Velocipeden kom til Danmark i 1869 og blev modtaget med stor interesse. Man talte ligefrem om en velocipede-feber, der bredte sig over hele landet. Lokale smede påbegyndte en produktion, idet man i den første danske cykelproduktion kopierede den amerikanske eller den franske velocipede.
I Danmark fik den øgenavnet væltepeter efter sin tilbøjelighed til at miste balancen. Dette tilnavn blev videreført på den senere høje bicycle.
Den tunge, klodsede velocipedes popularitet svækkedes allerede i 1870 bortset fra i England, hvor den blev kaldt boneshaker ('knogleryster'). I stedet udviklede man lettere og mere hensigtsmæssige velocipeder. Det hule, lette rørstel blev opfundet, og dertil kom hjul med opspændte tynde eger, kuglelejer samt affjedring.
I 1870'erne var en betydelig produktion i gang i England, men andre steder troede man, trods forbedringerne, mindre på velocipedernes fremtid.
Forhjulet begyndte nu at blive større, således at man ved stor fart ikke skulle træde så hurtigt rundt med pedalerne. Det nåede efterhånden en formidabel størrelse, kun begrænset af rytterens benlængde.
Velocipeden blev efterhånden til den høje bicycle, der var af en helt anderledes konstruktion. Det store forhjul og lille baghjul med tynde eger og massive gummiringe og en totalvægt på nu kun ca. 30 kg (tidligere op til 50 kg) bevirkede, at man kunne opnå en stor fart.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.