Politi. Københavnske politibetjente rider ud fra stalden i Vester Voldgade ca. 1935. Københavns politis beredne afdeling rådede dengang over 16 heste, men kunne låne flere af garderhusarerne ved særlige lejligheder, fx statsbesøg, begivenheder i kongehuset samt ved politiske uroligheder. Den beredne afdeling blev nedlagt i 1973, men genoprettedes i 1998 og omfatter nu 8 heste (1999).
Politi. Øverst tv.: Politiet er bevæbnet med pistol, og det er derfor vigtigt, at politibetjenten under grunduddannelsen får skydefærdighed. Fotografi fra 1994. Th.: Fysisk træning er en central del af grunduddannelsen og foregår bl.a. på Politiskolens handlebane. Fotografi fra 1999. Nederst: Rollespil anvendes i betydeligt omfang i grunduddannelsen, fordi eleverne derved får lejlighed til at bruge deres viden og færdigheder, samtidig med at de får mulighed for at afprøve psykologiske mekanismer i konfliktsituationer, fx i den her viste situation med husspektakler. Fotografi fra 1999.
Politi. Øverst tv.: Politiet har siden 1687 været forsynet med legitimation, fra 1701 i form af en hviid Stok eller TræHaandgreb af ongefær 4 Tommers Længde, med en Haand paa Enden, og et Øje inden i Haanden, samt en Krone om Haandledet, og Skyer neden ved Ringen om Træ-Haandskaftet. Øjet i hånden, der som symbol på politimyndighed første gang optrådte i politimester Claus Rasch' segl fra 1691, er formentlig hentet fra Det Gamle Testamente. Politihånden, der tidligere samtidig blev anvendt som våben, tjente som legitimation helt op i 1890'erne. Nederst tv.: Politiskilt, som personalet udstyredes med fra 1958. Th.: I 1994 indførtes det plastlaminerede legitimationskort.
Politi.
Politi.
Politi.
Politi, organ til opretholdelse af sikkerhed, fred og orden. Ordet blev anvendt synonymt med et velordnet samfund af Aristoteles i 300-t. f.Kr. Fra sidst i 1400-t. betød det god skik og orden, en tilstand, der var frembragt af den dømmende myndighed og af alle offentlige forvaltningsmyndigheders funktioner.
Regler om politiets forhold blev ikke optaget i Christian 5.s Danske Lov, men blev samlet i en række forordninger, der blev udgivet i 1686 ... Læs mere om dansk politis historie.
Dansk politi er med en reform gældende fra 2007 omlagt og moderniseret. Reformen baserer sig på anbefalinger fra Visionsudvalget for fremtidens politi, og har indflydelse på politiets organisation, ledelse og styring samt på etablering af 12 nye, store politikredse i stedet for de hidtidige 54 kredse ... Læs mere om politikredse.
Rigspolitichefen har (under ansvar over for justitsministeren) ansvaret for varetagelsen af politiets opgaver i hele landet. Rigspolitiet fungerer som en overordnet styrelse for politiet, mens det daglige politiarbejde som udgangspunkt varetages i politikredsene ... Læs mere om Rigspolitichefen.
Politiet har legitimationskort, der anvendes som bevis for, at indehaveren er berettiget til at udøve politimyndighed. Politifolk skal medbringe deres legitimationskort under tjeneste og på opfordring forevise legitimationskortet, når de udøver politimyndighed, uanset om de er uniformerede eller civilklædte ... Læs mere om politiets legitimation.
Politiet har et monopol på brug af fysiskmagtanvendelse allerede på grundlag af mistanke om strafbart forhold ... Læs mere om politiets magtmidler.
Begrebet omfatter de arbejdsmetoder og tekniske undersøgelser, som politiet anvender i efterforskningen af forbrydelser. Gerningsstedet for forbrydelsen undersøges for at finde spor efter gerningsmanden, fx finger- og fodaftryk eller blodspor ... Læs mere om polititeknik.
Politikorpsets uddannelse samt efteruddannelse af politiets juridiske og administrative personale varetages i hovedsagen af Politiskolen, der siden enhedspolitiets oprettelse i 1938 har været en afdeling under Rigspolitiet ... Læs mere om politiuddannelsen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.