åben ild
Helt generelt er åben ild forbundet med udledninger af blandt andet partikler og kvælstofoxider.
åben ild

Allerede den romerske forfatter og filosof Seneca beskriver den grimme lugt i gaderne i antikkens Rom. Forståelsen af luftforurening, som en gene, er således ikke noget nyt.

Helt generelt er åben ild forbundet med dannelse af skadelig luftforurening, og dermed også med gener for mennesker, som befinder sig i nærheden. Jernalderens boliger med åbent ildsted i midten af boligen og storstenshul i taget har således været forbundet med stor luftforureningsudsættelse af beboerne, og dermed også med skadevirkninger, selv om andre udfordringer har været større for datidens befolkning (stabil tilgang til fødevarer, behandling af sygdomme for at nævne et par af de væsentligste). Målinger foretaget i 1990'erne af danske forskere i rekonstruerede jernalderboliger har da også bekræftet, at man har haft høje koncentrationer af luftforurening inde i boligen på den tid.

Op gennem historien kan man finde mange vidnesbyrd om gener af luftforurening. Elizabeth 1., som regerede i 1500-tallets England, forbyder kulafbrænding, når parlamentet er samlet i London; medlemmerne af parlamentet skal ikke udsættes for storbyens forurening, når den er værst. I begyndelsen og midten af 1900-tallet ser man en række alvorlige forureningsepisoder med øget sygelighed og dødsfald, hvor specielt en række alvorlige episoder i Europa og USA siden er blevet kendte. Disse eksempler viser, at luftforurening ikke er noget nyt fænomen, og at erkendelsen af luftforureningens skadelige virkninger har udviklet sig gennem årene. Denne erkendelse er ikke mindst øget betragteligt i løbet af de seneste 30 år, hvor mange forskningsprojekter har givet betydelig ny viden om helbredseffekter af luftforurening.

Fortynding som løsning

Et populært engelsk ordspil siger: ”The solution to pollution is dilution”; et lille rim, som på dansk indholdsmæssigt kan oversættes til: ”Løsningen på forurening er fortynding”. Dette ordspil, som vist nok har sin oprindelse i litteraturen omkring miljøregulering af spildevand i midten af 1900-tallet, beskriver et mangeårigt mantra inden for håndtering af forurening. Mantraet siger, at løsningen på forureningsproblemer er at fortynde forureningen ned til et uskadeligt niveau. Dette mantra er i mange år også den fremherskende holdning i forhold til håndteringen af luftforurening. Det fører til, hvad man kalder ”de høje skorstenes politik”. Ideen er at føre forureningen væk fra lokalbefolkningen ved at bygge høje skorstene og udlede forureningen i stor højde. Derved transporteres forureningen langt væk fra der, hvor den udledes, før den når ned til overfladen. Inden da er forureningen fortyndet, og befolkningen udsættes derved for lavere koncentrationer (se også beskrivelsen i meteorologi, spredning og transport).

Forureningsepisoder

Luftforurening
Billede taget under smogepisoden i London i 1952.
Luftforurening
Af /Ritzau Scanpix.

Med indførelsen af store kraftvarmeværker i det meste af den vestlige verden til at forsyne de større byområder med strøm og varme, er det omkring 1990 en udbredt opfattelse, at luftforureningsproblemerne i alle tilfælde i forhold til sundhed i det store og hele er løst. Det er således en generel opfattelse, at sundhedsproblemer relateret til luftforurening helt overvejende er koblet til korte episoder med ekstrem forurening, som fx alvorlige episoder i den belgiske by Engis i Meuse-dalen i 1930 og i London i 1952, men også flere episoder i USA i 1930’erne og 1940'erne bl.a. i Donora i Pennsylvania i 1948, hvor man så helbredseffekter i befolkningen ved stærkt forhøjede niveauer. Helbredseffekter knyttet til episoder betegner man i øvrigt inden for miljømedicin som akutte helbredseffekter.

Med etableringen af kraftvarmeværker i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne får man nedbragt koncentrationerne af svovl- og partikelforurening i byerne. Det sker ved at samle elektricitets- og varmeproduktionen i store værker, og ved at udlede forureningen fra disse værker fra høje skorstene. Samtidig er episoder med forhøjet forurening, som følge af udledninger fra trafikken, almindeligvis knapt så ekstreme.

Effekter af langtidspåvirkning

Gengivelse af resultaterne fra "The 6-cities study"
En gentegning af resultaterne fra det amerikanske ”The six-cities study”, som for første gang viste en langtidseffekt (det som inden for miljømedicinen kaldes en kronisk effekt) af udsættelse for luftforurening. Grafen viser koncentrationen af fine partikler (PM2.5) i mikrogram per m3 ud af x-aksen. Op ad y-aksen vises den relative dødsrate i de seks byer i undersøgelsen; Det vil sige, at byen med en laveste dødsrate er sat til én, og dødsraten i de øvrige byer er beregnet relativt til dødsrate i denne by. Hvert punkt repræsenterer resultatet for en by, og i tillæg er indtegnet bedste rette linje gennem punkterne (som ikke var vist i den originale artikel af Dockery, Pope mfl. (1993)).
Gengivelse af resultaterne fra "The 6-cities study"

Da to amerikanske forskere, Douglas Dockery og C. Arden Pope III, i 1993 sammen med en række medforfattere offentliggør et studie, som viser langtidseffekter af byernes forurening i USA, så er der derfor mange tvivlere. Deres studie viser, at dødeligheden i seks amerikanske byer (derfor går studiet under navnet "The six-cities study", de seks-byers studie) er direkte relateret til årsmiddelværdien af partikelforurening med fine partikler i luften målt i byernes baggrundsluft (det vil sige i over tag-niveau, i baggårde, og i parker). Jo højere koncentration af fine partikler er, desto større er dødeligheden også. Det betyder, at befolkningen i byer med høj partikelforurening i gennemsnit lever kortere end befolkningen i de mindre forurenede byer.

Der er som sagt mange tvivlere, da resultaterne fra "The six-cities study" præsenteres, men Canadiske forskere analyserer efterfølgende de mange data fra studiet, og de når frem til den samme konklusion, som de to forskere fra USA. Konklusionen er således ganske klar; der er en sammenhæng. En lang række studier i lande verden over, herunder også i Danmark, har efterfølgende vist sammenhæng ikke alene til dødelighed, men også i forhold til en lang række specifikke sygdomme og sygdomssymptomer. Med disse studier, startende med det amerikanske studie, som offentliggøres i 1993, så er det påvist, at luftforurening kan medføre både korttids- og langtidseffekter for helbredet.

Læse mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig