luftforurening (historisk viden om helbredseffekter)

Et populært engelsk ordspil siger: ”The solution to pollution is dilution”; et lille rim, som på dansk indholdsmæssigt kan oversættes til: ”Løsningen på forurening er fortynding”. Dette ordspil, som vist nok har sin oprindelse i litteraturen omkring miljøregulering af spildevand i midten af 1900-tallet, beskriver et mangeårigt mantra inden for håndtering af forurening. Mantraet siger, at løsningen på forureningsproblemer er at fortynde forureningen ned til et uskadeligt niveau. Dette mantra er i mange år også den fremherskende holdning i forhold til håndteringen af luftforurening. Det fører til, hvad man kalder ”de høje skorstenes politik”. Ideen er at føre forureningen væk fra lokalbefolkningen ved at bygge høje skorstene og udlede forureningen i stor højde. Derved transporteres forureningen væk fra der, hvor den udledes, før den når overfladen. Inden da er forureningen fortyndet, og befolkningen udsættes derved for lavere koncentrationer (se også beskrivelsen i meteorologi, spredning og transport).

Med indførelsen af store kraftvarmeværker i det meste af den vestlige verden til at forsyne de større byområder med strøm og varme, er det omkring 1990 en udbredt opfattelse, at luftforureningsproblemerne i alle tilfælde i forhold til sundhed i det store og hele er løst. Det er således en generel opfattelse, at sundhedsproblemer relateret til luftforurening helt overvejende er koblet til korte episoder med ekstrem forurening, som fx alvorlige episoder i Meus-dalen i 1930 og London i 1952, men også flere episoder i USA i 1930’erne, hvor man ser effekter ved stærkt forhøjede niveauer. Helbredseffekter knyttet til episoder betegner man i øvrigt inden for miljømedicin som akutte helbredseffekter.

Med etableringen af kraftvarmeværker i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne får man nedbragt koncentrationerne af svovl- og partikelforurening i byerne. Det sker ved at samle elektricitets- og varmeproduktionen i store værker, og ved at udlede forureningen fra disse værker fra høje skorstene. Samtidig er episoder med forhøjet forurening, som følge af udledninger fra trafikken, almindeligvis knapt så ekstreme.

Da to amerikanske forskere, Douglas Dockery og C. Arden Pope III, i 1993 sammen med en række medforfattere offentliggør et studie, som viser langtidseffekter af byernes forurening i USA, så er der derfor mange tvivlere. Deres studie viser, at dødeligheden i seks amerikanske byer (derfor går studiet under navnet "The six-cities study", de seks-byers studie) er direkte relateret til årsmiddelværdien af partikelforurening med fine partikler i luften målt i byernes baggrundsluft (det vil sige i over tagniveau, i baggårde, og i parker). Jo højere koncentration af fine partikler er, desto større er dødeligheden også. Det betyder, at befolkningen i byer med høj partikelforurening i gennemsnit lever kortere end befolkningen i de mindre forurenede byer.

Der er som sagt mange tvivlere, da resultaterne fra "The six-cities study" præsenteres, men Canadiske forskere analyserer efterfølgende de mange data fra studiet, og de når frem til den samme konklusion, som de to forskere fra USA. Konklusionen er således ganske klar; der er en sammenhæng. En lang række studier i lande verden over, herunder også i Danmark, har efterfølgende vist sammenhæng ikke alene til dødelighed, men også i forhold til en lang række specifikke sygdomme og sygdomssymptomer. Med disse studier, startende med det amerikanske studie, som offentliggøres i 1993, så er det påvist, at luftforurening kan medføre både korttids- og langtidseffekter for helbredet.

• luftforurening
• helbredseffekter
• introduktion til gasser som luftforurening
• introduktion til partikler
• primære partikler
• smog