bindingsværkskonsol med akantusblad
bindingsværkskonsol med akantusblad
Licens: CC BY SA 3.0

Akantusbladet er et af de mest yndede ornamenter i al menneskelig dekoration – på stort set alle former for genstande, i stort set alle lande og til stort set alle tider – bortset fra før ca. 420 f.v.t. og de sidste 70-80 år.

Faktaboks

Etymologi

Akantusplanten har navn efter det græske ord akantha, der betyder ’torn’. Navnet skyldes formentlig, at bladene har små torne i kanten.

Vi finder akantusbladdekorationer på bygninger, skulpturer, møbler, skibe, skilte, bøger og meget andet, i stort set alle håndværksfag: Stenhugger, billedskærer, snedker, møbelsnedker, stukkatør, bronzestøber, gørtler, dekorationsmaler, glarmester, smed, teglbrænder, væver, syerske, bogbinder m.fl. – og i stort set alle materialer: Marmor, sandsten, granit, mursten/tegl/terrakotta, træ, gips, puds, cement, smedejern, støbejern, zink, kobber, messing, bronze, maling og stof/klæde m.m.

Derudover optræder akantusbladet også i stort set alle former: Naturalistiske eller stiliserede, unyttige som ranker, dyrebilleder, tapeter – eller nyttige som rammer, konsoller eller som hængsel, klinkefald, dørgreb eller hasper. Bortset fra de sidste eksempler, bruges det spinkle akantusblad stort set aldrig til at bære eller holdenoget. Det er først og fremmest ren dekoration.

Akantusblade på dørbeslag

De fem måder, man kan kende en helt plan akantusblad-inspireret dekoration på, eksemplificeret ved udviklingen af dørhængsler frem til ca. 1770. de samme fem karakteristika for akantusplanten går igen i alt fra ’vælske gavle’ over murankre til nøglehuls-skilte.

Akantusblade på dørbeslag
Licens: CC BY NC SA 3.0
Klassicismens akantusblad-detaljer

Klassicismens akantusbladdetaljer – er karakteriseret af plane og lige flader, afbrudt af karnis-profiler, skarpe knæk og såkaldte platter - retvinklet plant led i en profilering.

Klassicismens akantusblad-detaljer
Licens: CC BY NC SA 3.0
akantusblad naturalistisk og i sten

Naturalistisk tegnede akantusblad - og stiliserede i sandsten.

akantusblad naturalistisk og i sten
Licens: CC BY SA 3.0

Akantusplanten

William Morris Wallpaper 1875
Den engelske forfatter, arkitekt og kunsthåndværker William Morris etablerede i 1875 en Tapetfabrik i England, hvor mange af motiverne var akantusblade fra gulv til loft.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Den kolossale udbredelse af akantusdekorationerne overalt står i mærkelig kontrast til, at akantusplanten er en forholdsvis sjælden urt, der fortrinsvis vokser på nordsiden og sydsiden af Middelhavet, men i dag ikke i den østlige ende, hvad den dog må have gjort tidligere.

Akantus vokser således heller ikke i Norden og ikke i resten af Europa. De fleste akantuskunstnere nord for Italien og Grækenland, har derfor aldrig selv set planten. Kun i bøger, på mønstertegninger eller på andre genstande. Men en stor del af tegneundervisningen for håndværkere og arkitekter, handlede helt frem til 1920'erne, om at tegne de smukke akantusblade i alle mulige former. Bl.a. de korinthiske kapitæler i Den Kongelige Afstøbningssamling.

At bladene også har små torne, har givet planten dens navn, efter det græske ord akantha, der betyder en ’torn’. Mange forveksler akantusplanten med bjørneklo, som hører til skærmplanterne, eller med tidsler, der også er tornede. Det gælder f.eks. i Tyskland, hvor akantusdekorationer ofte kaldes for Distelwerk, der betyder 'tidselværk'

Men det, der helt tydeligt har fascineret kunstnere, håndværkere, formgivere m.fl. – og deres kunder – er akantusbladets utroligt elegante og altid spændstige krølle, nærmere svirp, på de meget fligede blades spidser. Selve bladene "slår" et tydeligt S – det krummer først den ene vej, og så den anden, for at slutte med en lille fin og formfuldendt krølle, helt ude i spidsen. Og mens en normal spiral f.eks. kører i næsten koncentriske og symmetriske cirkler, snor akantusbladets krøller sig tættere og tættere på centrum, som et sneglehus – bare mere elegant i sin viltre asymmetri. Og de mange flige på selve bladene, gentager ofte denne bevægelse.

Det korinthiske kapitæl

Kapitæl i Dalby Kirke i Skåne

Romansk søjlekapitæl i Dalby Kirke i Skåne. Det nordisk fremstillede, byzantinsk inspirerede, søjlekapitæl fra 1060'erne viser en meget smuk, plastisk og livagtig gengivelse af akantusbladet. Det virker endda, som om stenhuggeren har kendt til Vitruvius’ beretning om akantusplanten, der på den korinthiske søjleorden vokser op langs den runde kurvs kant og afbøjes af stenpladen. Illustration af E. Rondahl (1858-1914) i bogen Stilarternes Historie af Chr. Axel Jensen (1878-1952), København 1912.

Kapitæl i Dalby Kirke i Skåne
Af .

Kunsthistorikerne har fundet de ældste søjlekapitæler i Grækenland med akantusblade på Apollotemplet i Bassai, ikke langt fra Olympia på Pelepones, dateret til 420 f.v.t. Det sker samtidigt med, at billedhuggerne i Athen udsmykker det nybyggede Erechteion TempelAkropolis med en frise med akantusblade.

Historien bag den akantusudsmykkede korinthiske søjlekapitæl er, at planten voksede op omkring en kurv med gravgaver til en ung pige.

Et så ekstremt benyttet ornament, anbragt på alt fra templer over kirker til bondehuse, skulle man tro havde en dybere symbolik end den smukke historie fra Korinth. Men vi må nøjes med at konstatere, hvor elegant og raffineret bladenes spændstige S-form med den lille ekstra krølle er. Alene eller gentaget, forenklet eller detaljeret. I forenklet form bliver krøllen til en lille rund fortykkelse, S'et bliver ind imellem til et dobbelt-S, eller S-formen får et skarpkantet knæk, som en ’staf-kehl’ profil. Men de små flige i kanterne er næsten altid med, som akantusbladets særlige kendemærke.

Indenfor de fire klassiske søjleordner regnes den akantusudsmykkede korinthiske søjle for den letteste, spinkleste og mindst bærende (bæredygtige) – på Colosseum sidder den f.eks. i det øverste stokværk – modsat den kraftige doriske søjle. Derfor står de to søjler for henholdsvis det kvindelige og det mandlige.

Korinthisk kapitæl, skoletegning af Johan Georg Kretz
Korinthisk kapitæl, tegnet i 1826 af arkitekten Johan Georg Kretz (1810 – 1857) – formentlig en opmåling og lavering af et kapitæl på Den Kongelige Afstøbningssamling. Danmarks Kunstbibliotek. Inv.nr. 20677.

Akantusbladets fem kendetegn

Men hvordan kan man se på en helt flad og meget stiliseret dekoration, om den er i familie med akantusbladet? Først og fremmest kan man kende en akantusbladdekoration i alle dets hundredvis af variationer på følgende fælles træk, hvorved den også adskiller sig fra diverse andre plantemotiver, f.eks. palmetter, rosetter, liljer, vinblade, figenblade, laurbærblade, egeløv osv., som ranker eller guirlander.

Generelt er akantusbladet karakteriseret af ret spinkle og slanke former i helt lige eller bløde og runde kurver, der både udviser symmetri og asymmetri – på de forskellige leder. De følgende elementer forekommer ikke alle sammen samtidigt, men ofte.

  1. En fliget bladform, der ender i en spids. Eventuelt en dobbelt-spids, stor + lille. Aldrig tre – selv om det ægte akantusblad faktisk ender med tre flige.
  2. Asymmetrisk S-form, afsluttet med en lille krølle. Evt. et dobbelt-S.
  3. Lidt tyndere S-slyngede former, der fliger sig ud fra hovedformen, eller denne deler sig i to.
  4. Små flige eller torne i dekorationens kanter eller former.
  5. Runde former, der afbrydes af skarpe knæk, takker eller V-hak, f.eks. konveks-konkav.
dørbeslag med akantusblade

De fem måder, man kan kende en helt plan akantusblad-inspireret dekoration på, eksemplificeret ved udviklingen af dørhængsler frem til ca. 1770. De samme fem karakteristika for akantusplanten går igen i alt fra ’vælske gavle’ over murankre til nøglehuls-skilte.

dørbeslag med akantusblade
Licens: CC BY NC SA 3.0

Læs mere i Den Store Danske

klassicismens akantusblad-detaljer
Klassicismens akantusblad-detaljer – er karakteriseret af plane og lige flader, afbrudt af karnis-profiler, skarpe knæk og såkaldte platter - retvinklet plant led i en profilering.
klassicismens akantusblad-detaljer
Licens: CC BY SA 3.0

Litteratur

  • Vadstrup, Søren (2020. Akantusbladet i dansk bygningskultur. Bevardithus

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig