Faktaboks

Henri Rousseau
Født
29. maj 1844
Død
2. september 1910

Henri Rousseau Den sovende sigøjnerinde; maleri, 1897. Museum of Modern Art, New York.

.

Henri Rousseau var en fransk maler. Rousseau, der var autodidakt, var fritidsmaler indtil 1893, da han blev pensioneret fra toldvæsenet. Han fik tilnavnet Tolderen og betegnes som naivist. Hans ældste bevarede værk, Karnevalsaften (1886, Philadelphia Museum of Art), indeholder de træk, der blev kendetegnende for hans malerier: den drømmelignende, poetiske stemning, udeladelsen af centralperspektivet, stor detaljerigdom, den glatte overflade og de naivt malede figurer.

Rousseau udstillede på den ucensurerede Salon des Indépendants i Paris, og i 1891 vistes for første gang et af hans karakteristiske eksotiske landskaber, Overraskelse (1891, National Gallery, London), der har visse fællestræk med Paul Gauguin og Les Nabis' syntetisme.

Med tiden knyttede han bånd til førende personligheder inden for den avantgardistiske kunst og litteratur, fx Alfred Jarry og Guillaume Apollinaire, der præsenterede ham for Pablo Picasso, som blev influeret af hans kunst. Et værk som Den sovende sigøjnerinde (1897, Museum of Modern Art, New York) viser med sin poetiske gådefuldhed, hvorfor André Breton betegnede ham som surrealist før tiden.

Henri Rousseau har haft afgørende betydning for udviklingen af moderne malerkunst.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig