introduktion til gasser som luftforurening | lex.dk

Luftforurenende gasser kan stamme fra både menneskeskabte (antropogene) og naturlige kilder, og de kan have negative effekter på sundhed, natur, afgrøder, materialer og klima. Hvilken effekt de har, og hvor effekten rammer, afhænger af såvel gassernes egenskaber som af deres opholdstid i atmosfæren.

Nogle gasser har en ganske kort opholdstid i atmosfæren. Det kan være få timer, minutter eller sekunder; for nogle gasser blot brøkdele af et sekund. Det kan skyldes, at disse gasser reagerer meget hurtigt med andre gasser, eller at de meget hurtigt afsættes på overflader. Andre gasser har en meget lang opholdstid, der kan strække sig fra måneder til årtier eller ligefrem århundreder, før de igen forsvinder fra atmosfæren. Både gasser med kort og lang opholdstid kan have negative effekter, men opholdstiden har stor betydning for, hvor og hvordan disse gasser påvirker sundhed, natur, afgrøder, materialer og/eller klima.

Helbredseffekter

Når luftforurening optages i kroppen, sker helt overvejende gennem indånding, og det gælder for forurening på både partikel- og gasform. Gasser som kvælstofdioxid og ozon er kendt for at have negative helbredseffekter i befolkningen ved både korttids- og langtidsudsættelse. Set i forhold til helbredseffekter i den vestlige verden regnes disse to gasser generelt for de mest alvorlige, men en række andre gasser har akutte (øjeblikkelige) negative helbredseffekter ved udsættelse for høje koncentrationer i forbindelse med fx udslip relateret til uheld. Flere andre gasser kan ved langtidsudsættelse medvirke til at øge risikoen for kræft i befolkningen .

Effekter på naturen

Husdyrproduktion er den vigtigste kilde til udledninger af ammoniak, som spiller en central rolle for kvælstoftilførslen til følsomme naturområder. Gennem de seneste årtier er det imidlertid lykkedes at reducere udledningerne ved forbedret gyllehåndtering, men også reduktioner af kvælstofindholdet i foder spiller en rolle.

Husdyrproduktion er den største kilde til udledninger af ammoniak, som spiller en vigtig rolle for kvælstoftilførslen til følsomme naturområder

Af Ole Hertel.

Licens: Begrænset anvendelse

I naturen vil nogle gasser efter afsætning på overfladen fungerer som næringsstoffer. Disse gasser kan være kritiske for økosystemer, som er følsomme over for næringsstoftilførsel. Det gælder bl.a. for kvælstofholdige gasser som ammoniak og kvælstofdioxid. Disse effekter på naturen kan finde sted ved tør- eller vådafsætning (se afsætning) på jordoverfladen eller i nogle tilfælde ved optag gennem planternes spalteåbninger.

Gassernes opløselighed i vand er en af de egenskaber, som har størst betydning for, hvor hurtigt de afsættes på en overflade. Her kan afsætningen dels være på jordoverfladen, men det kan også være afsætning på overfladen af luftbårne partikler eller skydråber i atmosfæren.

En række gasser kan desuden have en giftvirkning eller føre til kemiske skader på planteceller, når de afsættes på naturlige beplantninger. Det sidste gælder fx ozon, som kan optages gennem planternes spalteåbninger og herefter give skader inde i planterne. Ozon er således kendt for at give afgrødetab i landbruget. Disse effekter er begrænsede i Danmark, men de kan føre til betydelige tab i store landbrugslande som USA, hvor ozonkoncentrationerne er betydeligt højere end i Danmark.

Kemiske reaktioner

Helt generelt er det sollys, som driver og sætter gang i kemien i atmosfæren. Sollys fører bl.a. til dannelsen af hydroxylradikalet (OH), som spiller en helt central rolle i den kemiske omdannelse af en lang række forbindelser i den nederste del af atmosfæren.

Hydroxylradikalet er et eksempel på en forbindelse, som reagerer hurtigt med en mange forskellige gasser i atmosfæren, og dets evne til at reagere hurtigt er netop baggrunden for dets store rolle i atmosfærens kemi. Nogle gasser, heriblandt hydroxylradikalet, reagerer med andre gasser i atmosfæren inden for sekunder eller ligefrem brøkdele af et sekund, mens andre reagerer så langsomt, at de opholder sig i atmosfæren i måneder eller tilmed år, årtier eller endnu længere, før de omdannes.

Se også artiklen kemiske reaktioner, der handler om kemiske reaktioner i forbindelse med luftforurening.

Klimaeffekter

En del af de gasser, som har en effekt på klimaet, opholder sig så længe i atmosfæren, at de kan transporteres helt op i stratosfæren i 15 til 25 km’s højde. Den lange opholdstid i atmosfæren og transporten op i de højtliggende luftlag har stor betydning for disse gassers klimaeffekt.

Et eksempel på en gas med betydelige klimaeffekter er metan (CH₄), som i stratosfæren omdannes til kuldioxid og vanddamp, der ligeledes begge er klimagasser. Metan er den vigtigste kilde til vanddamp i stratosfæren.

Opholdstid og effekt

Selv om en gas hurtigt omdannes i atmosfæren og/eller hurtigt afsættes på jordoverfladen, kan den stadig have stor effekt på og i miljøet. Et eksempel er ammoniak, som reagerer hurtigt med sure gasser og partikler i atmosfæren, og ligeledes afsættes hurtigt på overfladen. Alligevel spiller den kvælstofholdige ammoniak en til tider meget stor rolle i forhold til næringsstoftilførsel til følsomme naturområder. Denne kvælstofafsætning kan ske både ved direkte afsætning af ammoniak, men også ved omdannelse til partikulært ammonium, som transporteres meget længere i atmosfæren, før partiklerne afsættes (hovedsagelig ved vådafsætning) og tilfører kvælstof til overfladen (se artiklen: kilder til partikler).

Gasser i atmosfæren

Atmosfæren består hovedsagelig af to gasser: frit kvælstof (N₂), som udgør ca. 78 %, og ilt (O₂), som udgør ca. 21 %. Dertil kommer en række gasser i mindre koncentrationer: kuldioxid (CO₂), vanddamp (H₂O), argon og metan (CH₄) samt et meget stort antal gasser i betydeligt mindre koncentrationer. En række af disse gasser optræder i små eller meget små koncentrationer i atmosfæren, men er samtidig luftforurenende gasser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Luftforurening

Ole Hertel

Professor og prodekan, Aarhus Universitet