.

Indgangen til Den Forbudte By i Beijing med det kendte portræt af formand Mao.

.

Natmarkedet i Beijing.

.

De fantastiske tage i Den Forbudte By i Beijing er dekoreret med fine figurer, alle med kejseren i første række og altid ni i antal.

.

"Fuglereden", som efter OL er blevet omdannet til indkøbscenter.

.

Tiananmen Pladsen med Folkets Forsamlingssal. Tiananmen-pladsen, Den Himmelske Freds Plads, er symbolet på det moderne Kina.

.

Templet for bøn om God Høst i Himlens Tempelpark.

.

Kejserinde Cixis marmorbåd.

.

Båd på Kimming Lake.

.

Beijing er Kinas hovedstad og næststørste by (efter Shanghai). Foruden selve byen hører et stort opland til den administrative enhed Beijing; i alt 16.808 km2, som har status på linje med Kinas provinser. Indbyggertallet udgør 19,61 mio. (2010).

Faktaboks

Også kendt som

Peking, Peiping

Mod nord og vest er der ca. 40 km til bjergkæderne Xi Shan og Yan Shan, som sammen med Den Kinesiske Mur tidligere begrænsede adgangen herfra, mens landskabet mod syd og øst altid har åbnet sig mod Den Nordkinesiske Slettes udstrakte landbrugsområder. Geologisk består området af hævet havbund 30-40 m.o.h.

Mod sydøst er der 150 km til kysten, hvor Tianjin ved Bo Hai-bugten har rollen som Beijings havneby. Klimaet er kontinentalt tempereret monsunklima med to dominerende årstider. Vinteren er lang og kold, præget af kolde nordvestlige vinde fra Sibirien. I gennemsnit er der 132 årlige frostdage og en januartemperatur på -4,6 °C. I den varme sommer bringer østlige vinde monsunagtig regn ind fra Stillehavet. Middeltemperaturen i juli er 25,8 °C.

Byen deles af en nord-sydgående akse og en øst-vest-akse, der krydser hinanden på Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen) ved hovedindgangen til Den Forbudte By. Sammen med byportene dannede de grundlaget for en opdeling af byen i en række kvadrater. Med kejseren boende i midten afspejlede byplanen den kinesiske opfattelse af verden, idet Beijing er symbolet på Jorden og Den Forbudte By symbolet på Kina, riget i midten.

Siden 1960'erne har opførelsen af brede veje til biltrafik dels betydet de gamle bymures endeligt, dels gjort det vanskeligere at genkende den oprindelige byplan. Den fredelige atmosfære i Beijing med lave gårdbebyggelser, hvor flere generationer bor sammen, kan dog stadig findes i enkelte smågader, hutonger, i den indre by. De fleste familier bor nu i høje etagebyggerier, som på få tiår har været med til at ændre byen til en moderne, hektisk storby.

Beijing har bevaret sin gamle rolle som trafikknudepunkt med, foruden en række internationale forbindelser, et stort antal tog- og flyforbindelser til alle egne af Kina. Det kniber dog med at få banegårdens og lufthavnens kapacitet til at holde trit med de voksende behov, der følger af den økonomiske udvikling.

Byens kollektive trafik, som primært er baseret på busdrift, fungerer godt og er suppleret med et metrosystem under stadig udbygning; dagligt transporteres millioner af passagerer. Dertil er cyklen et uundværligt transportmiddel; cykler i milliontal præger bybilledet i den næsten helt flade by.

Erhvervslivet er præget af, at Beijing i århundreder har været centrum for det vældige land, og administration, service og undervisning dominerer stadig beskæftigelsen. I den centralistiske planøkonomiske periode blev flere petrokemiske, tekstil- og metalindustrielle fabrikker oprettet eller udbygget, ligesom adskillige højteknologiske virksomheder, knyttet til militæret, blev anlagt.

Beijing har en alsidig industristruktur med produktion af bl.a. lokomotiver, biler, forbrugsgoder og avanceret computerudstyr. Et forholdsvis nyt erhverv er turisme, der nyder godt af, at byens historiske steder og den store kinesiske mur og Ming-krigergravenes nærhed tiltrækker mange kinesiske og udenlandske gæster.

Landbrugsproduktionen i forstæderne og de omkringliggende områder er ofte stærkt specialiseret og rettet mod at forsyne storbyens købedygtige markeder med alle slags grøntsager, kød og fisk. Her produceres bl.a. kinakål, majs, fjerkræ, svin og karper — sidstnævnte i utallige dambrug, der forsynes med vand fra kunstvandingskanaler.

Beijings største problemer er luftforurening, vandmangel, sandstorme fra Indre Mongoliet, trafikpropper, arbejdsløshed og utidssvarende boliger. Store summer investeres i infrastruktur, herunder udvidelse og modernisering af Beijings internationale lufthavn og undergrundsbanen, konstruktion af en femte ringvej og etablering af IT-infrastruktur. Beijing skal være Kinas mønsterby på miljøområdet. Mange gamle boligkvarterer saneres brutalt bort.

I 2001 blev det besluttet at opbygge et nyt CBD-område (Central Business District) på 4 km2 i byens østlige Chaoyang-distrikt. Med henblik på at tiltrække investeringer fra verdens største multinationale selskaber og efter vestligt forbillede planlægges opført et bydistrikt med et samlet etageareal på 10 mio. m2 fordelt på 50 % til kontorer, 25 % til boliger og 25 % til handel, service, kultur og rekreation.

Beijing var i 2008 vært for de Olympiske Lege, og hertil opførtes i et landskabeligt anlæg i den nordlige del af byen en række bygninger til afvikling af de talrige sportsdiscipliner. De mest spektakulære er det mægtige stadion med plads til 90.000 tilskuere, udfomet som en fuglerede, og det kubiske svømmestadion.

Udviklingen foregår regionalt og socialt skævt. Folketællingsresultatet fra 2000 viste bl.a., at Beijing har 575.000 analfabeter (svarende til 5 % af befolkningen over 15 år), specielt blandt bondebefolkningen i byens omegnsamter, men også blandt bydistrikternes tilflytterbefolkning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig