrelser og krav til de voksnes uddannelsesforudsætninger.

Specialundervisning

Væksten i udgifterne til specialundervisning fortsatte op igennem 00’erne, også selvom visitationskompetencen fra år 2000 var overflyttet fra amterne til kommunerne. Opbremsningen kom først med inklusionsloven i 2012, hvor den såkaldt almindelige specialundervisning blev erstattet af inkluderende støtte i den almindelige undervisning. Folkeskolens specialundervisningsbegreb omfattede herefter alene børn med behov for særlig støtte i mere end 9 timer ugentlig.

Indførelsen af inklusion skulle vise sig at blive en endog meget stor udfordring for folkeskolen, og målet, at 96 % af alle elever skulle inkluderes i den almindelige undervisning, blev ikke nået, før det blev sløjfet i 2016.

Tosprogede elever

De tosprogede elever indgik fra midt i 1990'erne i uddannelsesdebatten. I 1999 blev det en kommunal forpligtelse at tilbyde danskundervisning til tosprogede 3-6-årige børn, og fra 2005 blev undervisningen obligatorisk. Det stigende antal flygtningebørn i 2015-16 pressede kommunerne: Folkeskoleloven blev derfor ændret, så kommunerne fra august 2016 ved opfyldelsen af flygtningebørns retskrav på undervisning ikke mere er underlagt folkeskolelovens bestemmelser om fx timetal og lærerkvalifikationer mv., men selv kan beslutte undervisningens tilrettelæggelse.

De frie skoler

Det samlede elevtal i grundskolens 0.-10. klasse faldt siden skoleåret 2011-12 fra ca. 715.000 elever til ca. 708.000 i 2016. Samtidig voksede tilstrømningen til de frie skoler støt fra 14,5 % til godt 16 % af antal elever i grundskolen og 10. klasse (2016), hvad der modsvaredes af et fald i folkeskolens elevtal fra 79,3 % til ca. 77 %.

I perioden skete der en reduktion af de frie skolers frihedsgrader, idet der fra 2005 blev stillet øgede krav til tilsyn og mål for undervisningen. Både tilsyns- og tilskudsbetingelser har været præget af dønningerne efter den såkaldte Tvindsag, først i 1996, hvor Folketinget, efter at Rigsrevisionen havde udtalt, at Tvindskolerne havde anvendt tilskudsmidler på ikkeacceptabel vis, ved en særlov besluttede, at 32 navngivne Tvindskoler ikke længere kunne få statstilskud, og dernæst da særloven blev omstødt af Højesteret i 1999.

Efterskoler

Efterskolerne fastholdt på trods af det faldende børnetal sit elevtal, i 2016 svarende til ca. 4 % af det samlede elevtal og en stigning i perioden på 0,2 %; efterskolernes elever fordelte sig i 2016 med ca. en tredjedel på 8. og 9. klassetrin og to tredjedel på 10. klassetrin. Væksten i antallet af både mindre friskoler og større byprivatskoler er af nogle set som et udtryk for forældreprotester imod nedlæggelser af mindre skoler i tyndt befolkede egne og deres utilfredshed med den ”bløde” enhedsfolkeskole; i 2010’erne ser det ud til i høj grad at være den bedre uddannede del af middelklasseforældre i storbyerne, som fravælger de lokale folkeskoler.

Ungdomsuddannelserne

Ungdomsuddannelserne fik i perioden stadig større tilslutning, jf. målsætningen fra 1999 om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, og at frafald skal begrænses. I 2005 blev gymnasiets grendeling afskaffet, valgfagsstrukturen blev mere sammenhængende, der blev indført halvårlige grundforløb med efterfølgende specialisering på 2½-årige studieretningsforløb, og den etårige hhx blev afskaffet. Til styrkelse af studieparatheden indførtes i 2006 tillige den såkaldte bonus A-ordning, hvorefter ekstra fag på A-niveau kunne udløse et forhøjet karaktergennemsnit ved studentereksamen. EUX blev oprettet i 2010.

Fra efteråret 2013 tog en langvarig og hed debat om karakteradgangskrav til gymnasiet fart, med udgangspunkt i om man ønskede et masse- eller elitegymnasium. Ved et politisk forlig sommeren 2016 blev der fastsat højere adgangskarakterkrav ved de gymnasiale uddannelser end ved erhvervsuddannelserne. I erhvervsuddannelserne har manglen på elevpraktikpladser været et vedvarende problem, og mange strategier har været taget i brug uden synderligt held. Bestræbelserne på at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet har da også vist sig resultatløse. Produktionsskolerne, der i år 2000 blev udskilt fra daghøjskolerne med egen lov på grund af deres potentiale for brobygning mellem grundskolen og kompetencegivende ungdomsuddannelser, fik fra 2007 mulighed for også at tilbyde kompetencegivende undervisning.

Videregående uddannelser

For de videregående uddannelser blev 00’erne fusionernes årti med en klar opdeling i korte, mellemlange og lange uddannelser på henholdsvis op til to år, tre-fire år og femårige eller længere; de korte og mellemlange uddannelser udbydes af professionshøjskoler og de lange af universiteterne.

Professionshøjskolerne blev dannet i flere etaper. Først blev uddannelsesinstitutioner til og med diplomniveau i år 2000 samlet i Centre for Videregående Uddannelse, CVU'er, som i de første år kunne fastholde en vis økonomisk og institutionel selvstændighed ved at indgå i såkaldt betingede CVU'er. Nogle få fusionerede dog allerede fra starten til ubetingede CVU'er, som i lighed med tilsvarende europæiske uddannelsesinstitutioner kunne søge om at blive "University Colleges" for at tilkendegive et kvalitativt højt niveau.

Men fusionerne sluttede ikke her: I 2008 blev de daværende 22 CVU’er samlet med andre korte og mellemlange videregående uddannelser i syv professionshøjskoler, hvor også de tidligere amtscentre for undervisningsmidler indgik som Centre for Undervisningsmidler (CFU'er). De 3½-årige pædagog- og sygeplejeuddannelser og den 4-årige læreruddannelse blev de tre største områder i professionshøjskolernes virksomhed.

Enhedspædagogloven fra 1991, hvor de tre hidtidige uddannelser til børnehave-, fritids- og socialpædagog blev sammenlagt til én pædagoguddannelse, blev revideret i 2007, men ønsket om en forlænget uddannelse og SU i stedet for lønnet praktik blev ikke imødekommet; fra 2009 blev praktikken dog delvis SU-berettiget.

Læreruddannelsesloven fra 1997 blev i 2006 strammet op med færre og større linjefag og møde- og deltagelsespligt for de studerende. Varigheden af begge love blev dog kort, idet de blev erstattet af bekendtgørelser under professionsbachelorloven, for læreruddannelsesloven i 2013 og for pædagoguddannelsesloven året efter. Arbejdstiden for lærerne i både folkeskolen og ungdomsuddannelserne blev foråret 2013 sat betydeligt op, efter at overenskomstforhandlingerne på folkeskoleområdet resulterede i fire ugers lærerlockout afsluttet med et regeringsindgreb.

Universiteter

På universitetsområdet forsatte væksten i antal studerende, men perioden var samtidig præget af fusioner og strammere styring, og det i en sådan grad, at universiteterne efterhånden følte deres forskningsfrihed truet. Ved universitetssammenlægningen i 2007 blev 25 forskningsinstitutioner og 12 universiteter og sektorforskningsinstitutioner samlet på otte universiteter og tre mindre institutioner. Ved denne lejlighed kom DPU, der erstattede DLH år 2000, ind under Aarhus Universitet.

Styringstiltagene fortsatte i kølvandet på den økonomiske krise i 2008 med en betydelig stramning i 2013 af dels studievilkår via fremdriftsreformen og den såkaldte dimensionering af studier med få studerende og dimittendarbejdsløshed, dels SU-reglerne, som var kommet under pres efter flere domme fra EU-domstolen. Samtidig blev antallet af undervisningstimer på især de humanistiske studier kraftigt reduceret.

Historisk set bygger målsætningen for dansk uddannelse på en mangeårig tradition for demokratisering og velfærd. Globaliseringens konkurrencesamfund har dog med stordriftstænkning og central ressourcestyring sat denne målsætning under pres. Mange forsøg er gjort på at imødegå en række uddannelsespolitiske udfordringer, fx hvad angår det enkelte individs udfoldelsesmuligheder og samfundets sammenhængskraft, men hidtil næppe med tilstrækkelige resultater.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (1)

skrev Michael Rugaard

Erhvervsakademierne, som optager over 10.000 studerende årligt på korte og mellemlange videregående uddannelser, blev oprettet i 2008 og blev frigjort for bindingen til erhvervsskoler og professionshøjskoler i 2013. De mangler helt i oversigten og fortællingen.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig