Faktaboks

Broager Kirke
Sogn
Broager Sogn
Provsti
Sønderborg Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Sønderborg Kommune
Broager Kirke - luftfoto
Broager Kirke - luftfoto 2003. Klokketårnet øst for kirken er det største af sin slags.
Broager Kirke - luftfoto
Af .

Broager Kirke.

.

Broager Kirke er en sognekirke, som ligger hævet over Broager i byens nordende.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor med apsis og et skib, som er opført af munkesten, antageligvis mellem år 1200 og 1230 (kirken er tidligst nævnt i 1209). Senere blev kirkens karakteristiske brede tårn bygget til, efterfulgt af et sakristi og to korsarme i gotisk tid. Kirken har haft flere tilbygninger som siden er forsvundet, herunder et våbenhus foran skibets syddør, som blev revet ned i 1855, en tagrytter (en lille, tårnlignende konstruktion på taget) som blev taget ned i 1793, og et benhus, som var en lille tilbygning, hvor man samlede opgravede knogler.

Broager Kirke adskiller sig fra andre teglstenskirker i Sundeved og på Als ved sin kunstfærdigt udførte konstruktion med sirlige detaljer, og anslås sammen med Nordborg Kirke til at være lidt ældre end de øvrige teglstenskirker i området.

Apsis og kor

Kirkens kor og tilhørende apsis er muligvis et par årtier ældre end skibet. Apsissen, altså den halvrunde afslutning på koret, er fint udsmykket. Lige under taget er der et savskifte, dvs. en række, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og under den en frise med runde buer. Rundbuefrisen fortsætter også langs korets og skibets vægge. Apsissen er opdelt i tre omtrent lige store afsnit, som er adskilt af lisener, dvs. fremspringende murafsnit som imiterer søjler. Af de tre vinduer i apsissen er kun det midterste oprindeligt, mens de andre er senere tilføjelser.

koret er rundbuefrisen på sydsiden delvist rekonstrueret, fordi man i gotisk tid indsatte et stort vindue, som gik helt op i frisen. Det vindue, man i dag ser på korets sydvæg, er mindre og er en moderne kopi af det tilmurede vindue overfor i nordvæggen. Over dette rundbuede nordvindue var der noget usædvanligt et cirkelrundt vindue ovenover, som i dag ikke kan ses. Det kan man til gengæld på ydersiden af sydsiden, hvor det er rekonstrueret som en tilmuret niche. Præstedøren i korets sydside stammer ret usædvanligt fra romansk tid og blev genåbnet 1924-1927 efter at have været tilmuret.

Skib

Skibet, der som nævnt måske er opført senere end koret og apsissen, har nok oprindelig haft fire små vinduer i hver langmur. Af dem er fem bevaret. Tre i nordmuren, som blev genåbnet 1924-1927, og to mod syd. Oprindelig var kirkens indgange helt mod vest i skibet, hvor der var en dør i nord og syd. Døren mod nord ses stadig tydeligt på kirkens yderside, selv om den er tilmuret, mens den tilmurede syddør blev ødelagt i 1854, da man indsatte et stort vindue. På ydersiden kan man dog stadig se, hvor den var, ved at kigge på soklen, som afbrydes, hvor døren engang fandtes. En interessant detalje indvendigt er de to sidealternicher på hver side af korbuen.

Tårn

Allerede ved kirkens opførelse var den planlagt med et tårn, hvilket ses på bygningsarkæologiske spor i skibets vestgavl. Det tiltænkte tårn ville have været smallere end skibet og ville derfor have givet kirken en helt anden karakter end den har i dag.

Det oprindelige tårn blev dog aldrig opført, og i stedet blev byggeriet af det nuværende tårn igangsat allerede lidt senere i romansk tid. Tårnet, som er bygget af munkesten, er godt fire meter bredere end skibet og minder meget om lignende kirketårne i Ketting Kirke og Notmark Kirke på Als. Allerede omkring 1250-1300 blev det dog nødvendigt at forstærke de ret tynde mure, hvilket man gjorde ved at gøre murene tykkere indvendigt, og i 1600-tallet og 1700-tallet måtte man sætte store støttepiller på tårnets yderside. Disse blev fjernet i 1804 og 1880, hvor tårnet i stedet fik påsat vældige skalmure på syd- og vestsiden.

Øverst krones tårnet af sine karakteristiske dobbelte spir, hvis præcise alder er usikker, men sandsynligvis blev opsat i 1400-tallet. Det er en almindelig misforståelse, at Broager Kirke har to tårne. Dette skyldes måske, at Broager Kirke er den eneste kirke i Danmark hvor der sidder to spir på ét tårn. Andre kirker med to spir, fx Fjenneslev Kirke på Sjælland, har netop to tårne med hver ét spir. Begge spir på Broager Kirkes tårn har også sine egne trekantede gavle, hvilket bidrager til illusionen om to tårne.

Istandsættelser

I 1400-tallet gennemgik kirken flere omfattende ændringer, da koret og skibet fik hvælvede lofter, ligesom sakristiet blev opført. Sakristiets mure er udsmykket med savskifter og to sæt blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Kort efter, i slutningen af 1400-tallet eller omkring år 1500, blev de to korsarme opført. Korsarmene er ligesom de andre bygningsdele bygget af munkesten og var forholdsvis ens ved opførelsen. Senere blev de dog ændret, og i dag fremstår de udvendig med ret forskellige gavldekorationer, som dog begge er lavet med et savskifte og tre blændinger.

Tag og kirkerum

Kirkens tagværker er fra forskellige perioder. Over apsissen, koret og skibets vestende stammer de helt fra opførelsen i romansk tid, mens skibets tagværk mod øst er fra senere i middelalderen. De andre tagværker er samtidige med de respektive bygningsdeles opførelse, undtaget sydkapellets, som er yngre.

Indvendigt er kirkerummet præget af en restaurering 1924-1927, hvor der blev foretaget flere store ændringer i bl.a. inventaret. Kirken fremstår nu præget af sine hvidtede vægge, de høje, hvælvede lofter og ikke mindst de mange kalkmalede dekorationer.

Kalkmalerier i Broager Kirke

Broager Kirke er rigt udsmykket med kalkmalerier fra forskellige tidsaldre. I apsissen er der kalkmalerier fra den senromanske periode, ca. 1240-1260, som forestiller den tronende Kristus i en mandorla (en oval indramning), omgivet af forskellige bibelske karakterer. Fra romansk tid stammer også en række indvielseskors i koret og skibet, ligesom de imiterede sten, der er malet på flere af kirkens vinduer. På korets loft kan man se afbildninger af de fire evangelister og deres symboler, som blev malet af Ambrosius Maler i 1587, og i nordkapellet findes en usædvanligt stor gengivelse af Sankt Jørgens legende fra mellem 1520 og 1530 på øst- og vestvæggen. I skibets østligste fag er der malet forskellige planter og masker på hvælvene, og mod øst ses en dommedagsscene som er næsten identisk med dommedagsmalerier i Tandslet, Holbøl og Nordborg Kirker. Endelig findes der en usædvanlig dekoration i skibet på sydmuren, hvor en ukendt kunstner har forsøgt at imitere en græsk søjle på en af buerne i hvælvet.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar er præget af en række restaureringer, senest i 1993, mens særligt to i 1855 og 1924-1927 ryddede op i ældre genstande. Flere gamle inventargenstande har dog overlevet, herunder en døbefont, et krucifiks og en Sankt Jørgen-statue fra middelalderen, en prædikestol fra renæssancen og en forhenværende altertavle fra barokken.

Døbefont, korbuekrucifiks og alterbord

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er sammensat af en fod af lys, grå sten og en kumme af rødlig sten. Foden er fint udsmykket med et udhugget hoved på hvert hjørne, to med skæg og to uden. Til døbefonten hører et låg, som er udformet som en stor krone. Det stammer sandsynligvis fra 1786-1787.

Kirkens korbuekrucifiks er fra omkring 1250 og minder en del om krucifikset i Bevtoft Kirke. Det er ophængt på skibets nordvæg.

Alterbordet er muret af gule Flensborgsten, hvilket tyder på at det er muret om i 1700-tallet eller 1800-tallet. Nederst er der dog munkesten, som tyder på, at alterbordet har haft sin nuværende placering siden middelalderen.

Figurer

Kirkens nok mest bemærkelsesværdige inventargenstand er den meget store figur af Sankt Jørgen og dragen fra slutningen af 1400-tallet. Den 190 cm høje Sankt Jørgen-figur sidder på en hest i naturlig størrelse, som stejler over den besejrede drage. Figuren har haft en noget omtumlet tilværelse. Bl.a. stod hesten i små 200 år med et hul i bugen forårsaget af svenske soldater, der troede, at de kunne finde guld dér i 1658-1659. En oprindelig figur af en prinsesse er således også forsvundet, og dragen er en genskabelse fra 1880.

Prædikestol og altertavle

Prædikestolen i renæssancestil er fra 1591 og er flyttet og ændret flere gange. Den er i dag opbygget af seks fag (oprindeligt otte eller ni), som er udsmykket med relieffer med bibelske motiver. Den kvadratiske himmel er fra 1786, men indeholder dele af en ældre prædikestolshimmel.

Kirkens tidligere altertavle er fra 1717, og er i barokstil. Centralt indeholder den et maleri af Kristus på Korset med Jerusalem i baggrunden, ved hans fødder Johannes, Maria Magdalene, Jomfru Maria og to andre kvinder. Maleriet flankeres af to korintiske søjler, og på tavlen ses også udskårne figurer, der forestiller de fire evangelister, samt store mængder udskårne akantusblade, der udgør rammen om de forskellige elementer. Altertavlen har siden 1993 hængt i den søndre korsarm.

Pulpitur og stoleværk

Pulpituret, altså balkonen, i skibets vestende er ændret flere gange, men er bygget af paneler fra slutningen af 1700-tallet. I 1993 fik det sin nuværende udformning, efter midten over skibets gang havde været hævet siden 1927 for at skabe plads til buen ind til tårnet. Før 1927 var pulpituret markant større og bredte sig langs skibets nord- og sydvæg helt op til korsarmskapellerne. Et spor efter disse større pulpiturer kan ses højt oppe på skibets sydvæg ved korsarmen. Her hænger stadig en hatteknage med ejernes initialer. Tidligere har der også været pulpitur i koret og måske også i den søndre korsarm.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er blandt det yngre inventar. De stammer fra 1924-1927, og gavlene er inspireret af stolene i Ulkebøl Kirke.

Gravminder

Af historisk interessante gravminder kan nævnes en række monumenter af sten og støbejern på kirkegården fra 1800-tallet. Omkring 300 faldne fra 1. og 2. Slesvigske Krig (1848-1851 og 1864) ligger på kirkegården. Det mest bemærkelsesværdige monument er dog den store høj på kirkegårdens vestligste del. Mindehøjen, som blev indviet i 1922, er lavet som minde over sognets mange faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918. Her mindes 190 faldne på 165 gravsten, og på toppen står ni egetræer – ét for hver af de ni små kommuner, som Broagerland var inddelt i på den tid.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet kraftigt mod nord og nordvest. Rundt om kirkegården er der gamle mure af munkesten mod syd og et stykke af vestsiden, og mod nord og øst er der yngre mure af genanvendte munkesten. Kirkegårdens yngre afsnit mod nordvest er omgivet af hække, og længst mod nord grænser den til kirkeskoven. Kirkegårdens hovedindgange er to store trappepartier med porte i sydvesthjørnet og sydøsthjørnet. Mod nordøst findes en køreport og tilhørende materielhus, og ved kirkegårdens nyere afsnit mod nordvest er der også indkørsel med port fra vest.

På kirkegården umiddelbart øst for kirken står der et klokketårn af træ fra 1650. Klokkehusene af træ er et karakteristisk træk for kirkerne i det østlige Sønderjylland, men tårnet i Broager skiller sig alligevel ud ved at være det største af dem alle. Tårnet blev opført, fordi kirkens eget tårn var for svagt til at bære klokkerne. I 1904 blev klokkerne igen flyttet over i kirkens eget tårn, og stærke kræfter talte for at rive klokketårnet ned. Dette skete ikke, og i stedet blev tårnet sat i stand i 1912. I dag fungerer klokketårnet som ligkapel.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig