aprilsnar

Artikelstart

En aprilsnar er en usandsynlig historie, som man den 1. april prøver at få andre til at tro på. Ordet bruges også om den, der bliver narret.

Oprindelig var en aprilsnar den, der 1. (eller 30.) april blev narret til at løbe april, dvs. blive sendt ud i et opdigtet ærinde (tidligere ofte beskrevet i et aprilbrev), til at modtage narregave med et ubrugeligt indhold eller til at tro, at noget opdigtet er sandt.

Aprilsnar kendes over hele Europa; fx tysk Aprilnarr eller Aprilscherz, engelsk April fool, fransk Poisson d'avril.

Skikken at narre april har i Danmark har været kendt siden 1600-tallet og er oprindelig en af forårets mange gækkelege. I Norden kendes fx lignende skikke 1. eller 31. maj (majmånedskat) og fastelavnsmandag (fastelavnsnar).

Efter udenlandsk forbillede har danske massemedier siden ca. 1900 hvert år lanceret en aprilspøg, dog gerne uden at udpege en aprilsnar.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig