Bevtoft Kirke

Den nuværende kirke er sandsynligvis startet som en udvidelse af en ældre bygning på stedet. Den første kirke har nok været et kapel af granitkvadre og kampesten. Dette kan spores i gavlen over korbuen, hvor en ældre gavl er synlig i den nordlige halvdel. Den nuværende kirke blev rejst allerede i romansk tid, så kapellet må have været rejst meget tidligt.

Den nuværende kirkebygning består af et romansk kor og skib af granitkvadre, som tidligere blev afsluttet mod øst af en apsis. Den er fra omkring 1200-1250 i sin nuværende form, men nord- og sydmurene i koret og skibet er opført som en erstatning eller udvidelse af det førnævnte kapel allerede i sidste halvdel af 1100-tallet. Allerede i senromansk tid blev apsissen revet ned og erstattet af en korforlængelse, og skibet blev også forlænget med seks meter mod vest. I sengotisk tid blev der tilføjet et tårn i vest, og i nyere tid blev der bygget et våbenhus foran skibets syddør.

Korforlængelsen og skibets forlængelse mod vest er begge bygget af granitkvadre, og i den østlige ende af koret er der stadig tilmurede spor af tre oprindelige vinduer. Den ældste del af bygningen har ingen oprindelige åbninger bevaret, men vinduesoverliggere fra den oprindelige bygning er muligvis genbrugt i forlængelserne.

Det sengotiske tårn er af munkesten, og er typisk for egnen karakteriseret ved at have en gavl i hvert verdenshjørne. Syd- og vestmuren er skalmuret flere gange i 1700- og 1800-tallet.

Det nuværende våbenhus foran skibets syddør er bygget i 2021, og det erstattede et våbenhus fra 1883 der lå samme sted som en endnu ældre bygning, måske fra gotisk tid. Det vides i hvert fald, at det gamle våbenhus fik repareret taget i 1687. Det nuværende våbenhus er lidt atypisk bygget til at ligge parallelt med skibet og er forbundet med skibet gennem en 1,3 m lang glasgang. Våbenhuset er opført i grå sten med skifertag.

Indvendigt fremstår kirken i dag enkelt hvidmalet med gråt bræddeloft i skibet og hvælvet loft i koret fra 1400-tallet. Der er ingen kalkmalerier i kirken.

Kirkens ældste inventarstykke er sandsynligvis den romanske døbefont af granit, og den er af en egnstypisk type udsmykket med arkader. Imellem dem ses relieffer af forskellige blade og fugle.

Alterbordet er nok samtidigt med døbefonten, og er muret op af granitkvadre og munkesten. I bordets findes der en tom helgengrav, altså en lille fordybning hvor der tidligere fandtes relikvier. I 1754 blev det indberettet, at der var blevet fundet en blyæske med nogle små knogler og en lap af linned i helgengraven under en reparation. Blyæsken er siden forsvundet.

I kirken hænger et gotisk korbuekrucifiks fra omkring 1250. Figurens krone er dog fra en istandsættelse i 1943. På hver side af Jesus står en figur, som er senere tilføjelser. De er skåret i 1500-tallet og er noget mindre end Jesus selv.

Altertavlen er fra omkring 1635 og er lavet i Varde. Den er i renæssancestil og er beslægtet med tavlerne i bl.a. Gram Kirke og Skærbæk Kirke. På altertavlen findes der flere bevarede figurer fra en ældre, gotisk altertavle, og tavlens hovedmaleri er lavet efter samme forbillede som dem i Løgumkloster Kirke og Asminderød Kirke.

Prædikestolen er fra 1643 men må have set gammeldags ud ved opsættelsen, da den stilistisk mere ligner noget fra år 1600. Stolens storfelter er udsmykket med figurer af fem apostle, som er taget fra den ældre, gotiske altertavle. Over prædikestolen hænger en himmel, og bag den er et panel ophængt på væggen, hvorfra der er adgang til prædikestolen gennem en åbning i kormuren.

På kirkens vægge findes seks mindetavler over døde, som er ophængt mellem 1749-1918. Den yngste er sat til minde over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918. På kirkegården findes desuden et monument fra 1882 over et lokalt medlem af Rigsdagen i Berlin.

• folkekirken
• kirke

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside