Johann Heinrich Pestalozzi

Faktaboks

Johann Heinrich Pestalozzi
Født
1746
Død
1827

Johann Heinrich Pestalozzi.

.

Artikelstart

Johann Heinrich Pestalozzi, 1746-1827, schweizisk pædagog. Pestalozzi, der som ung var under stærk indflydelse af Rousseau, oprettede i 1775 på sin gård Neuhof en skole for 50 fattige børn, som han underviste i landbrug og håndværk. Efter udgivelsen af landsbyromanen Lienhard und Gertrud (4 bd., 1781-87, da. fork. overs. Herremanden Brahe og Bønderne i Ørby, 1798) forestod han 1805-25 under stor europæisk interesse ledelsen af en skole i Yverdon. Hans pædagogiske hovedværk er romanen Wie Gertrud ihre Kinder lehrt (1801).

Pestalozzi, der af mange betragtes som folkeskolens fader, øvede især indflydelse gennem sin pædagogiske og sociale forankring i familiefællesskabets betydning for opdragelsen. I metodisk henseende betonede han anskuelsesprincippet som grundlag for al læring.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig