dommer

Artikelstart

Dommer er en stillingsbetegnelse for de højeste tjenestemænd ved de danske byretter og landsretter og ved Højesteret. Indtil 1919 var domsmyndighed og udøvende myndighed (politi-) ikke adskilt, men begge funktioner varetoges af en embedsmand, som blev kaldt herredsfoged, byfoged eller birkefoged. Se også domstol og birk.

Dommeres uafhængighed er sikret ved Grundloven § 64, hvori der står, at dommere i deres kald alene skal rette sig efter loven og kun kan afsættes ved dom. Dommere udnævnes efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet, der består af en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for offentligheden (ikke politikere). I udnævnelseskriterierne indgår nu også bredden i ansøgerens juridiske erfaringsgrundlag og et ønske om dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund.

For at kunne blive udnævnt til dommer skal en ansøger have bestået juridisk embedseksamen samt være myndig, uberygtet og vederhæftig. Udnævnelse som landsdommer eller dommer i en byret, Sø- og Handelsretten eller Tinglysningsretten kræver i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer er blevet bedømt i landsretten. Udnævnelse til højesteretsdommer forudsætter, at den pågældende har godtgjort sin egnethed ved som prøve at votere først i mindst fire sager. Se også dommerfuldmægtig og retssociologi; om nævninger og domsmænd, se lægdommer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig