frie grundskoler

Frie grundskoler, private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin. Disse hører under Undervisningsministeriets område og omfatter bl.a. grundtvig-koldske friskoler, katolske skoler, kristne friskoler, adventistskoler, tyske mindretalsskoler, muslimske skoler, Rudolf Steiner-skoler, Freinetskoler og lilleskoler. De frie grundskoler, som med Friskoleloven af 1970 fik en fælles lov, er selvstændige skoler, hvis ejerform er den selvejende institution med vedtægter godkendt af Undervisningsministeriet. De er selvstændige økonomiske enheder med hver sin bestyrelse og bestemmer selv indhold og formål. Historisk set har de frie grundskoler to udgangspunkter: dels den klassiske europæiske skoletradition, hvor det private initiativ skabte de uddannelsesmuligheder, som tiden havde behov for, fx private gymnasieskoler og private realskoler; dels den grundlovfæstede ret til at meddele en anden undervisning end den offentlige skoles, idet forældre ikke er pligtige til at lade deres børn undervise i folkeskolen, når blot de sørger for, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Lov om friskoler og private grundskoler danner rammen om undervisning af børn i den undervisningspligtige alder, som ikke undervises i folkeskolen. Den omfatter dels undervisning i skoleregi, dels hjemmeundervisning, hvor børnene undervises af forældrene i hjemmet; den sidste form er sjælden. De frie grundskoler kan ligesom folkeskolen omfatte alle klassetrin fra børnehaveklasse til 10. klasse, men også færre. Nogle skoler har knyttet en kostafdeling til skolen, mens andre er kombineret med en efterskole. Til de fleste skoler er der knyttet en skolefritidsordning. Der er ikke krav om, at de frie grundskoler skal afholde folkeskolens afgangsprøver, men Undervisningsministeriet kan efter ansøgning meddele skolelederen ret til at afholde disse prøver.

Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse, herunder det økonomiske ansvar, mens skolens leder har det pædagogiske ansvar og ansvaret for skolens daglige ledelse. Skolens ledere, lærere og børnehaveklasseledere aflønnes på et lønniveau svarende til folkeskolens, mens arbejdstidsregler mv. fastsættes mere selvstændigt. Det generelle tilsyn med skolen påhviler alle skolens forældre. I prøvefagene dansk, regning/matematik og engelsk foretages tilsynet af en tilsynsførende uden for forældrekredsen, men valgt af denne for en fireårig periode. Hvis forældrene ikke har valgt en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

Staten giver et tilskud til driften af skolerne. Det generelle tilskud er elevrelateret og beregnes med udgangspunkt i folkeskolens gennemsnitlige elevudgift. Beløbet fordeles mellem skolerne, således at der tages hensyn til små skoler med under 150 elever og til skoler med et ældre lærerkorps, hvor lønudgifterne er større pga. anciennitet. Der ydes desuden bygningstilskud samt tilskud til vikarudgifter, befordring og fripladser. Statstilskuddet andrager ca. 70% af skolens samlede udgifter. De resterende 30% dækkes hovedsagelig af forældrenes skolepengebetaling. Statstilskuddet forudsætter, at skolerne opfylder nogle tilskudsbetingelser, hvoraf de vigtigste er, at en skole anvender tilskuddet til skole- og undervisningsvirksomhed, samt at skolen skal have andre indtægter end statstilskuddet. Som et led i byrdefordelingen mellem staten og kommunerne tilbagebetaler kommunen et bidrag af statstilskuddet.

De frie grundskoler sikrer således forældrenes ret til et frit skolevalg — et valg, som udøves såvel af forældre til børn i de frie grundskoler som af forældre til børn i folkeskolen.

Se også folkeskolen, dansk skolehistorie, efterskole, folkehøjskole og friskoletraditionen.