Pontius Pilatus var romersk statholder i Judæa på Jesu tid, ifølge historieskriveren Josefus i årene 26-36. En indskrift fundet i Caesarea Maritima oplyser, at Pilatus' officielle titel ikke var procurator (prokurator), men praefectus (præfekt).

Ifølge jødiske kilder (Filon og Josefus) var Pilatus en hård statholder, som ikke var bange for at gå jødiske interesser for nær. I kristne kilder (evangelierne i Det Nye Testamente) er Pilatus en tvetydig skikkelse. På den ene side optræder han næsten som Jesu forsvarer, idet han erklærer, at Jesus er uskyldig i de jødiske anklager (fx Lukasevangeliet, 23,13-22). På den anden side giver han efter for jødernes pres og lader Jesus korsfæste (fx Lukasevangeliet, 23,23-25).

Denne tvetydighed må forstås som udtryk for evangeliernes forsøg på at forene to forskellige interesser: den ubehagelige historiske kendsgerning, at Jesus faktisk blev henrettet af romerne, og de kristnes politisk begrundede ønske om at lade den romerske besættelsesmagt erklære Jesus uskyldig i en politisk forbrydelse. I den kristne legendedigtning blev Pilatus snart gjort til en from kristen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig