Grædemuren.

.

Jesusalem. Udsigt over byen med al-Aqsa-moskéens gyldne kuppel. Moskéen, der er et symbol for Jerusalem, er hverken kristen eller jødisk, men muslimsk.

.

Jerusalem. Det arabiske marked i Jerusalem, fotograferet i 2004.

.

Jerusalem, by i Israel og på den af Israel besatte Vestbred.

Faktaboks

Etymologi
Byen hedder på hebraisk Jerushalajim, på arabisk al-Quds.

Jerusalems bygeografi

Nutidens storby rummer 890.400 indbyggere (2013), hvoraf ca. 64 % er jøder. Det administrative område, Stor-Jerusalem, dækker 627 km2 stærkt kuperet terræn. Selve byen ligger i 830 m højde på det kalkstensplateau, der fra nord til syd adskiller lavlandet ud mod havet fra den dybtliggende Jordandal.

Byen er traditionelt delt i tre dele: Vestjerusalem, som i 1950 blev udråbt til hovedstad i Israel, Østjerusalem og den gamle bydel, der inden for ca. 1 km2 rummer 10.000 indbyggere, og som blev annekteret af Jordan i 1950 og derefter besat og annekteret af Israel i 1967.

Dette samlede Jerusalem har siden da af Israel været opfattet som hovedstad. Anneksionen anerkendes hverken af araberne eller internationalt, og de fleste landes ambassader ligger fortsat i Tel Aviv.

Den gamle bydel er opdelt i fem områder: et armensk, et kristent, et jødisk og et arabisk kvarter samt Tempelbjerget med Grædemuren og de muslimske helligdomme, al-Aqsa-moskéen og Klippemoskéen. På trods af byens nuværende politiske status har den gamle bydel fortsat et overvejende arabisk præg. Af de ca. 360.000 indbyggere i Østjerusalem er ca. 175.000 jøder. Bydelen er præget af markedshandel, forretningskvarterer, hoteller, restauranter, rejsebureauer m.m.

Vestjerusalem har et moderne, europæisk præg og er helt overvejende jødisk. Betegnelsen Vestjerusalem mister dog geografisk mening under indtryk af en hastig økonomisk udvikling, hvor bydelen vokser i alle retninger. Den er nu et vigtigt kommercielt og administrativt centrum med bl.a. det israelske parlament, Knesset.

Antallet af jøder i det palæstinensiske Østjerusalem vokser ligeledes, ligesom bygrænserne er blevet udvidet flere gange, således at byen strækker sig længere ind på Vestbredden. Som hjemsted for væsentlige religiøse steder for både jøder, muslimer og kristne udgør kontrollen over byen en central brik i konflikten mellem israelere og palæstinensere. Den igangværende konstruktion af Israels såkaldte adskillelsesbarriere, som skal beskytte landet mod terror, betyder, at der opføres en 8-9 m høj betonmur i forskellige dele af Østjerusalem og mellem den østlige og vestlige bydel.

Arkitektur og museer i Jerusalem

De ældste monumentale bygninger: Templet, al-Aqsa-moskéen, Klippemoskéen og Anastasisrotunden, behandles i afsnittet om historie.

I 1149 indviedes Gravkirken, der erstattede det ødelagte Konstantins martyrion og den to gange ombyggede Anastasisrotunde. Fra samme tid stammer kirken Sankt Anne ved Betesdas Dam.

Efter 1187 opførtes under mamlukkerne adskillige bygninger, bl.a. madrasaer, ofte i to farver sten. Også osmannerne satte deres præg på byen; Damaskus- og Jaffaporten, der fører ind til den gamle bydel, opførtes i 1500-t. i forbindelse med retablering af de gamle bymure, og mange fontæner er også fra osmannertiden.

Byens silhuet afspejler de forskellige kirkesamfunds byggeskik, bl.a. den russisk-ortodokse og den katolske kirke i hver sin stilart ved Getsemane Have.

Vestjerusalem præges i dag af moderne arkitektur, bl.a. en række højhushoteller. Erich Mendelsohn var i 1930'erne arkitekt ved opførelsen af en bank og et medicinsk center, og i 1959-65 byggedes Israel Museum med Shrine of The Book af arkitekterne Al Mansfield og Dora Gad i en landskabs- og skulpturpark; museet rummer bl.a. flere af Dødehavsteksterne.

Neden for Jaffaporten skal en ny bydel af arkitekten Moshe Safdie forbinde den gamle og nye by. En usædvanlig homogenitet præger bybilledet på grund af et krav fra 1918 om benyttelse af den hvid-gule kalksten. Grå beton og natursten er dog benyttet til Yad Vashem-mindehallen for holocaust-ofrene, bygget af arkitekten Aba Elhanani i 1957.

Jerusalems historie

Jerusalem nævnes muligvis i egyptiske forbandelsestekster fra begyndelsen af 2. årtusinde f.Kr. under navnet Rushalimum. Læs mere om Jerusalems historie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig