Ærø

Ærø, langstrakt ø, der afgrænser det Sydfynske Øhav mod sydvest fra Lillebælt; 88 km², 6383 indb. (2014). Landbrug og søfart er de traditionelle erhverv, mens turismen har stigende betydning.

Midt på Ærø ligger nordøst-sydvest orienterede bakkedrag 50-60 m.o.h.; især har den nordvestlige del et meget uroligt relief, der i Synneshøj kulminerer 68 m.o.h.

Øens sydlige del består derimod af bakkestrøg med lange jævne skråninger, og længst mod øst ligger en 30 m høj morænebakke med Marstal omgivet af lavtliggende sletter.

Mellem Ærøskøbing og halvøen med Ommel skærer en lavvandet bugt sig ind i morænelandet og ender i Kløven. SV for Kragnæs ligger det inddæmmede Gråsten Nor, der når ned til 1,4 under havniveau og blev tørlagt i 1856.

Lignende inddæmninger er Stokkeby Nor (1856) og Vitsø Nor (1788). Landskabet er kendetegnet ved stendiger og levende hegn. Mens Ærø mod Lillebælt har en stejl klintekyst med foldede udskridende lag og i Voderup Klint når op til 35 m, har øen en jævnt skrånende fladkyst mod NØ. Se også Skjoldnæs Fyr.

De vigtigste færgeruter er Søby-Faaborg, Ærøskøbing-Svendborg og Marstal-Rudkøbing. Herudover er der færge til Mommark på Als.

Øens lokalflag (tre vandrette striber, øverst gul og derunder grøn og nederst rød) stammer fra før 1864, da øen var en del af hertugdømmet Slesvig. Øen bestod indtil 1.1.2006 af kommunerne Ærøskøbing og Marstal, der nu er sammenlagt i Ærø kommune.