Der kan være betydelig forskel på den risiko for helbredseffekter, som vi oplever, og den risiko, som vi rent faktisk er udsat for. Ofte er vores oplevelse af risiko forbundet med det, som vi kan lugte eller se, men det er ikke nødvendigvis den stærkt lugtende eller den synlige forurening, der giver os den største risiko for helbredseffekter.
Når vi udsættes for luftforurening, så øger vi risikoen for helbredseffekter – det vil sige, at vi øger risikoen for at udvikle diverse gener og sygdomme. Hvilke gener og hvilke sygdomme, det afhænger af hvilken forurening der er tale om, men også af hvor længe vi udsættes for forurening, og hvor højt et niveau af forurening vi udsættes for. Risikoen for helbredseffekter ved udsættelse for forurening afhænger imidlertid også af en række individuelle faktorer. Nogle mennesker er mere følsomme for forureningsudsættelse end andre. Det gælder for eksempel mennesker, som af den ene eller den anden årsag har et svækket immunforsvar, og dermed generelt har en højere risiko for at udvikle sygdom. Det kan være ældre mennesker, eller mennesker som allerede er svækkede af anden sygdom. Nogle mennesker er desuden født med et arvemateriale, som gør dem mere tilbøjelige til at udvikle visse sygdomme.
Selv om vi udsættes for store mængder forurening i lang tid, så betyder det ikke, at vi nødvendigvis udvikler sygdom. Det er således vigtigt at forstå, at der er forskel på at have en øget risiko for sygdom, og så rent faktisk at udvikle sygdom. Derfor kan man heller ikke koble sygdom hos det enkelt menneske til en bestemt risikofaktor. Det er velkendt, at rygning øger risikoen for en lang række sygdomme, og indimellem kan man høre udsagn som ”hun fik kræft, fordi hun røg”. Denne direkte kobling kan man imidlertid ikke foretage. Rygning har gjort, at hun har haft en højere risiko, og hun havde måske undgået kræftsygdommen, hvis hun ikke havde røget, men det kan ikke siges med sikkerhed. Hvis vi betragter en gruppe af rygere, så ved vi, at der vil være en større andel af denne gruppe, som udvikler kræft, hvis vi sammenligner med en gruppe af ikke-rygere. Således udvikler hver femte storryger (her er storryger defineret, som mere end 15 cigaretter om dagen) lungekræft, mens kun en halv procent af ikke-rygerne udvikler lungekræft. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i, at man ikke med risikofaktorer, som for eksempel rygning og luftforurening, kan konkludere på en konkret årsagssammenhæng for en enkelt specifik person.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.