Ammoniak er en kemisk forbindelse, som består af kvælstof (N) og brint (H) og har den kemiske formel NH3. Ammoniak opløst i vand kaldes for salmiakspiritus.

Faktaboks

Etymologi

Ammoniak har fået sit navn efter den egyptiske gud Amon.

En række fysiske og kemiske egenskaber ved ammoniak er beskrevet i andre dele af dette leksikon (se fx ammoniak under uorganisk kemi). I atmosfæren er ammoniak en luftforurening, der optræder som en farveløs, giftig gas, der er basisk og kan virke ætsende.

Ammoniak afsættes hurtigt på fugtige overflader, da gassen er stærkt vandopløselig. Ved afsætning på jordoverfladen fungerer gassen som næringsstof, da den indeholder kvælstof på en form, som er let optagelig for planterne.

Helbredseffekter

Udsættelse for ammoniak kan give skader på såvel mennesker som dyr og planter. I udemiljøet optræder gassen normalt i koncentrationer, som ikke i sig selv er kritiske i forhold til menneskelig sundhed. Dog bidrager ammoniak til dannelsen af ultrafine og fine partikler (se artiklen partikler: størrelse, form og sammensætning) i luften, og disse partikler bidrager til en række helbredseffekter i befolkningen (se nedenstående afsnit om kilde til partikeldannelse).

Kvælstofkilde med effekter på naturen

Afsætning af ammoniak kan være kritisk for de mest næringsstof-følsomme økosystemer, hvor man typisk finder den største biodiversitet eller med andre ord den største artsrigdom.

Ifølge analyser foretaget af Aarhus Universitet så afsættes ca. 20 % af den ammoniak, som udledes fra dansk husdyrproduktion, inden for 2 km fra kilden. Følsomme økosystemer kan tabe biodiversitet ved store kvælstoftilførsler, og derfor har man fastlagt tålegrænser for kvælstofafsætning. Her kan afsætning af ammoniak udgøre et væsentlig bidrag til kvælstoftilførslen, men visser laver er også følsomme over for forhøjede koncentrationer af ammoniak i luften, og derfor har man ligeledes fastlagt tålegrænsekoncentrationer for ammoniak for at beskytte disse laver.

Udledninger især knyttet til husdyrproduktion

Grise i en stald
Husdyrproduktion er den vigtigste kilde til udledninger af ammoniak. Selv om produktionen af svin i Danmark steg i 1990'erne, faldt udledningerne af ammoniak. Det skyldtes bedre udbringning af husdyrgødning og reduceret kvælstof-indhold i foderet.
Grise i en stald

Ammoniak er især knyttet til udledninger fra husdyrproduktion i landbruget. I takt med en øget landbrugsproduktion, steg de danske udledninger af ammoniak op gennem 1900-tallet. Billedet vendte imidlertid i 1990'erne, hvor det lykkedes at nedbringe ammoniakudledningerne i Danmark, hvilket skete trods stor forøgelse i produktionen af danske svin. Når det i denne periode lykkedes at vende udviklingen, så skyldtes det faktorer som bedre husdyrgødningslagre, bedre udbringningsmetoder og lavere kvælstof-indhold i dyrenes foder.

Kilde til partikeldannelse

Ammoniak reagerer hurtigt med sure gasser og partikler i atmosfæren. Ved disse reaktioner dannes ammoniumholdige (opløst i væske er ammonium en positiv ion og har den kemiske formel NH4+) partikler. De nydannede partikler hører til de ultrafine partikler, men de ammoniumholdige partikler ender hurtigt i større partikelfraktioner. Således finder man især ammonium i fraktionen af fine partikler i luften, hvilket skyldes, at de ammoniumholdige partikler vokser ved optag af vanddamp, eller ved at de knytter sig til overfladen af andre partikler i luften.

De fine partikler i luften er samtidig den partikelfraktion, som kan transporteres over store afstande gennem atmosfæren. Derfor afsættes der en del ammonium inden for Danmarks grænser, som har oprindelse i udledninger af ammoniak i udlandet. Tilsvarende gør sig gældende for en del ammonium, som stammer fra danske udledninger af ammoniak, og som ender med at afsættes på jordoverfladen i vore nabolande, bl.a. i Sverige.

De kemiske reaktioner, der fører til partikeldannelse

Når ammoniak reagerer med de sure svovlholdige partikler, så forbliver den optagne ammoniak i partikelfasen som ammoniumholdige salte i form af ammoniumbisulfat ((NH4)HSO4) eller ammoniumsulfat ((NH4)2SO4). Når ammoniak reagerer med salpetersyre (HNO3) eller saltsyre (HCl), så vil disse reaktioner være ligevægtsreaktioner mellem gasfase og partikelfase. Ligevægtsreaktioner betyder i denne forbindelse, at ammoniak og henholdsvis salpetersyre og saltsyre kan frigives til gasfasen igen afhængig af luftfugtigheden og temperaturen i atmosfæren.

Reduktionen i udledninger af svovl har betydet, at opholdstiden af ammoniak i atmosfæren er steget. Forskning tyder på, at ammoniak i begyndelsen af 1990'erne i den nordlige del af Europa havde en opholdstid i atmosfæren på 6-8 timer, mens opholdstiden omkring år 2000 blev vurderet til at være steget til op mod 24 timer. Det betyder, at ammoniak i dag transporteres længere gennem atmosfæren, end det tidligere har været tilfældet, og at tørafsætning af ammoniak også er tiltaget, da der går længere tid, før det omdannes til ammonium i partikler.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig