Gunderslev Kirke

Kirkegården er omgivet af en mur af middelalderlige munkesten, men den er angiveligt muret om.

Kirken består af et romansk kor og skib, en senromansk udvidelse mod vest og fem sengotiske tilbygninger, som er en forlængelse mod øst, et sakristi, korsarme og et tårn.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Den romanske kirke, hvoraf skibets og korets langmure samt rester af triumfmuren er bevaret, er opført af kampesten. Af de oprindelige vinduer er der kun bevaret rester, mens hverken syd- eller norddøren er bevaret. De trappeformede kamtakker på skibets østlige gavl er fra tiden efter 1850.

Allerede i den sene del af den romanske periode fik skibet en forlængelse i kampesten mod vest. Dele af dets murværk blev i renæssancen muret om med munkesten. Der er ingen oprindelige enkeltheder bevaret, hvorfra man kan slutte til en nærmere datering.

I den sene gotiske tid opførte man en række tilbygninger, som alle er ret ensartede og omtrent samtidige fra årene mellem år 1450 og 1525. De er bygget af munkesten og kampesten.

Korets forlængelse mod øst havde et anseligt, spidsbuet vindue mod øst, som nu er muret til. Mod syd var der et meget stort og næppe helt oprindeligt, fladbuet vindue, der i dag kun er bevaret rester af i murværket. Taggavlen har gotiske dekorationer af kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Skibets trappegesims er af sengotisk karakter, men den er muret om, og måske er den blot en kopi af sydkapellets oprindelige.

Tårnrummet blev i 1865 indrettet til våbenhus, hvor man også lavede en dør mod vest. I murene er der flere høje glugger til lys, og under taget er der tvillingeglamhuller til klokkernes lyd sat i spidsbuede felter. Gavlene er til dels muret om, og de har kamtakker og spidsbuede højblændinger.

Søndre korsarm har rester af spidsbuede vinduer mod syd og øst. Sidemurene har oprindelige trappegesimser, mens sydgavlen har et højt murbånd, blændinger og kamtakker. Under korsarmen blev der i renæssancetiden etableret en gravkælder.

Nordsidens to tilbygninger er antagelig de yngste fra tiden omkring år 1500-1525.

Nordre korsarm har på østsiden en trappegesims, på vestsiden en gesims af brede, fladbuer. I nord er der et tilmuret, fladbuet vindue, og herover ses en gavl med kamtakker og et rigt blændingssystem. Trods dens større rigdom er denne gavls udsmykning nært beslægtet med sakristiets. Gravkælderen under kapellet er angiveligt helt ødelagt, og den er nu utilgængelig.

På korets nordside ligger et lille sakristi, som formodentlig er den yngste tilbygning. Sidemurene har trappegesims, og mod øst er der et oprindelig, men ommuret vindue og en nyere dør mod vest. Gavlen har kamtakker og blændinger.

Alle vinduer i brug er fra 1800-tallet.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, hvælvede lofter. Samtidig med korudvidelsen blev hele koret overdækket med to ulige store krydshvælv. Også i skibet er der ved samme tid indbygget hvælvinger, to fag i den oprindelige del og et betydelig større fag i forlængelsen. Muligvis er den store, spidse korbue fra samme tid som overhvælvningen. I den sydlige korsarm er der et samtidigt stjernehvælv, i den nordlige korsarm er der et syvdelt krydshvælv, og i sakristiet et enkelt krydshvælv, som i tårnrummet.

Kirkens tagkonstruktion er, bortset fra skibets, fra den sene middelalder.

Kalkmalerierne i Gunderslev Kirke er placeret i den nordlige korsarm. Malerierne i kirkerummet er dateret til den sengotiske periode i årene 1490-1510 og til rokokoen i årene 1740-1775.

De forestiller apostlene Andreas, Matthias, Jakob den Ældre, Matthæus, Thomas, Jakob den Yngre, Judas Thaddæus, indvielseskors og dyr. Derudover indeholder kalkmalerierne andre ornamenter og imitationer.

Udsmykningen er et meget fint eksempel på, hvordan indvielseskorsene kobles sammen med de enkelte apostle ved, at en apostel er malet direkte over indvielseskorsene. Ved indvielsen af kapellet har der har med sikkerhed været malet tolv indvielseskors og tolv apostle. Derudover er udformningen af indvielseskorsene unik. Indtil videre er der ingen steder fundet indvielseskors omgivet af en tornekrone. Maleriernes oprindelige farvelag er bevaret i den tilstand, de blev fundet.

Kirkens inventar lader til at være blevet fornyet i 1500- og 1600-tallet.

I kirken er der fragmenter af et epitafium, dvs. mindesmærke, fra omkring år 1590 over Christoffer Gøye og Birgitte Bølle. Epitafiet stod i det nordlige kapel. I tårnrummet er ægteparrets knælende portrætfigurer i dag anbragt. Christoffer Gøye (død i 1584) er iført pladerustning og har om halsen en kæde med en medaljon, hvori ses bogstaverne B G. Birgitte Bølle er i enkedragt. Hun holder en bog og et tørklæde i hænderne og har i halskæden en portræt-medaljon, som sikkert forestiller hendes ægtefælle. Ved siden af hende ligger et lille svøbelsesbarn på puder. I en vægniche ved døbefonten er anbragt en alabastfigur af kærligheden med to børn, som må være fra omkring år 1600 og må have hørt til epitafiet.

Der er desuden i kirken et mindesmærke fra 1672, syv gravsten fra 1500- og 1600-tallet samt i nordkapellet to kister af træ fra første halvdel af 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• toscansk søjleorden
• Abel Schrøder d.y.

• Birgitte Bølle

• Danmarks Kirker
• Gunderslev Kirke på Sogn.dk