Tønder. Skibbrogade.

.

Tønder. Torvet.

.

Kaiser-Wilhelm-Denkmal på postkort fra 1905. Efter Genforeningen i 1920 står dette mindesmærke ikke længere i Tønder (Tondern).

.

Tønder. Det tidligere vandtårn med Wegners møbler.

.

Tønder Bank. Foto: 2012.

.

Abild Kirke ca. 5 km nord for Tønder.

.

Abild Kirke ca. 5 km nord for Tønder.

.

Tønder Kristkirke.

.

Tønder, (tysk: Tondern), by i det sydvestlige Sønderjylland, ca. 5 km fra den dansk-tyske grænse; 7693 indb. (2017). Byen ligger lavt på overgangen mellem hedesletten og marsken og afgrænses af Vidå mod syd. Landevejene rute 8, 11 og 25 mødes i Tønder.

Faktaboks

Etymologi
Byens navn: efter Tønder, 1313 Lytlætunder; 1. led adj. lille adskiller navnet fra Møgeltønder, 1216 Tunder, måske samme ord som tønder 'fyrsvamp'.

Kongevej omslutter den velbevarede bykerne, der har smalle gader, torve og fredede gavlhuse med karnapper og udskårne døre. Den gamle by gennemskæres af hovedstrøget Vestergade-Storegade-Østergade. Nær Kristkirken står den gamle latinskole fra 1612, og på Torvet ligger byens ældste hus, et stort gavlhus fra 1500-t., samt det gamle rådhus i renæssancestil (1643 ff.). I Vestergade ligger Digegrevens Hus i barok (1777) med rokokoportal og Den Angelske Gård (1794). Østergade har store gavlhuse fra 1600-1800-t., men også en række fornemme langhuse fra samme periode; Store Apotek er opført ca. 1670, det tidligere Helligåndshospital 1729-31. I Storegade ligger Drøhses Hus, der er et gavlhus fra 1672; i huset vises skiftende udstillinger om kniplinger og tekstiler. Uldgade er særlig rig på små gavlhuse. Byrådet skal godkende facadeændringer på de gamle huse, og det tilstræbes at bevare blandingen af boliger, specialbutikker og servicevirksomheder.

Nyere parcelhuskvarterer ligger på det lavere område mod vest. Hovedparten af industrivirksomhederne ligger i byens udkant i nord og sydvest. Mange af arbejdspladserne findes på nogle få store virksomheder inden for emballage-, jern- og metalindustri (Norsk Hydro Aluminium og Brdr. Hartmann). Desuden har skokoncernen Ecco et kursus- og uddannelsescenter i byen. Tønder har jernbanestation, sygehus, gymnasium, hf, VUC, handelsgymnasium og teknisk skole.

Foruden Tønder Museum (nu Kulturhistorie Tønder) med bl.a. udstilling af arkitekt Hans J. Wegners møbler i det tidligere vandtårn og Sønderjyllands Kunstmuseum (nu Kunstmuseet Tønder) findes nord for byen et zeppelinermuseum. Kulturlivet er mangfoldigt med over 200 foreninger, hvoraf også det tyske mindretal har en del. Den årlige Tønder Festival har fokus på folkemusik.

Tønder er administrativt centrum i Tønder Kommune.

Kristkirken

Tønder. Kong Christian 10., dronning Alexandrine og kronprinsen, den senere kong Frederik 9., modtages på torvet i Tønder 12.7.1920 af den tyske borgmester Oluf P. Olufsen. Ved afstemningen op til Genforeningen havde 77% af byens stemmeberettigede stemt for fortsat at tilhøre Tyskland. Tønder lå dog i den zone, der havde dansk flertal, og byen kom dermed til Danmark.

.

Kirken er en treskibet teglstensbygning med tresidet afsluttet kor, opført 1591-93 i stedet for den middelalderlige Sankt Nicolai Kirke; herfra er dog bevaret tårnet med det høje spir fra ca. 1520. Kirken er særdeles rig på træskærerarbejder fra især 1600-t.; det såkaldte sangerpulpitur mellem skib og kor er udført 1623 af den stedlige snedker Peter Petersen (d. 1627), mens altertavlen, skænket 1695, og orgelfacaden, fornyet 1701, er arbejder af en yngre Peter Petersen. På piller og vægge hænger i alt 14 epitafier.

Historie

Byen opstod i 1100-t. under navnet Lille Tønder på en holm omgivet af Vidåen. Den var dengang havneplads for Møgeltønder. I 1243 stadfæstede hertug Abel byens lybske stadsret (se lybsk ret). Tønder var 1540-80 underlagt hertug Hans d.æ., 1580-1713 i gottorpernes besiddelse, og den kom derefter under kronen.

Frem til 1600-t. havde byen en betydelig skibsfart og handel med især Nordtyskland og Nederlandene og deraf følgende indvandring. De anlagte diger sikrede byen mod oversvømmelser, men afskar den direkte sejlads, så Rudbøl og senere Højer måtte benyttes som udskibningshavne. Herefter udviklede Tønder sig til et centrum for produktion og salg af kniplinger. Byen fik allerede 1788 lærerseminarium (Tønder Statsseminarium).

Ved afstemningen 1920 var der 2504 tyske mod 761 danske stemmer, men byen blev alligevel dansk; byen havde hjemmetysk borgmester indtil 1937. Det tyske mindretal i dag vurderes at være væsentlig mindre; et forsigtigt skøn er 500-1000 personer.

Tønder Kaserne blev afviklet i 2002, hvor også Elektronisk Krigsførelseskompagni blev flyttet til Fredericia.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig