Luftforurenende gasser kan have både menneskeskabte og naturlige kilder (Henvisning: Den Store Danske/Natur og miljø/Miljø og forurening/Luftforurening/Gasser/Kilder til gasser), og luftforurenende gasser kan have negative effekter på sundhed, natur, afgrøder, materialer og klima. Hvilken effekt de har, og hvor, det afhænger af gassernes egenskaber, men også af deres opholdstid i atmosfæren. Nogle gasser har en ganske kort opholdstid i atmosfæren, det kan være få timer, minutter, sekunder eller for nogle gasser tilmed brøkdele af et sekund. Det kan skyldes, at disse gasser reagerer meget hurtigt med andre gasser, eller at de meget hurtigt afsættes på overflader. Andre gasser har en meget lang opholdstid på måneder, årtier eller tilmed århundreder før de igen forsvinder fra atmosfæren. Både gasser med kort og lang opholdstid kan imidlertid have negative effekter, men opholdstiden har stor betydning for hvor, og hvordan, disse gasser påvirker sundhed, natur, afgrøder, materialer og/eller klima.
introduktion til gasser som luftforurening (luftforurening)
Helbredseffekter
Når luftforurening optages i kroppen, så sker helt overvejende gennem indånding, og gasser som kvælstofdioxid og ozon er kendt for at have negative helbredseffekter i befolkningen både i forbindelse med korttids- og langtidsudsættelse. Disse to gasser regnes generelt for de mest alvorlige luftforurenende gasser i forhold til helbredseffekter, men en række andre gasser har akutte (øjeblikkelige) negative helbredseffekter ved høje koncentrationer i forbindelse med for eksempel relateret til uheld, mens andre gasser kan medvirke til at øge risikoen for kræft i befolkningen ved langtidsudsættelse.
Effekter på naturen
Nogle gasser vil efter afsætning på overfladen fungerer som næringsstoffer i naturen, og disse gasser kan være kritiske for økosystemer, der er følsomme over for næringsstoftilførsel. Det gælder blandt andet for kvælstofholdige gasser som ammoniak og kvælstofdioxid. Disse effekter på naturen kan finde sted ved tør- eller vådafsætning (se afsætning) på jordoverfladen eller i nogle tilfælde gennem optag gennem planternes spalteåbning. Gassernes opløselighed i vand, er en af de egenskaber, som har størst betydning for, hvor hurtigt de afsættes på en overflade. Her kan afsætningen dels være på jordoverfladen, men det kan også være afsætning på overfladen af luftbårne partikler eller skydråber i atmosfæren. En række gasser kan desuden have en giftvirkning eller medføre kemisk beskadigede celler i planterne efter afsættelse til beplantning i naturen. Det sidste gælder for eksempel ozon, som kan optages gennem planternes spalteåbninger og herefter give skader inde i planterne. Ozon er kendt for at give afgrødetab i landbruget – disse effekter er begrænsede i Danmark, men de fører for eksempel til store tab i et stort landbrugsland som USA, hvor ozonkoncentrationerne er betydeligt højere end i Danmark.
Kemiske reaktioner
Helt generelt er det sollys, som driver og sætter gang i kemien i atmosfæren. Sollys fører blandt andet til dannelsen af hydroxylradikalet (kemisk formel: OH), som spiller en helt central rolle for den kemiske omdannelse af en lang række forbindelser i den nederste del af atmosfæren. Hydroxylradikalet er et eksempel på en forbindelse, som reagerer hurtigt med en lang række gasser i atmosfæren, og dette radikals evne til at reagere hurtigt er baggrunden for dets store rolle i atmosfærens kemi. Nogle gasser reagerer med andre gasser i atmosfæren inden for sekunder eller ligefrem brøkdele af et sekund, som for eksempel netop OH radikalet, mens andre gasser reagerer så langsomt, at de opholder sig i atmosfæren i måneder eller tilmed år, årtier eller længere før de omdannes.
Klimaeffekter
En del af de gasser, som har klimaeffekt, opholder sig så længe i atmosfæren, at de kan transporteres helt op i 15 til 25 km’s højde i det lag, som kaldes stratosfæren. Den lange opholdstid i atmosfæren og transporten op i de højtliggende luftlag har stor betydning for disse gassers klimaeffekt.
Opholdstid og effekt
Selv om en gas hurtigt omdannes i atmosfæren (se afsnit om kemiske reaktioner), samt og/eller hurtigt afsættes på jordoverfladen, så kan den pågældende gas have stor effekt på og i miljøet. Et eksempel er ammoniak, som reagerer hurtigt med sure gasser og partikler i atmosfæren, og ligeledes afsættes hurtigt på overfladen. Alligevel spiller den kvælstofholdige ammoniak en til tiden meget stor rolle for næringsstoftilførslen til følsomme naturområder. Denne kvælstofafsætning kan ske både ved direkte afsætning af ammoniak, men også ved omdannelse til partikulært ammonium, som transporteres meget længere i atmosfæren før partiklerne afsættes (hovedsagelig ved vådafsætning), og der dermed tilføres kvælstof til overfladen.
Gasser i atmosfæren
Atmosfæren består hovedsagelig af to gasser: frit kvælstof (kemisk formel N2) (udgør ca. 78 %) og ilt (kemisk formel O2) (udgør ca. 21 %), men hertil kommer en række gasser i mindre koncentrationer: kuldioxid (kemisk formel: CO2), vanddamp (kemisk formel: H2O), argon (er et grundstof med betegnelse: Ar og atomnummer 18) og metan (kemisk formel: CH4), samt et meget stort antal gasser i betydeligt mindre koncentrationer. En række af disse gasser optræder i små eller meget små koncentrationer i atmosfæren, og er samtidig luftforurenende gasser. De vigtigste af disse luftforurenende gasser beskrives i en række artikler her i Den Store Danske (se listen nedenfor).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.