Kvartskrystaller.
Kvartskrystaller. Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

kvarts

Gennemsigtig og ofte brun til gråbrun kvarts kaldes røgkvarts. Næsten sorte stykker som her kaldes morion og er forholdsvis sjældne. Farven hos røgkvarts skyldes et lille indhold af aluminium. De enkelte krystaller på billedet er ca. 3 cm lange, og hele stykket, der stammer fra Østrig, er 11 cm langt og 6,5 cm højt.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kvarts er det almindeligste mineral i jordskorpen. Den kemiske sammensætning er SiO2. Kvarts har hårdhed 7 og en massefylde på 2,7 g/cm3.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er fra tysk Quarz, et indoeuropæisk ord med betydningen 'himmelsten', hvoraf også græsk sárdion 'calcedon'. Den oprindelige betydning er 'himmelhvælv', bevaret i bl.a. oldrussisk tvĭrdŭ. Dansk dværg er muligvis beslægtet; jf. at kvarts tidligere blev kaldt dværgsten, og at himmelhvælvet i nordisk mytologi holdes oppe af fire dværge.

Også kendt som

bjergkrystal; tidligere dværgsten

Ved over 573 °C omdannes α-kvarts til heksagonal β-kvarts; under 573 °C dannes øjeblikkeligt α-kvarts, der krystalliserer trigonalt. I kvarts er Si- og O-atomerne ordnet i en højre- eller en venstresnoet spiral. Dette bevirker, at der dannes højre- og venstrekrystaller, der er spejlbilleder af hinanden (enantiomorfi, se enantiomere forbindelser).

Forekomst

Kvarts danner veludviklede krystaller og mikrokrystallinske aggregater. Mange varieteter anvendes som smykkesten med særlige navne, fx bjergkrystal, ametyst, citrin, tigerøje, falkeøje, calcedon, jaspis og onyx.

Mineralet findes både i krystallinske bjergarter og sedimenter. Strandsand består fx ofte af mere end 95 procent korn af kvarts, og granit indeholder fra 20 procent til mere end 60 procent kvarts.

Kvarts som råmateriale

Kvarts er et vigtigt råmateriale, der bruges ved fremstilling af glas, mørtel og keramik, men det er også basis for fremstilling af det silicium, der anvendes i elektroniske kredsløb. Når en kvartsplade bringes i mekaniske svingninger, sker det med en bestemt egenfrekvens, som er bestemt af pladens masse og af snittets orientering i krystallen. Samtidig opstår der en elektrisk spændingsforskel mellem pladens sider (se piezoelektricitet). Anbringes pladen som kondensator i en elektrisk svingningskreds, vil hele kredsløbet blive tvunget til at svinge med kvartspladens egenfrekvens. Dette forhold betinger brugen af kvarts som regulator i fx kvartsure.

Sundhed

Svævende kvartsstøv, som kan indåndes (respirabelt kvarts), er sundhedsskadeligt; derfor er den højest tilladte mængde af sådant støv på arbejdspladser 0,1 g/m3 luft.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig