Ketting Kirke

Den irregulært ovale kirkegård har kampestensbeklædning langs bankens fod, og hovedindgangen er en køreport med fodgængerlåge mod sydvest. I 1725 blev der omtalt et lille tårn på kirkegården, som kan have været et egnstypisk klokketårn af træ.

Ketting Kirke har en forholdsvis usædvanlig opbygning, hvor det ældste bevarede afsnit er det store, romanske tårn, som er opført i munkesten. Resten af kirken består af et langhus og et sakristi, som begge blev bygget i 1773.

Kirken blev oprindelig opført i romansk tid og bestod af et kor med en tagrytter, dvs. en lille tårnlignende konstruktion oven på taget, og et skib, som var bygget i kampesten. Det stadig stående tårn var en senere tilføjelse, som dog kom til relativt tidligt. Ved hjælp af spor i tårnets vestmur kan det bestemmes, at det gamle skib var fire meter højt og hele 12 meter bredt, hvilket tyder på, at den romanske kirke har været af en anseelig størrelse.

Det brede tårn i kirkens vestende er nært beslægtet med tårnene i Broager Kirke og Notmark Kirke og er meget velbevaret. Nordmuren og en del af østmuren er nærmest uberørt siden romansk tid. Tårnet er 13,5 meter højt og har fire etager; øverst har tårnet et tag med fald til alle fire sider. På grund af tårnets udformning er det usandsynligt, at kirken har haft to spir som Broager Kirke. Oprindelig havde klokkeetagen 12 glamhuller, hvor klokkens lyd kunne undslippe, men i dag er der kun bevaret fire glamhuller. Tårnrummet fungerer i dag som våbenhus, men oprindelig var der formentlig ikke adgang udefra.

I 1773 blev kirken totalt ombygget med nedrivning af alt andet end det middelalderlige tårn. I stedet blev det nuværende langhus og sakristiet på østsiden opført. Indtil 1867 blev kirken beskrevet som en tarvelig og simpel bygning med ”stygge grå mure” og ”små ruder”, som gav den et ”skummelt og mørkt udseende”. Dette ændrede sig, efter kirken var blevet brugt som krudtmagasin 1851-1854. Militærets brug tog hårdt på bygningen, og Krigsministeriet betalte derfor for en istandsættelse. I 1867 blev kirken således kalket hvid, så kirken fik sit nuværende udseende.

Kirkens tagværker er hovedsagelig fra 1773, men over tårnet er de fra 1695.

Indvendig giver de hvide vægge og de store vinduer kirken et lyst indtryk, mens inventarets og loftets overvejende grå bemaling giver kirken en visuel ensartethed.

Kirkens inventar er for en stor del overført fra den gamle kirke, og der er således både bevaret inventar fra middelalderen, 1500-tallet og 1700-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er det unggotiske korbuekrucifiks fra omkring år 1300. Det er sandsynligvis lavet på samme værksted som korbuekrucifikset i Hørup Kirke.

På stolene ved siden af alteret er der opstillet i alt 12 figurer, som stammer fra en gotisk altertavle fra omkring 1450. De forestiller ti apostle samt Kristus og Jomfru Maria.

I kirken findes også en sengotisk sidealtertavle fra begyndelsen af 1500-tallet. Den forestiller Jomfru Maria opstillet på et månesegl – et motiv der også kaldes ”den apokalyptiske Madonna”. En sidealtertavle med samme motiv findes i Arrild Kirke tæt på Tønder.

Prædikestolen er i ungrenæssancestil og blev fremstillet i 1571. Den er udført af samme snedker, som lavede prædikestolen i Notmark Kirke, og er opbygget af fire fag, der er udsmykket med relieffer af Evas skabelse og syndefaldet fra Det Gamle Testamente samt korsfæstelsen og Kristi opstandelse fra de døde fra Det Nye Testamente.

På alterbordet står altertavlen, som er fra 1743. Det store maleri i midten er fra 1788 og forestiller den korsfæstede Kristus med Maria og Johannes ved sin side.

Døbefonten er fra 1772 og er skåret af egetræ. Den er pokalformet og udsmykket med akantusblade på kummen og foden.

Alterbordet er samtidigt med kirkens ombygning og er muret.

Ved alterbordets sider står der en degnestol og en skriftestol, som er fra 1854. De er enkelt udført og er som nævnt udsmykket med gotiske altertavlefigurer, som er opstillet ovenpå.

Kirkens øvrige bænke er fra 1927, hvor de erstattede stolene fra 1854. De enkelt udsmykkede stole er malet i grå og blå, hvormed de matcher farvesætningen på både loftet og stolene ved alteret.

I nærheden af kirken findes der historisk interessante gravsten fra år 1800 og 1828, ligesom der på kirkegården er opstillet adskillige monumenter fra perioden 1839-1922, hvoraf størstedelen mindes faldne i de Slesvigske Krige og 1. Verdenskrig.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Ketting Kirke på sogn.dk