Tandslet Kirke

Kirkegården er omgivet af kampestensdiger til alle sider og har indgange i nordøst og sydøst. På toppen af en fredet gravhøj på østsiden af kirkegården står der et klokkehus af træ. Klokkehuset er opført i middelalderen og er meget velbevaret. Klokkehuset er et karakteristisk træk for kirkerne i det østlige Sønderjylland, og lignende tårne findes fx ved Broager Kirke og Egen Kirke.

Kirken består af et romansk kor med apsis og et skib, som er opført af munkesten i første halvdel af 1200-tallet. I sengotisk tid blev der tilbygget et sakristi mod nord, et våbenhus mod syd og en tagrytter over koret, dvs. en lille tårnlignende konstruktion oven på taget, som dog siden er udskiftet flere gange.

I kirkens ældste dele er der bevaret enkelte detaljer fra opførelsestiden. I korets nordmur kan man fx se en niche, som er de tilmurede rester af et oprindeligt vindue. Det vestligste vindue i skibets nordmur er også fra opførelsestiden. Oprindeligt havde alle middelalderkirker to indgangsdøre, som sad mod nord og syd i skibets vestende. Dette er også tilfældet i Tandslet Kirke, hvor syddøren stadig er i brug, mens norddøren er synlig som en udvendig niche. Korets hvælvede loft er yngre, nok fra kort før år 1500.

Det lille sakristi på korets nordside er nok også fra 1400-tallet. Det er bygget af munkesten og rå kampesten, og ligesom koret har det et hvælvet loft. I østmuren er der en såkaldt ”piscina”, et afløb til vievand fra døbefonten. Indtil en gang i 1700-tallet havde sakristiet stole og indgik som en del af kirkerummet, men i dag er de to adskilt af en dør.

Våbenhuset foran skibets syddør er fra 1500-tallet, og er bygget af munkesten. Udvendigt er taggavlen udsmykket med tre spidse blændinger, dvs. dekorative murnicher, samt et savskifte, dvs. en række hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Kirkens yngste tilføjelse er tagrytteren, som i sin nuværende form stammer fra 1766. Tidligere har der siddet mindst to andre tagryttere samme sted.

Tagværkerne i sin nuværende form stammer fra 1766, hvor det blev hovedistandsat. Over skibet er der dog genbrugt en stor mængde tømmer fra det ældre tagværk, som var fra middelalderen.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de store pulpiturer (balkoner) som strækker sig langs skibets vægge og af det rigt kalkmalede hvælvede loft i koret.

I kirken findes flere kalkmalerier, størstedelen i koret. Korets kalkmalerier er fra 1501, og er malet af det såkaldte Nordborgværksted. Særligt bemærkelsesværdigt er et maleri af Dommedag, som minder meget om de næsten identiske dommedagsmalerier i både Broager Kirke, Holbøl Kirke og Nordborg Kirke.

Sammenlignet med andre kirker er Tandslet Kirkes inventar forholdsvis ungt. De ældste inventarstykker er således prædikestolen fra 1576 og altertavlen fra 1772.

Prædikestolen i ungrenæssancestil er som nævnt fra 1576 og er beslægtet med prædikestolene i Ketting Kirke og Notmark Kirke. Den er opbygget af fire fag, som er udsmykket med forskellige motiver, en blomst, et løvehoved og et englehoved samt forskellige bladdekorationer. På hjørnerne er der hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle.

På alterbordet står altertavlen fra 1772, som er udsmykket med et maleri, der forestiller bønnen i Gethsemane have. Om maleriet er der korintiske halvsøjler som bærer en gavl, hvor Guds forgyldte altseende øje ses.

Det store pulpitur (balkon) fra 1862 strækker sig fra skibets vestvæg og op til cirka midtvejs i skibet langs nord- og sydvæggen. Oprindeligt gik pulpituret mod nord hele vejen op til koret, men det blev forkortet ved en ombygning i 1930.

Kirkens stoleværk, dvs. bænkene, er lavet af ferniseret fyrretræ og stammer fra 1911. På gavlene er der udskårne rosetter.

Alterbordet er muret og dækkes af et panel fra 1940.

Døbefonten er moderne og hugget i sandsten med en firkantet fod og ottekantet kumme. Kanterne på døbefonten er fremhævet med en karakteristisk jerndekoration, som på kummen også danner rammen om en række forgyldte motiver.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Tandslet Kirke på sogn.dk