Mørkøv Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod syd, er omgivet af en for store deles vedkommende middelalderlig mur af munkesten og rå og kløvede marksten. Hovedindgangen med køreport er fra øst.

Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skib og kor går i et. Den er opført af munkesten.

Kirken har et senromansk skib fra 1200-tallet. Muligvis allerede i 1300-tallet er i nord tilføjet et våbenhus (nu ligkapel) og mod syd et kapel (nu våbenhus). I 1400-tallet blev skibet udvidet mod vest som led i en større ombygning. Omkring år 1500 blev tårnet tilføjet. Langhusets østre del er koret med sakristi, som er fra middelalderens slutning. Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Mørkøv Kirke afviger orienteringen en del mod nord. Kirken står i dag hvidkalket.

De ældste bevarede bygningsdele er murværket i skibets to østlige fag. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren forsvandt allerede ved kapellets opførelse, mens man endnu aner resterne af den tilmurede norddør. Af de oprindelige, rundbuede vinduer er de vestligste i skibets langmure bevaret som murnicher.

Nordsidens våbenhus (nu ligkapel) af marksten og munkesten er antagelig fra 1300-tallet, og det er dermed den ældste tilbygning. Taggavlen prydes af gotiske dekorationer med fod- og toptinde samt en spidsbuet blænding, dvs. murniche.

Kapellet af marksten og munkesten på sydsiden (nu våbenhus) er formentlig opført i 1400-tallet. Allerede i 1400-tallets anden halvdel blev det bygget om, hvor man blandt andet opførte en ny taggavl. Den har som de resterende tilbygningers taggavle gotiske dekorationer af kamtakker og blændinger.

Korets forlængelse mod vest blev udført i 1400-tallets anden halvdel. Tilbygningen er af munkesten.

Tårnet i munkesten er kommet til omkring år 1500. En af sydsidens sten i fundamentet smykkes af syv indristede hjulkors og stammer antagelig fra bronzealderen.

Langhuskoret er ifølge gavlens detaljer opført i år 1525. Det er opført af munkesten, og ingen oprindelige vinduer er bevaret. Sakristiet er etableret ved opførelsen af en skillemur østligst i korudvidelsen. Typen kendes fra flere sengotiske korudvidelser, bl.a. Kundby.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Skibets og det sydlige våbenhus hvælv blev opført i 1400-tallets anden del i forbindelse med dets udvidelse. Tårnrummet og koret har hvælv, der er samtidige med tilbygningernes opførelse, mens sakristiets loft er overdækket af et rundbuet tøndehvælv. Tårnrummet er forbundet med skibet ved en spidsbuet arkade.

Allerede i 1872 fandt og afdækkede man kalkmalerier i kirken.

Den ældste dekoration er senromansk fra 1425. Den er bevaret i østligst på nordvæggen i skibets andet fag og viser en korsfæstelsesscene.

I perioden 1460-1480 har Isefjordsværkstedet malet en udsmykning, der har dækket vægge og hvælv i skibets tre fag samt sydkapellets hvælv.

I skibets østligste hvælv er scener fra Jesu fødsels- og barndomshistorie. Her vises mod nord fødslen og i hjørnerne bebudelsen og besøgelsen. Mod øst ses De hellige tre konger for Herodes og i hjørnerne forkyndes Jesu fødsel for hyrderne og fremstillingen i templet. I syd er malet de hellige tre kongers tilbedelse af barnet og i hjørnerne sædeunderet. Mod vest vises barnemordet i Betlehem og i hjørnerne flugten til Ægypten.

I skibets midterste hvælv er Kristi lidelseshistorie fremstillet. I syd ses bønnen i Getsemane have og i hjørnerne indtoget i Jerusalem og uddrivelsen af templet. I vest fortsætter handlingen fra syd i hjørnerne med judaskysset og Kristus for Pilatus, mens hovedbilledet viser nadveren. Mod nord er afbildet korsegangen og i hjørnerne skildres de umiddelbart forudgående begivenheder med Hudstrygningen og Tornekroningen. I øst ses korsfæstelsen og i hjørnerne nedfarten til dødsriget og opstandelsen.

I skibets vestligste hvælv er dommedag og Sankt Jørgen skildret. Mod vest troner Den Majestætiske Jesus på regnbuen omfattet af mandorla, som er en mandelformet glorie. I syd ses Himmerig og i hjørnerne en dommedagsengel og en profet. Mod nord afbildes Helvede. Mod øst vises Sankt Jørgens kamp mod dragen og i hjørnerne er to dommedagsengle. På en forhøjning i det kulisseagtige landskab knæler til højre prinsesse Kleodolinde.

Skibets billedprogram er af samme type, som andre af Isefjordsværkstedets arbejder. Her illustreres mennesket i den kristne livsverden mellem de yderste poler lige fra skabelsen og menneskets frafald fra Gud i øst til den sluttelige forsoning eller fordømmelse i vest. Derimellem er den jordiske eksistens vilkår som kampen mellem gode og onde kræfter skildret gennem Kristi liv fra fødsel til død.

I kapellet mod syd er afbildet helgener og scener fra Marias liv. Mod øst ses Maria i solgissel, dvs. en lysglorie omkring Maria med barnet, der står på måneseglen. I hjørnerne er skikkelser fra Det Gamle Testamente. I syd vises Marias fødsel og i hjørnerne to gammeltestamentlige skikkelser. Mod vest er Sankt Laurentius' martyrium og i det ene hjørne kejser Valerian (ca. 200-260). I nord illustreres Sankt Sebastians martyrium.

På korets vægge er tre indvielseskors fra perioden 1500-1525. I dag står et på nordvæggen og et på sydvæggen fremme, mens et tredje på østvæggen er overkalket.

Af middelalderligt inventar er den romanske døbefont af granit bevaret. Foden er formet som en keglestub, og den er fra 1937.

Altertavleen er fra 1873. I en nygotisk ramme er indsat et maleri signeret A(ugust) J(erndorff) 1873. Billedet forestiller Kristus, der velsigner de små børn.

Et tidligere altertavlemaleri hænger på vestvæggen i sakristiet. Det forestiller påske morgen og er signeret ”Lucie Marie (Ingemann) 1846”.

En alterbordsforside fra omkring 1525 forestiller tre helgeninder: Elisabet (eller Dorotea?), Katarina og Barbara.

Prædikestolen er fra 1872. Den har rektangulære storfelter med enkel, nygotisk dekoration, der adskilles af halvsøjler.

Kirkens bænke er fra 1872. De har form af åbne bænke.

Indmuret i korets sydvæg, øst for vinduet, er en såkaldt figursten, dvs. en gravsten med figur. Den er over ”Kierstin Vlftand” fra 1570. På stenen ses Kirsten Ulfstand i enkedragt og med nedhængende hovedtøj.

Desuden er adskillige bevarede gravsten fra 1600. Som noget særligt ligger flere sten til stadighed i skibets midtergang.

I gulvet i tårnrummet er en sten fra 1793 over Christian Hviid.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Mørkøv Kirke på sogn.dk