Faktaboks

Vor Frue Kirke
Sogn
Notmark Sogn
Provsti
Sønderborg Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Sønderborg Kommune
Vor Frue Kirke - Notmark
Vor Frue Kirke i Notmark. Foto fra 2011.

Vor Frue Kirke er en sognekirke, som ligger på et tyndt bebygget stræk mellem landsbyerne Notmark og Hundslev.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod øst i 1885 og mod vest i 1960. Rundt om kirkegården er der mure af kampesten. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod syd. Sydvest for kirken, udenfor kirkegårdsmuren, findes der et stengulv i græsplænen, som udgjorde gulvet i en kirkelade fra 1852, der senere er revet ned.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i rå kampesten, og et bredt, senromansk tårn. I sengotisk tid blev der tilføjet et våbenhus i syd, og senere blev koret forlænget mod øst. I 1762 blev korsarmen mod nord bygget til, og endelig blev sakristiet på korets østside tilføjet i 1856.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der ikke bevaret nogen oprindelige detaljer. Alle oprindelige vinduer og døre er således helt forsvundet ved senere ombygninger og reparationer.

I første halvdel af 1200-tallet blev det meget brede tårn i kirkens vestende opført. Tårnets konstruktion er ret speciel, men har paralleller i tårnene på Broager Kirke og Ketting Kirke, der også er kendetegnet ved deres bredde, og murene som bliver tyndere opefter. Notmark-tårnet er opført af kampesten i nederste etage og ellers af munkesten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en bred, rund bue, som er en tilføjelse fra senere i middelalderen. Oprindeligt var der to buer side om side, som forbandt tårnrummet og skibet. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i syd og nord, som er fra 1500-tallet.

Det meget lave våbenhus foran skibets syddør er sengotisk, og er opført af rå kamp og munkesten, som dog kun er benyttet i taggavlen. Taggavlen er udsmykket med tre høje blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Korets østende er en yngre forlængelse, hvis datering dog ikke er helt sikker. Den kan være fra senmiddelalderen, men kan også være fra 1563-1564, hvor koret fik nye kalkmalerier. Forlængelsen er bygget af rå kampesten, med undtagelse af taggavlen som er af munkesten. Den er udsmykket med en frise af trekantede blændinger, og i midten et stort kors.

Korsarmen mod nord er fra 1762, og blev langt større end først planlagt. Den er bygget af små teglsten og har et tag med fald til alle tre frie sider, et såkaldt afvalmet tag.

Kirkens tagværker over koret, skibet og tårnet er fra gotisk tid, mens korforlængelsens og korsarmens tage er samtidige med disse bygningsdeles opførelse.

Indvendigt præges kirken af de hvide vægge og de flade bjælkelofter i skib, tårnrum og korsarm. I koret er det hvælvede loft tættest på skibet fra omkring 1450, mens korforlængelsens hvælv, det østligste, stammer fra da koret blev forlænget.

Kalkmalerier

I korets ældste del, på hvælvet, findes kirkens eneste kalkmalerier, som med en indskrift præcist kan dateres til 1564. De er malet af et ukendt værksted og forestiller forskellige våbenskjolde og dyr.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar er præget af flere forskellige tidsaldre, med genstande fra både romansk tid, senere i middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med ranker, og på foden er der hoveder på hjørnerne, ligesom siderne har relieffer af forskellige dyr og en ranke.

Alterbordet er muret, sandsynligvis af munkesten, og må være samtidigt med korforlængelsen.

På alterbordet står altertavlen, der er en sengotisk skabstavle fra mellem år 1550 og 1525, med senere modifikationer fra 1847-1848. I det centrale skab ses en udskåret scene ,der forestiller Jomfru Marias himmelkroning, som flankeres af en figur af Johannes Døberen og en ukendt biskop. På de to bevægelige fløje ses de 12 apostle. Ved omdannelsen i 1847-1848 blev midtskabet blandt andet gjort lavere, ligesom tavlens nederste del (den såkaldte predella) blev tilføjet.

I kirken findes også et sengotisk korbuekrucifiks fra omkring 1525, som har mange ligheder med krucifikset i Ørsted Kirke på Fyn.

Prædikestolens præcise alder er ukendt, men da den minder meget om prædikestolene i Ketting Kirke og Tandslet Kirke, som er fra hhv. 1571 og 1576, må den derfor også være fra denne periode. Den er opbygget af fire oprindelige fag, som er udsmykket med to våbenskjolde, en korsfæstelsesscene og en himmelfartsscene, mens det sidste fag ind mod muren er yngre.

Lige nord for koret står en præstestol fra 1656, som er sammensat af ældre paneler, måske fra en ældre generation af bænke i kirken.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er i sin nuværende skikkelse fra 1879, og er lavet i nygotisk stil med spidsbuede, glatte gavle.

Kirken er forholdsvis rig på gravminder, blandt andet med et stort sten-epitafium (altså en mindetavle) fra 1569, et barok-epitafium fra 1697 og et par mindetavler over præster. Ved våbenhusets østmur findes desuden en gravsten fra omkring 1826, og på kirkegården står et monument fra 1921 over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig