introduktion til partikler (luftforurening)

Effekterne afhænger fuldstændig af partiklernes størrelse, form og sammensætning (se partikler: størrelse, form og sammensætning). Størrelsen er bl.a. afgørende for, om partiklerne kan indåndes og trænge ned i luftvejene, hvor de kan have effekter på helbredet.

De mindste (fine og ultrafine) partikler kan trænge helt ud i lungernes yderste forgreninger, hvor en lille del af især de ultrafine partikler tilmed kan overføres til blodbanen. Alene tilstedeværelsen af små partikler dybt nede i luftvejene kan have helbredsmæssige effekter, men også partiklernes form og sammensætning kan have helbredsmæssig betydning. Se mere om dette emne i artiklen om helbredseffekter af luftforurening.

Partiklernes størrelse er imidlertid også afgørende for, hvor længe de kan bæres af luftens bevægelser, og dermed også for, hvor langt de kan transporteres gennem atmosfæren. Denne transport kan variere fra få meter til flere tusinde kilometer.

De partikler, som transporteres længst gennem atmosfæren, er partikler i den størrelsesfraktion, som kaldes fine partikler (ofte betegnet som PM_2,5); det vil sige partikler med en diameter under 2,5 mikrometer. Både fine og grove partikler fjernes normalt hurtigt fra atmosfæren.

De ultrafine partikler med en diameter under 0,1 mikrometer har en tendens til at sætte sig på overflader af bl.a. andre partikler, og de grove partikler med en diameter mellem 2,5 og 10 mikrometer samt de helt grove partikler med en diameter over 10 mikrometer er så tunge, at de pga. tyngdekraften typisk hurtigt vil afsættes på overflader (se i øvrigt beskrivelsen i partikler: form, størrelse og sammensætning).

Hvor langt partiklerne transporteres gennem atmosfæren, har stor betydning for deres effekter på naturen, og hvor disse effekter finder sted. Det skyldes bl.a., at partikler kan være bærere af mange forskellige forbindelser, bl.a. miljøfremmede stoffer.

En række miljøfremmede stoffer transporteres over meget store afstande. Det gælder fx PFAS-forbindelser og dioxin, som man finder langt fra deres kilder, bl.a. i den arktiske natur i Grønland. Overfladens beskaffenhed og sammensætning har stor betydning for, hvilke forbindelser der optages af partiklerne. Blandt andet spiller det en stor rolle, om partiklen har en våd overflade dækket helt eller delvis af vand, da et optag af en gas i så fald vil afhænge af, om gassen er vandopløselig.

Disse forbindelser kan derfor afsættes sammen med partiklerne og have negative effekter på naturen, der hvor de afsættes. Miljøfremmede stoffer kan have en giftvirkning på natur og planter. Tilførsel af store mængder næringsstoffer kan på den anden side fremme hurtigt voksende plantearter, som derved kan blive helt dominerende og føre til lavere artsdiversitet i den lokale natur. Derfor er der for den mest følsomme natur fastlagt en række tålegrænser for kvælstoftilførsel. Her spiller spiller afsætningen af langtransporteret partikelbåret nitrat og ammonium en vigtig rolle for kvælstofbelastningen (se beskrivelsen af meteorologi, spredning og transport og beskrivelsen af by og land, lokal og langtransporteret).

Kemiske stoffer med lysabsorberende eller –reflekterende egenskaber påvirker også strålingsbalancen. Vanddamp kan afsættes på overfladen af partikler, der derved vokser og kan medvirke til dannelsen af skyer, som igen påvirker strålingsbalancen (se drivhuseffekten); afhængig af hvor højt de ligger i atmosfæren, kan de medvirke til både opvarmning og afkøling af atmosfæren. Samtidig kan skyer føre til nedbør i form af regn, sne, hagl eller slud. Derfor har antallet af luftbårne partikler i atmosfæren også stor betydning for klimaet.

• luftforurening
• helbredseffekter
• introduktion til gasser som luftforurening
• udledning (også kaldet emission)
• kilder til partikler
• partikel størrelse, form og sammensætning
• primære partikler
• sekundære partikler
• afsætning (også kaldet deposition)
• koncentration og udledning