Faktaboks

Nordborg Kirke
Sogn
Nordborg Sogn
Provsti
Sønderborg Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Sønderborg Kommune
Nordborg Kirke
Nordborg Kirke. Foto fra 2021.

Nordborg Kirke er en sognekirke, som ligger højt over Nordborg by i den nordvestlige del af byen.

Kirkegård

Kirkegårdens gamle del findes rundt om kirken, og er omgivet af en høj mur af kampesten, mod nord et dige med levende hegn. Kirkegårdens gamle del kan tilgås fra en låge og trappe mod sydøst. Vest og nordvest for kirken findes den markant større, yngre kirkegård, hvortil der er indkørsel fra syd og nord.

Kirkebygning

Kirkens bygningshistorik er forholdsvis kompliceret. Kirkens ældste dele er af et romansk kor og skib af røde munkesten fra mellem år 1200 og 1250 samt en lidt yngre underdel af et tårn. På skibets sydside er der et sengotisk kapel, og fra år 1700 stammer en forlængelse af koret og et gravkapel mod øst. På skibets nordside findes et kapel fra 1785, og i 1789 blev sydkapellet omdannet til kirkens nuværende tårn. Kirkens nyeste tilbygninger er et sakristi nord for koret og et våbenhus mod vest, som er fra 1881-1882.

Adskillige bygningsdele er også forsvundet i tidens løb, herunder en apsis, to trætårne som fandtes over og ved skibets vestende, et våbenhus nord for skibet, tre trappehuse og et vindfang.

I koret og skibet er der bevaret enkelte detaljer fra de ældste tider. På skibets nordmur kan man blandt andet se en frise med rundbuer, som oprindeligt strakte sig langs alle skibets og korets mure. I skibets nordmur findes der også et oprindeligt vindue, som dog blev muret til i 1876. Oprindeligt blev koret nok afsluttet af en apsis, altså en halvrund tilbygning, som dog forsvandt ved korets forlængelse i år 1700.

Allerede kort efter kirken blev bygget begyndte arbejdet på et tårn, som rejste sig fra kirkens tag. Bygningsarkæologiske spor peger på, at tårnet sikkert var tiltænk at have et design som tårnet på Breklum Kirke i Nordtyskland, men dette kom ikke til at ske. I stedet blev tårnets overdel bygget af træ. På et ukendt tidspunkt blev dette tårn taget ned og erstattet af et helt nyt tårn af træ, som blev bygget på kirkens vestende hvor våbenhuset står i dag. Det gamle tårnrum fik erstattet sit loft med det nuværende hvælv, og blev dermed inddraget i kirkerummet. Samtidig blev taget ændret, så det passede med resten af skibet. I dag findes orglet i det gamle tårnrum, som er helt integreret i kirkerummet.

Sydkapellet ud for skibets østende er fra gotisk tid, men det er uklart om det er ældre end skibets hvælvede lofter. Kapellet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og udgør i dag den nederste etage i tårnet, som blev bygget ovenpå i 1789.

I år 1700 blev koret som nævnt forlænget, ligesom der blev tilbygget et gravkapel mod øst. Bygningsdelene er af røde og gule teglsten og har tag med fald til alle tre frie sider, samt en lav trekantgavl på østenden, som er udsmykket med årstallet ”1700” og et våbenskjold. Udvendigt er overgangen mellem korforlængelsen og kapellet markeret ved forskellige tagbelægning. Indvendigt adskilles de to dele af en tyk mur, som brydes af en dør bag altertavlen, hvor der er adgang til kapellet. I kapellet findes der tre karakteristiske, ovale vinduer.

Nordkapellet fra 1785 blev bygget som erstatning for et ca. 100 år ældre kapel af bindingsværk. Ligesom korforlængelse har kapellet et tag med fald til alle tre frie sider.

I årene 1788-1789 gennemgik det middelalderlige sydkapel en større forandring, da trætårnet ved kirkens vestende blev revet ned, og der derfor blev behov for et nyt tårn. Derfor besluttede man at bygge en etage oven på kapellet, som blev kronet med et pyramidespir og det karakteristiske lanternespir. Oprindeligt kunne man komme op til overetagen via en trappe på ydersiden af tårnet, som man kunne komme til gennem en dør, man brød i kapellets østmur, men denne er siden muret til. I stedet opførte man et trappehus ud for døren, som i 1882 blev erstattet af det nuværende, runde trappehus.

Samtidigt med det runde trappehus opførte man sakristiet på korets nordside. Tidligere fandtes der på samme sted endnu et trappehus, som havde ført op til hertugens egen plads (en slags loge) i kirken. Endelig byggede man også i 1882 våbenhuset ved kirkens vestgavl, oprindeligt med en kraftigt fremspringende portal som indgangsdør, der siden er fjernet.

Kirkens tagværker er fra flere perioder. De ældste findes over koret og den romanske tårnunderdel (den vestlige ende af skibet), hvor der findes spær helt fra romansk tid.

Indvendigt præges kirken af de hvidkalkede vægge og de ret høje hvælvede lofter. Flere steder findes der kalkmalerier.

Kalkmalerier

Kirkens kalkmalerier er fra flere perioder, bl.a. et våbenskjold og en maske i skibets nordvæg fra romansk tid, ca. 1245-1255. De mest fremtrædende dekorationer er dog fra gotisk tid, ca. 1520-1530, og findes på skibets og sydkapellets hvælv. De forestiller planteornamentik og evangelistsymboler, og på østkappen i sydkapellet ses et dommedagsmotiv som er næsten identisk med dem i Tandslet, Holbøl og Broager Kirker.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar er præget af flere forskellige tidsaldre, med genstande fra både middelalderen og nyere tid. En stor del af inventaret er fra 1500- og 1600-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af kalksten, som oprindeligt blev importeret fra Gotland i Sverige. Den er udsmykket med udhuggede bægerblade og to langhårede menneskehoveder.

Alterbordet er bygget af tre paneler fra renæssancen, mens bagsiden har døre, der muligvis stammer fra ældre kirkebænke.

I kirken findes også et korbuekrucifiks, som er fra omkring år 1500 og er beslægtet med krucifikser i Gross-Solt Kirke og Sterup Kirke, begge i Nordtyskland.

Prædikestolen er fra kort efter 1626. Den bestod sandsynligvis oprindeligt af syv fag, hvor de tre midterste sprang frem som en karnap, men er siden reduceret til seks fag som tilsammen danner et kvadrat. Fagene er udsmykket med relieffer, der forestiller scener fra Det Nye Testamente, mens fagene opdeles af hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle, som forestiller apostle.

På alterbordet står altertavlen, som er fra 1655 og udført af en billedskærer der også har leveret flere mindetavler til kirken i Sønderborg. Den fornemt udskårne tavle indeholder centralt et relief, der forestiller den sidste nadver, og er ellers udsmykket med et væld af udskårne figurer der forestiller bl.a. Kristus, Jomfru Maria, Johannes Døberen, Moses og engle.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra efter 1933, og har gavle som er udsmykket med udskårne muslingeskaller, udskåret efter gavlene i Uge Kirke.

Kirken er forholdsvis rig på gravminder. I og omkring kirken findes der således seks historisk interessante gravsten fra perioden 1708-1820. Særligt bemærkelsesværdigt er selvfølgelig det hertugelige gravkapel på korets østende, hvor der står hele 11 kister. Syv af dem stammer oprindeligt fra kapellet i Egen Kirke, hvor de blev flyttet fra i 1813. Kisterne er sidste hvilested for forskellige adelige, og stammer fra mellem 1628 og 1765. På kirkegården findes desuden flere mindesten, herunder én fra 1921 som er rejst over de 73 sogneboere, der faldt i 1. Verdenskrig 1914-1918.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig