luftforurening (personlig udsættelse)

Vi udsættes for meget forskellige forureningsniveauer i løbet af dagen. Det skyldes, at i den virkelige verden færdes man i løbet af dagen i en lang række forskellige mikromiljøer, som oftest har meget forskellige forureningsniveauer. Mikromiljøerne kan fx være hjemmet, et transportmiddel, en arbejdsplads, en institution, et butiksmiljø, en idrætsplads og meget andet; mikromiljøer er med andre ord steder, hvor man færdes i dagligdagen. Hvor store forskelle der kan være i niveauet af forurening afhænger af hvilken forureningskomponent, der ses på.

Den største forureningsudsættelse vil tit være under transporten mellem hjem og arbejde/studiested/institution, hvor man færdes i trafikerede gader tæt på forureningskilder (vejtrafikken) og med dårlig spredning af forureningen. Valget af transportmiddel kan have stor betydning for, hvor stor en koncentration af forurening man udsættes for, og hvor meget man trækker ned i lungerne. Er man i bevægelse – hvis man fx cykler, går eller løber – øges respirationen, hvilket betyder, at man trækker vejret hurtigere. Man skal dog huske at bevægelse er sundt og normalt mere end opvejer ulemperne ved luftforureningen. Inde i en bil kan man i øvrigt i tæt trafik opleve, at indsuget ligger ude ved fronten af bilen, og at forurening fra udstødningen fra en forankørende bil ledes direkte ind i ventilationen. I tæt trafik bør man således recirkulere luften og ikke trække udeluft ind i bilen.

Rute, som man vælger, kan også være vigtig for, hvor meget forurening man udsættes for. Et teoretisk studie på Aarhus Universitet i 2007 viste, at en cyklist, som pendler i byområde, i gennemsnit kan reducere sin udsættelse for forurening med helt op til 30 % ved at vælge en "grøn rute" gennem byen. Med en grøn rute menes en rute, hvor man undgår de højeste forureningsniveauer ved at vælge de mindre trafikerede og mere åbne vejstrækninger, hvor der er god spredning af forureningen.

En særlig faktor i forhold til den personlige udsættelse for forurening er det faktum, at vi opholder os ca. 90 % af tiden indendørs. Dette er årsagen til, at man ofte anvender koncentrationen i by-baggrund og ikke koncentrationen ved gadedør, som udtryk for den personlige udsættelse for luftforurening. Her er det værd at bemærke, at ventilationen af bygninger normalt foretages fra bygningens bagside eller fra indsug i tag-niveau. Derfor vil koncentrationen i by-baggrund være et bedre udtryk for påvirkningen af inde-miljøet end koncentrationen ved fx gadedør. Man skal i denne forbindelse også være opmærksom på, at nogle forureninger kun i meget begrænset omfang kommer ind i bygningen. Det gælder fx de ultrafine partikler, som meget hurtigt sætter sig på tilgængelige overflader, bl.a. på indersiden af ventilationsrør. Tilsvarende vil grove partikler også kun i begrænset omfang blive transporteret gennem ventilationen.

Den personlige udsættelse for luftforurening kan bestemmes ved målinger eller beregninger. Det mest almindelige er at antage, at målinger af forurening fra faste målestationer i eksisterende overvågningsprogrammer er et brugbart udtryk for den lokale befolknings udsættelse for forurening i fx et helt byområde. I den forbindelse er det for befolkningen i byerne almindeligt at anvende målinger i by-baggrund, fordi dette niveau er tættere på inde-miljøet, hvor vi befinder os mest.

Mere præcist kan man bestemme den personlige udsættelse for forurening ved at gennemføre personbårne målinger på enkeltpersoner. Dette lader sig typisk kun gøre for mindre grupper af mennesker, da disse målinger er ressourcekrævende; de kræver tid og udstyr og kan derfor hurtigt blive dyre at gennemføre. Der findes imidlertid en række forskellige målemetoder, som kan anvendes til personbårne målinger. De enkelte metoder har forskellig præcision og tidsopløsning (sekunder, minutter, timer, eller døgn), og man skal naturligvis vælge metoden efter behov og de økonomiske muligheder, man har i et studie. Man kan i dag finde ret billige metoder, men usikkerhederne vil typisk være tilsvarende store.

Alternativt kan udsættelsen for forurening beregnes med matematiske modeller for luftforurening. I den sammenhæng skal man være opmærksom på, at målinger ikke nødvendigvis er tættere på den virkelige forureningsudsættelse end modelberegninger. Hvad der fører til de mest pålidelige mål for forureningsudsættelse, afhænger af studiedesign, udstyr og værktøjer til bestemmelsen af den personlige udsættelse. Samtidig har modellerne også deres egne usikkerheder og begrænsninger.

I tabellen herunder er der vist en række metoder til vurdering af den personlige udsættelse for luftforurening.

• luftforurening
• helbredseffekter
• historisk viden om helbredseffekter
• introduktion til partikler
• introduktion til gasser som luftforurening
• kvælstofmonooxid og kvælstofdioxid
• den gode og den dårlige ozon
• koncentration og udledning