luftforurening (helbredseffekter)

Der kan være betydelig forskel på den risiko for helbredseffekter, som vi oplever, og den risiko, som vi rent faktisk er udsat for. Ofte er vores oplevelse af risiko forbundet med det, som vi kan lugte eller se, men det er ikke nødvendigvis den stærkt lugtende eller den synlige forurening, der giver os den største risiko for helbredseffekter.

Når vi udsættes for luftforurening, så øger vi risikoen for helbredseffekter – det vil sige, at vi øger risikoen for at udvikle diverse gener og sygdomme. Hvilke gener og hvilke sygdomme, det afhænger af hvilken forurening der er tale om, men også af hvor længe vi udsættes for forurening, og hvor højt et niveau af forurening vi udsættes for. Risikoen for helbredseffekter ved udsættelse for forurening afhænger imidlertid også af en række individuelle faktorer. Nogle mennesker er mere følsomme for forureningsudsættelse end andre. Det gælder for eksempel mennesker, som af den ene eller den anden årsag har et svækket immunforsvar, og dermed generelt har en højere risiko for at udvikle sygdom. Det kan være ældre mennesker, eller mennesker som allerede er svækkede af anden sygdom. Nogle mennesker er desuden født med et arvemateriale, som gør dem mere tilbøjelige til at udvikle visse sygdomme.

Selv om vi udsættes for store mængder forurening i lang tid, så betyder det ikke, at vi nødvendigvis udvikler sygdom. Det er således vigtigt at forstå, at der er forskel på at have en øget risiko for sygdom, og så rent faktisk at udvikle sygdom. Derfor kan man heller ikke koble sygdom hos det enkelt menneske til en bestemt risikofaktor. Det er velkendt, at rygning øger risikoen for en lang række sygdomme, og indimellem kan man høre udsagn som ”hun fik kræft, fordi hun røg”. Denne direkte kobling kan man imidlertid ikke foretage. Rygning har gjort, at hun har haft en højere risiko, og hun havde måske undgået kræftsygdommen, hvis hun ikke havde røget, men det kan ikke siges med sikkerhed. Hvis vi betragter en gruppe af rygere, så ved vi, at der vil være en større andel af denne gruppe, som udvikler kræft, hvis vi sammenligner med en gruppe af ikke-rygere. Således udvikler hver femte storryger (her er storryger defineret, som mere end 15 cigaretter om dagen) lungekræft, mens kun en halv procent af ikke-rygerne udvikler lungekræft. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i, at man ikke med risikofaktorer, som for eksempel rygning og luftforurening, kan konkludere på en konkret årsagssammenhæng for en enkelt specifik person.

Når vi får luftforurening ind i kroppen, så sker det stort set udelukkende gennem vores åndedrætssystem. Helbredseffekten af den indåndede luftforurening afhænger naturligvis af hvilken forurening, der er tale om. I den forbindelse anses luftbårne partikler generelt for at være den mest sundhedsskadelige forurening. En række videnskabelige studier har vist en række forskellige helbredseffekter af specielt den størrelsesfraktion, som betegnes fine partikler. Partikelstørrelsen spiller helt generelt en meget stor rolle for helbredseffekten. Jo mindre partiklerne er, jo dybere trænger de ned i vores luftveje, og desto større helbredseffekt kan de medføre. De største partikler tilbageholdes af fimrehårene i næsen eller også afsættes de i andre steder i de øvre luftveje, som for eksempel i svælget. De mindre partikler transporteres til gengæng ned i lungerne, og de mindste partikler afsættes helt ude i lungernes forgreninger (bronkierne).

Udsættelse for luftbårne partikler og også luftforurening på gasform kan føre til betændelseslignende tilstande i lunger og blodbane, medvirke til udvikling af blodpropper, og give skader på arvematerialet. Skader på arvematerialet kan være forstadier til udvikling af kræft. Både skader på arvematerialet og blodpropper kan medføre varige skader og i de værste tilfælde føre til tab af menneskeliv.

London Smog-episoden i 1952 (se luftforureningsepisoder) er et af de klassiske eksempler på episoder med korttidseffekter af luftforurening. Korttidseffekter er helbredseffekter i befolkningen som følge af udsættelse for korte intensive perioder med forhøjet luftforurening. Ved forhøjet luftforurening, og især ved ekstreme episoder med stærkt forhøjet luftforurening, som London Smog-episoden, kan man registrere en øget dødelighed i befolkningen under og i en periode efter episoden. Luftforureningen kan udløse sygdom, men endnu vigtigere er det i denne sammenhæng, at risikoen for at dø af eksisterende sygdom øges for en række sygdomme. En række studier har vist sammenhæng mellem luftforureningsepisoder og en række hjerte- og lungesygdomme og også til død af sådanne sygdomme. I tabellen nedenfor ses en række effekter, som videnskabelige studier har vist forøges i befolkningen ved luftforureningsepisoder.

En række megabyer (byer med mere end 10 millioner indbyggere) har gennem de seneste årtier oplevet voldsomme forureningsepisoder med niveauer sammenlignelige eller over det man så i London Smog-episoden gennem de seneste årtier. Det gælder fx Beijing, Shanghai, Mumbai med flere, hvor man ser betydelige helbredseffekter i forbindelse med tilbagevendende kraftige luftforureningsepisoder. I en række af disse megabyer har det ført til diverse tiltag til reduktion af lokal luftforurening.

Opholder man sig gennem længere tid i områder med generelt forhøjet luftforurening, så kan det føre til langtidseffekter. Det amerikanske ”the Six Cities Study” er det klassiske eksempel, hvor man første gang viste, at der er langtidseffekter af luftforurening (se beskrivelsen af denne og andre historiske episoder i Historisk viden om helbredseffekter).

Amerikanske studier i forbindelse med COVID-19-pandemien 2019-2020 har vist, at risikoen for komplikationer og også død som følge af smitte med COVID-19 var forhøjet for den del af befolkningen som gennem længere tid har været udsat for forhøjet luftforurening. Disse studier er efterfølgende blevet bekræftet af europæiske studier, som ligeledes har påvist en større risiko for komplikationer af smitte med COVID-19 for grupper, der har været eksponeret (udsat) for langtidsudsættelse for forhøjet luftforurening.

Helbredseffekter af luftforurening kan studeres gennem to grupper af videnskabelige studier:

• I den første type studier måler man den direkte virkning af forureningen, og man forsøger samtidig at forstå processerne ved de skadevirkninger, som forureningen fører til. Denne type studier kalder man for toksikologiske studier.
• I den anden type af studier studerer man forekomsten af sygdom og sygelighed, og man undersøger hvordan denne forekomst er koblet til forskellige risikofaktorer – i dette tilfælde er risikofaktoren udsættelse for luftforurening. Denne type af studier kalder man for epidemiologiske studier.

Studier af forureningens direkte virkning (toksikologiske studier) foregår normalt i laboratoriet. Man kan undersøge skadevirkninger af en enkelt forurening, eller man kan undersøge blandinger af forurening. Det sidste skyldes, at forureninger i kombination i nogle tilfælde kan forstærke effekten af hinanden. Dette fænomen, at den samlede effekt af kombinationen af forureninger bliver større end summen af effekten af de enkelte forureninger, kaldes også for synergistiske effekter.

I studierne af forekomst af sygdom og sygelighed i befolkningen (epidemiologiske studier) kobler man data for indlæggelser, forbrug af medicin, selvrapporteret sygelighed etc. med luftforureningsdata. Luftforureningsdata kan her være beregnede eller målte koncentrationer, som antages at være udtryk for udsættelsen for forurening for en gruppe mennesker. Man skelner her mellem to typer af studier. Den første type studier undersøger korttidseffekter. Det vil sige, hvordan den samtidige forurening er koblet til sygeligheden hos en gruppe mennesker. Den anden gruppe af studier følger en befolkningsgruppe eller en hel befolknings udsættelse for luftforurening over længere tid, og undersøger, om denne udsættelse er koblet til helbredseffekter, og om man derved kan påvise langtidseffekter af luftforurening.

Tabellen neden for præsenterer en liste over de mest almindelige toksikologiske og epidemiologiske studier af helbredseffekter af luftforurening. For hver type studie er der givet en kort forklaring på studiet.

• luftforurening
• personlig udsættelse (eksponering)
• introduktion til partikler
• historisk viden om helbredseffekter
• introduktion til gasser som luftforurening
• koncentration og udledning
• kvælstofoxider