Den dybe stat eller på engelsk the deep state er en konspirationsteori om, at en gruppe højtstående politikere og bureaukrater i hemmelighed træffer vigtige beslutninger og indgår alliancer uden om det åbne politiske system. Sammensværgelsesteorien har fået vind i sejlene under Donald Trumps præsidentembede og er især udbredt i nationalkonservative og Alt-right kredse i USA.

Faktaboks

Også kendt som

på engelsk deep state, the deep state

Forestillingen om den dybe stat

Begrebet den dybe stat henviser til en konspirationsteori om, at der eksisterer en slags stat i staten. Teorien postulerer, at der eksisterer en hemmelig sammenslutning af højtstående bureaukrater, politikere og militærfolk i Washington DC, som træffer lyssky aftaler og beslutninger bag om det parlamentariske system og herunder også indgår hemmelige alliancer med Rusland og andre landes regeringer. Formålet skal angiveligt være at tilrane sig magt og at sikre indflydelse til statslige institutioner såsom efterretningstjenester, særlige eksperter eller rådgivere, dommere og diplomater.

Forestillingen om den dybe stat bygger på den populistiske anklage om en modsætning mellem den politiske elite og befolkningen, udtrykt gennem ideen om den jævne borger, hvis liv gøres surt af bureaukrati og beslutninger truffet af et uigennemskueligt statsapparat. Sammensværgelsesteorien kan ses som et udtryk for, at nogle grupper har et kompliceret forhold til statsmagten, og især i USA er der historisk set en tæt sammenhæng mellem en faldende tillid til Regeringen og så udbredelsen af forestillinger om en hemmelig stat i staten. Ideen om en såkaldt dyb stat er således udtryk for en magtkritik, der kredser om mistanken om, at borgernes frihed tilsidesættes af et elitært magtapparat, der lukker sig om sig selv.

Oprindelse

Udtrykket den dybe stat stammer oprindeligt fra Tyrkiet og Egypten, hvor det har været brugt om den politiske elite, primært militær, domstole, politi, storvirksomheder og efterretningstjenesten. Det drejer sig om magtinstanser, som historisk har haft en interesse i at forsøge at beskytte statens gamle institutioner mod indflydelse fra populistiske grupper og bevægelser. Under præsident Erdogan har begrebet indgået i den eksisterende magtkamp mellem statskræfter, der forsøger at styrke kemalismen over for Erdogans populisme.

Udbredelse i USA og herhjemme

Donald Trump taler til sine støtter under et vælgermøde i Goodyear, Arizona, den 28. oktober 2020.

Trump har som en del af sin politiske kampagne formået at spille på frygten for den dybe stat og dermed popularisere begrebet.

I USA har anvendelsen af udtrykket den dybe stat relativt få år på bagen, men forestillingerne om en stat i staten, som tilsidesætter almene demokratiske principper, har dybe rødder i amerikansk politisk kultur. Ifølge en undersøgelse fra 2018 tror op mod ¾ af den amerikanske befolkning på, at en dyb stat muligvis eller helt sikkert findes. Flere forskere peger på, at præsident Trumps brug af begrebet som en central del af sin politiske strategi har været med til at popularisere og udbrede forestillingen gennem de seneste år. En anden årsag til udbredelsen er internettet og de sociale medier, hvor forestillingerne om, at der findes en dyb stat, cirkulerer og deles i nogle grupper og blandt nogle brugere. Endelig har misinformation om, at coronavirus er opfundet af den dybe stat, været en medvirkende årsag til forestillingens udbredelse siden 2020. Herhjemme har begrebet ikke nydt samme popularitet, om end nogle oppositionspolitikere og coronademonstranter benytter en retorik, som knytter an til forestillingerne om, at myndighederne og Regeringen handler bag om det demokratiske system og derved skaber en stat i staten.

Trumps brug af deep state-retorikken

Trump lovede som en del af sin valgkampstrategi og retorik i 2016 at ”dræne sumpen”, hvormed han sigtede til at gøre op med bureaukratiet og magten i Washington DC. Metaforen om at dræne sumpen er ikke ny, men hos Trump kobles den sammen med sammensværgelsesteorien om den dybe stat. Med forestillingen om den dybe stat bygger Trump bro til konspirationsteoretiske og ekstremistiske grupper som QAnon og Alt-right bevægelsen, der anvender den dybe stat synonymt med Hillary Clinton, det demokratiske parti og politiske modstandere i det hele taget. I QAnon-kredse opfatter man Trump som en frelserfigur, der i samarbejde med den mystiske kilde ”Q” kan afsløre den dybe stat, stille de ansvarlige politikere til regnskab og føre USA tilbage til fordums storhed.

Eksterne links

  • Trump er omdrejningspunkt for kuriøs konspirationsteori. Artikel om QAnon og koblingen med den dybe stat: DR Udland.
  • Artikel om QAnon og Trumps brug af begrebet den dybe stat. TV2 Nyheder.
  • Den dybe stat er virkelig – og det er slet ikke så dårligt. Artikel om den dybe stat i Information.

Litteratur

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig