Glorie, nimbus, stråleglans omkring hovedet på en helgen eller — navnlig i oldtiden og den tidlige middelalder — en person, hvis embede er særlig helligt. I tidlig kristen kunst er glorierne cirkelformede, ved afbildning af levende, ikke nødvendigvis hellige, personer dog firkantede. Fra ca. 1300 kunne glorien få en mere materiel karakter som en gylden skive bag hovedet, ofte gengivet i perspektivisk forkortning som fx i billeder af Giotto. Senere er de ofte erstattet med en tynd, sart (guld)cirkel eller en strålekrans (aureole).

Faktaboks

Etymologi
Ordet glorie kommer af latin gloria 'ære'.

En korsglorie, en cirkel med et kors i, er forbeholdt Kristus. Se også mandorla og solgisel.

Glorier kendes også inden for buddhistisk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig