Tvindmøllen.

.

Tvind. Bogstaverne TVIND i beton ved indkørslen til skolecentret.

.

Tvindskolerne er et landsdækkende og internationalt samarbejde af frie skoler og andre initiativer, som har deres navn på grund af at grundlæggerne samlede sig på en landejendom Tvind nær Ulfborg i Vestjylland. Der findes stadig Tvindskoler ved Tvind, hvis leder Mogens Amdi Petersen i en årrække har levet i udlandet for at undgå retsforfølgelse. I Danmark og i udlandet beskyldes Tvind for at være en topstyret og lukket organisation, som på bekostning af de menige medlemmer samler sin formue i skattely.

Faktaboks

Også kendt som

Skolesamvirket Tvind

Tvinds tidlige historie

I 1970 grundlagde en kreds af mennesker omkring lærer Mogens Amdi Petersen Den Rejsende Højskole. De første år havde højskolen base i Svendborg, siden på Fanø og fra 1972 i Ulfborg. Samme år blev der oprettet en læreruddannelse som forsøgsordning, kaldet Det Nødvendige Seminarium.

I 1974 fulgte en efterskole, og i 1978 en friskole. I 1976 købte Tvind den første ejendom uden for Ulfborg, herregården Bustrup, vest for Skive. I 1978 blev Tvindmøllen taget i brug, som har vundet stor anerkendelse.

Grundlaget for skolernes virksomhed er et samfundsorienteret skolesyn, inspireret af bl.a. pædagogerne A. Makarenko og A.S. Neill med vægt på gruppepædagogik og sammenhæng mellem teori og praksis. Den samfundsmæssige inspiration og grundlaget for solidariteten med den tredje verden kommer fra Frantz Fanons politiske skrifter og bl.a. maoisme.

Tvinds ekspansion

I de følgende ti år udvidede Skolesamvirket Tvind til hele landet og omfattede mere end 40 institutioner. En stor del af eleverne har mødt vanskeligheder i det almindelige skolesystem.

Samtidig blev der opbygget en række aktiviteter i udlandet, således at Tvind omkring årtusindskiftet var til stede på alle kontinenter undtagen Antarktis.

Organisatorisk har Tvind været underlagt Amdi Petersens karismatiske ledelse, og økonomisk blev konglomeratet struktureret omkring et par erhvervsdrivende fonde.

Økonomien i Tvind

Skolerne fik indtil 1978 betydelig politisk støtte, især fra venstrefløjen, og de blev anset for et konstruktivt alternativ til det bestående skolesystem. Skolerne fik statsstøtte via lovgivningen om frie skoler. Derudover giver de ansatte lærere deres løn til fælles fonde, der sammen med tøjindsamling mv. finansierer skolesamvirkets skoler og aktiviteter.

Kritik og retssager

I 1978 fremsatte et par tidligere Tvindlærere og -elever i pressen en hård kritik af Skolesamvirket for bl.a. gruppetyranni og lukkethed. Kort tid efter begyndte Mogens Amdi Petersen at leve skjult for offentligheden.

Efter flere kritiske undersøgelser af Tvindskolernes økonomi vedtog Folketinget i 1996 en lov, der fratog 32 navngivne Tvindskoler deres statstilskud. Selvom loven med Tvind-dommen blev omstødt af Højesteret i 1999, har kun få skoler genvundet retten til statstilskud. Hovedparten af Tvindskolernes aktiviteter efter 1996 antages at have ligget i udlandet med opkøb af ejendomme, skoledrift og praktisk ulandsbistand, især i det sydlige Afrika.

Dansk politi rejste i 2001 sigtelser mod Tvinds ledelse for bl.a. mandatsvig. På baggrund af den danske sigtelse blev Mogens Amdi Petersen anholdt året efter i USA. I 2006 blev syv ud af otte anklagede frikendt, mens Tvind-lederen Sten Byrner fik en betinget dom. Tvinds talsmand Poul Jørgensen blev ved ankesagen i 2009 idømt ubetinget fængsel. Mogens Amdi Petersen, der forlod landet, inden anklagemyndigheden kunne forkynde en anke mod ham, søgte og fik i 2016 humanitær opholdstilladelse i Mexico for at undgå udlevering til Danmark.

Skolesamvirket beskyldes i Danmark og flere steder i udlandet for at være en topstyret og lukket organisation, der samler sig store formuer i skattely på bekostning af de menige medlemmer.

Tvindskoler i dag

I dag rummer centret ved Tvind Det Nødvendige Seminarium, en dagskole, en ungdomshøjskole og et botilbud for voksne.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig