Karakterer. Karaktersammentællingsapparat, som blev brugt i danske skoler. Ved et sindrigt system kunne den store skive drejes og en efter en registrere alle en elevs karakterer. Når rækken af karakterer var registreret, kunne sum og gennemsnit aflæses på skivens skala. I eksamensmellemskolen og gymnasiet var der indtil ca. 1960 karaktergivning 4-8 gange i løbet af skoleåret, og dertil kom årskarakter og eksamenskarakter, så apparatet kunne være en aflastning for skolens kontor. Dette apparat, der er konstrueret og fremstillet i hånden af kommunelærer Rudolf Bornæs, Aalborg, blev leveret til Mosegårdsskolen i Gentofte i 1965 og ved skolens nedlæggelse overgivet til Dansk Skolemuseum.

.

Karakterer er udtryk for bedømmelse i tal eller med andre symboler af en elevs eller studerendes standpunkt eller præstation.

Formålet med karaktergivning er på en systematisk måde at formidle et udtryk for en elevs standpunkt eller præstation til eleven selv, til forældre og til andre, fx i forbindelse med ansøgning om job eller optagelse på en uddannelse.

Den enkleste karakterskala består af to trin: "bestået" og "ikke bestået".

Målrelateret eller normrelateret

Karakterer kan gives målrelateret eller normrelateret. Ved målrelateret karaktergivning fastsættes karaktererne ud fra de krav, der er opstillet for en given prøve. Ved normrelateret karaktergivning fordeler karaktererne for alle elever ved samme prøve sig på en bestemt måde, ofte i form af en normalfordeling, hvor flest elever får middelkarakter og færrest top- og bundkarakter. I praksis er det sjældent muligt at gennemføre en rent målrelateret eller en rent normrelateret karaktergivning.

Validitet og reliabilitet ved prøver og eksaminer

I forbindelse med prøver og eksaminer spiller prøvernes validitet og reliabilitet en væsentlig rolle. Validiteten siger noget om, hvor sikkert prøverne måler det, man har til hensigt at måle. Reliabiliteten angiver, hvor stabile målingerne er, dvs. i hvor høj grad resultaterne er påvirket af tilfældige forhold som fx tidspunkt på dagen eller nervøsitet hos den, der prøves. Reliabilitet er også et mål for prøvers ensartethed, dvs. i hvilken udstrækning de enkelte opgaver i prøven belyser det samme område. Der er mange forskellige slags validitet og reliabilitet.

Karaktergivning er jævnlig genstand for kritik, idet skøn kan føre til usikkerhed i bedømmelsen. Det hævdes desuden af og til, at en karakter som udtryk er så komprimeret, at det er svært for udenforstående at tolke, hvad den dækker over. Karaktergivning er således et tilbagevendende kontroversielt emne i uddannelsespolitik.

13-skalaen

Karakterer. Sammenligning mellem ECTS-skalaen, 13-skalaen og bogstavskalaen.

.

Indtil 2006 gjaldt 13-skalaen som officiel karakterskala i Danmark; den var indført i 1963 i folkeskolen og gymnasieskolen og i 1971 ved de videregående uddannelser. 13-skalaen, der bestod af ti trin med forskellige intervaller, var opdelt i tre grupper: "udmærket" (13, 11 og 10), "middel" (9, 8 og 7) og "usikker" (6, 5, 03, 00).

Præstationen eller standpunktet skulle først placeres inden for en af de nævnte grupper. Derefter blev der taget stilling til, hvilken karakter inden for gruppen der skulle gives. Karaktererne 00 og 13 var såkaldte undtagelseskarakterer: 00 blev givet, når eleven viste fuldstændig mangel på forståelse af stoffet, mens 13 blev givet for den helt suveræne præstation.

I uddannelser ud over grundskolen og 10. klasse dækkede karakteren 6 "den netop acceptable præstation", beståelsesgrænsen, hvor en sådan fandtes, og skalaen opdeltes der i fire grupper, idet karakteren 6 udgjorde en gruppe for sig og udskiltes fra gruppen "usikker".

I skolen havde 13-skalaen i 1963 afløst H.C. Ørsteds karakterskala, der havde været i brug siden midten af 1800-tallet. Med henblik på beregning af gennemsnit var der til denne skalas enkelte karakterer knyttet talværdier.

Ørsteds karakterskala blev især kritiseret for, at meget lave karakterer vejede uforholdsmæssigt tungt ved gennemsnitsberegning, fordi afstanden mellem karaktererne steg voldsomt, når man bevægede sig nedad i skalaen. Desuden var betegnelsen for nogle af karaktererne misvisende. Karakteren "godt" var fx udtryk for en temmelig dårlig præstation.

7-trinsskalaen

Elever til eksamen
Elever til eksamen
Af .

Siden 2006 har 7-trinsskalaen – også kaldet 12-skalaen – været officiel karakterskala i Danmark. Den består af fem karakterer for beståede præstationer (12, 10, 7, 4 og 02) samt to karakterer for ikke-beståede præstationer (00 og -3). Karaktererne skal gives ud fra en målrelateret bedømmelse og vise, i hvilken grad eleven eller den studerende har opfyldt målene for det pågældende fag eller undervisningsforløb.

I modsætning til 13-skalaen findes der ingen undtagelseskarakter for den usædvanligt sikre og selvstændige præstation; 12 skal gives for den fremragende præstation, som demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller ganske få, uvæsentlige mangler. Skalaen har bl.a. til formål at lette sammenligneligheden med udenlandsk karaktergivning, så danske karakterer og eksamensresultater kan benyttes internationalt.

Derfor er de enkelte karakterer direkte sammenlignelige med ECTS-skalaen, som er en oversættelsesskala mellem de europæiske landes nationale karakterskalaer. Talkarakterer efter 7-trinsskalaen efterfølges på eksamens- og afgangsbeviser af ECTS-skalaens bogstavbetegnelse.

Modtagelsen af den nye skala har ikke været ubetinget positiv, især fordi den genindfører begrebet negative karakterer, som tillægges demotiverende virkning og af denne grund blev afskaffet i 1963 med 13-skalaens indførelse. Samtidig anføres det, at færre karakterer i skalaens middelområde gør det vanskeligere at nuancere elevernes præstationer og dermed belønne mindre fremskridt.

Oversigt over karakterskalaer i skolen

1775-skalaens karakterer

Niveau Karakter
over middel laudabilis
middel haud illaudabilis
non contemnendus
under middel rejectus

1775-skalaen indførtes ved Forordning af 11. maj 1775 om universitetseksaminer, herunder om examen artium, dvs. studentereksamen, og kendte kun tre karaktertrin ved en bestået eksamen: laudabilis, haud illaudabilis og non contemnendus. Opnåede man ikke disse karakterer, var man rejectus, 'dumpet', som egentlig betyder 'forkastet'.

Betegnelserne havde været anvendt tidligere i 1700-tallet ved nogle universitetseksaminer, ofte med svækkende eller forstærkende tilføjelser, fx egregie 'udmærket', mediocriter 'middelmådigt', bene 'godt' eller vix 'næppe'.

Ug-skalaens karakterer

Niveau Karakter Forklaring
over middel ug udmærket godt
middel mg meget godt
g godt
under middel tg temmelig godt
mdl mådeligt
slet uantageligt

Ug-skalaen blev indført ved forordning om de lærde skoler i Danmark og Norge den 7. november 1809. Skalaens trin svarer kun delvis til de tidligere latinske betegnelser.

Karakterer i den ørstedske skala fra 1850

Niveau Karakter Talværdi
over middel ug 8
middel mg 7
g 5
under middel tg 1
mdl -7
slet* -23

Den ørstedske skala blev foreslået af videnskabsmanden H.C. Ørsted i Maanedsskrift for Litteratur i 1833. Den blev ført ud i livet gennem bekendtgørelser den 13. maj 1850 og den 9. august 1871 og benyttet ved udregning af hovedkarakteren.

Principielt skulle der to gode karakterer til at hæve en dårlig karakter op på et mellemliggende niveau. Fra 1871 kunne mellemkarakterer angives ved hjælp af plus og minus. Ved udregning af eksamens- og årskarakterer i de enkelte fag anvendtes en skala med lige store intervaller fra 6 (ug) til 1 (slet).

* Karakteren slet kunne gives, dersom et flertal af bedømmere var enige om, at eksaminanden overhovedet ikke lagde kundskaber i det pågældende fag for dagen.

1906-skalaens karakterer

Niveau Karakter 1906 Karakter 1911 Forklaring
over middel 8 meget god
6 6 meget god
middel 5 5 god
4 4 jævn
under middel 3 3 ringe
2 2 meget ringe
0 0 uantagelig

Efter skolereformen i 1903 gennemførtes en 8-skala ved anordning af 3. august 1906; der indførtes tillige årskarakterer. Normalkarakterer var 2, 4 og 6, mens 0 og 8 var undtagelseskarakterer, som kun blev anvendt, når censor og eksaminator var enige. Karaktererne 3 og 5 kunne ved eksamen alene fremkomme som gennemsnit mellem censors og eksaminators bedømmelser.

Skalaen ændredes ved anordning af 28. november 1911, hvor karakteren 8 blev fjernet.

Karakterer i den ørstedske skala fra 1919 og 1943

Niveau Karakter Talværdi 1919 Talværdi 1943
over middel ug \(8\) \(15\)
ug- \(7\frac{2}{3}\) \(14\frac{2}{3}\)
middel mg+ \(7\frac{1}{3}\) \(14\frac{1}{3}\)
mg \(7\) \(14\)
mg- \(6\frac{1}{3}\) \(13\frac{1}{3}\)
g+ \(5\frac{2}{3}\) \(12\frac{2}{3}\)
g* \(5\) \(12\)
under middel g- \(3\frac{2}{3}\) \(10\frac{2}{3}\)
tg+ \(2\frac{1}{3}\) \(9\frac{1}{3}\)
tg \(1\) \(8\)
tg- \(1\frac{2}{3}\) \(5\frac{1}{3}\)
mdl+ \(-4\frac{1}{3}\) \(2\frac{2}{3}\)
mdl \(-7\) \(0\)
mdl- \(-12\frac{1}{3}\)
slet+ \(-17\frac{2}{3}\) \(-16\)
slet** \(-23\)

Den ørstedske skala blev genindført den 23. juni 1919 og fastholdt i anordning af 10. marts 1938. Da der ikke kunne opnås enighed i karakterudvalget af november 1941 om ækvidistante intervaller ved udregning af elevens eksamensgennemsnit, gennemførtes som kompromis ved anordning af 6. februar 1943 en forhøjelse af talværdierne med 7, således at kun karakteren slet havde negativ talværdi.

* Karakteren g med talværdi 6 var i visse fag og uddannelser laveste karakter for at bestå.

** Karakteren slet kunne gives, dersom et flertal af bedømmere var enige om, at eksaminanden overhovedet ikke lagde kundskaber i det pågældende fag for dagen.

13-skalaens karakterer

Niveau Karakter Forklaring ECTS
over middel 13 Den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation A
11 den udmærkede og selvstændige præstation
10 den udmærkede, men noget rutineprægede præstation B
middel 9 den gode præstation, der ligger lidt over middel C
8 den middelgode præstation
7

den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel

D

6*

I grundskolen og 10. klasse: den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation

Andre steder: den netop acceptable præstation

E

under middel 5 den sikre og ikke tilfredsstillende præstation Fx
03 den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation
00 den helt uantagelige præstation F

13-skalaen blev indført ved bekendtgørelse af 13. februar 1963 i folkeskolen og gymnasieskolen; fra 1969 tog man den i brug ved læreruddannelsen og fra 1971 tillige ved de videregående uddannelser.

* Karakteren 6 var i visse fag og uddannelser laveste karakter for at bestå.

7-trinsskalaens karakterer

Niveau Karakter Forklaring ECTS
over middel 12 den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler A
10 den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler B
middel 7 den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler C
4 den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler D
02 den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimale acceptable grad af opfyldelse af fagets mål E
under middel 0 den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål Fx
-3 den helt uacceptable præstation F

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig