Begivenhederne i forbindelse med israelitternes udvandring af Egypten er ifølge Det Gamle Testamente baggrunden for den jødiske påske. I Det Nye Testamente berettes om Jesu domfældelse, død og opstandelse, der fandt sted i Jerusalem under den jødiske påskefest.
I kristendommen indledes påsken af en fastetid på 40 dage (askeonsdag). Selve påskeugen, den stille uge, rækker fra palmesøndag til påskelørdag. Helligdagene markerer begivenhederne i Jesu lidelseshistorie, således som den kendes fra især de tre første evangelier.
Jesu indtog i Jerusalem, ridende på et æsel, fandt sted palmesøndag. Om aftenen skærtorsdag spiste Jesus sit sidste måltid sammen med sine disciple, og på denne helligdag fejres nadverens indstiftelse.
Med disciplene gik Jesus til Getsemane Have og blev senere på aftenen taget til fange af ypperstepræstens folk. Han blev stillet for det jødiske råd (synedrium) og dømt. Fredag morgen, langfredag, blev han stillet for den romerske statholder, Pilatus, den jødiske lokalfyrste, Herodes Antipas, og Pilatus igen, domfældt og bespottet ved tornekroning. Jesus måtte selv bære sit kors på vejen til henrettelsesstedet Golgata. Efter korsfæstelsen gravlagdes Jesus langfredag aften. Tidligt søndag morgen, påskemorgen, gik Maria Magdalene med andre kvinder til graven, men fandt den tom; Jesus var opstanden fra de døde.
Den kristne påskefest begynder med påskenat, natten mellem påskelørdag og 1. påskedag, mange steder i verden markeret ved en gudstjeneste, og efterfølges af en glædestid, der afsluttes pinsedag.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.