Synedrium blev i antik græsk litteratur anvendt om forskellige typer af møder og råd med administrativ, politisk eller retslig kompetence, fx retten på Areopagos i Athen og senatet i Rom.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer fra latin, af græsk synedrion 'møde, råd', af syn- og afledning af hedra 'sæde'.
Ordet forbindes dog især med Det Nye Testamente, hvor det betegner jødiske råd på lokalt plan (fx Matthæusevangeliet, 10,17) eller som oftest det øverste råd i Jerusalem, der jævnlig omtales som synedriet (fx Apostlenes Gerninger, 6,11), og som gjorde krav på retslig autoritet over hele den jødiske befolkning i Palæstina. I den rabbinske litteratur kaldes dette synedrium for sanhedrin.
I synedriet havde fornemme præster, lægfolk og skriftkloge sæde, og dets formand var den residerende ypperstepræst. I evangelierne er synedriet den instans, hvor de jødiske anklager imod Jesus kom til orde (Matthæusevangeliet, 26,57-68). Også Jesu tilhængere mødte modstand her; Paulus måtte således forsvare sig og sin lære over for synedriet (Apostlenes Gerninger, 22,30-23,10).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.