Inklusion, inddragelse i et fællesskab eller en sammenhæng. Inden for pædagogik og skolepolitik dukkede begrebet inklusion - som modstilling til eksklusion (udelukkelse) - op i 1990'erne i forbindelse med internationale bestræbelser for, at alle børn, også dem med særlige behov eller handicap, skulle undervises sammen i en 'skole for alle' (Salamanca-erklæringen, 1994). I den danske folkeskole har det siden 2012 været et mål at inkludere almene specialundervisningselever i den almindelige undervisning og ikke 'ekskludere' dem til specialundervisning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet inklusion kommmer af latin inclusio 'indespærring', af includere 'indelukke', 'indbefatte'.

Læs mere i artiklen om folkeskolen i afsnittet 'Undervisningsdifferentiering, specialundervisning og inklusion'.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig