Skifer dannes ved sammenpresning og hærdning af mudder, som består af op til 0,06 mm store partikler aflejret i stillestående vand. Mudderaflejringer domineres af flageformede lermineraler samt fragmenter af kvarts, feldspat og glimmer, alle stammende fra forvitring af landoverfladen. Der indgår desuden en varierende mængde organisk materiale, organisk dannede kalk- og kiselpartikler og evt. også vulkansk støv.
En nylig afsat mudderaflejring kan have et vandindhold på over 80% og har en tilfældig orientering af de flageformede partikler. Vandindholdet uddrives, når mudderet trykkes sammen (kompakteres) under stigende tryk fra vægten af de yngre lag, som aflejres oven på mudderet. Kompakteringen bevirker, dels at partiklerne i mudderet kommer i kontakt med hinanden, dels at de pladeformede korn drejes ind i et plan vinkelret på sammenpresningsretningen. Dette plan udgør skifrighedsplanet, langs hvilket den hærdnede bjergart lettest kløves. Skifrighedens kvalitet øges med stigende tilpasning af kornene til skifrighedsplanet, og den er bedst udviklet i stærkt sammenpressede og meget finkornede lerskifre.
Selve hærdningen til den stive skifer skyldes tiltrækningskræfter mellem de tætliggende lermineraler og nydannelse af mineraler ved reaktioner, som involverer den vandfilm, der findes omkring bjergartens partikler.
Transversalskifrighed udvises af skifre, hvor skifrighedsplanet ikke er sammenfaldende med lagdelingen i bjergarten. Se også foliation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.