En række biogene svovlforbindelser optræder i atmosfæren i forskellige koncentrationer. Disse svovlforbindelser har enten naturlige kilder eller dannes i kemiske reaktioner med svovlforbindelser fra naturlige kilder.

Mange svovlforbindelser har en ubehagelig ”rådden” lugt. Mennesker kan lugte svovlforbindelserne i små koncentrationer; typisk i koncentrationer, som er for lave til at have en helbredsmæssig effekt. Flere af disse svovlforbindelser kan imidlertid være stærkt helbredsskadelige og tilmed dødelige i høje koncentrationer.

De vigtigste biogene svovlforbindelser er vist i nedenstående tabel med angivelse af navn, kemisk formel, kilde og typiske koncentrationer.

Navn

Kilde

Koncentrationer

Dimetylsulfid (DMS, CH3SCH3)

Udledes i forbindelse med nedbrydningen af dimetylsulfoniumpropionat (DMSP), som afgives fra døde alger i havet.

I kystnære farvande kan DMS optræde i koncentrationer på op til 5 – 10 ppbv.

Dimetyldisulfid (DMDS, CH3SSCH3)

Udledes ligesom DMS i forbindelse med nedbrydningen af dimetylsulfoniumpropionat (DMSP), som afgives fra døde alger i havet. Forbindelsen fremstilles industrielt og herfra sker der også udledninger, men de er typisk i mængder op mod 100 lavere end DMS.

I kystnære farvande kan DMDS optræde i koncentrationer på op til 0,5 ppbv.

Karbonylsulfid (OCS, til tider skrevet som COS)

Udledes fra biologiske processer i jord.

Kan optræde i atmosfæren i koncentrationer på nogle få ppbv.

Karbondisulfid (CS2)

Udledes naturligt fra havet, vulkaner og dybhavet, men er også et biprodukt i produktionen af dimetyldisulfid i industrien.

Har lang levetid i atmosfæren og en typisk koncentration omkring 50 pptv i den nederste del af atmosfæren.

Svovlbrinte (H2S)

Dannes i biologiske processer under iltfrie forhold. Kendt som vigtig udledning fra biofilm på indersiden af spildevandsrør. Har derfor medført alvorlige forgiftninger ved servicering af kloakrør, især i Sydeuropa.

I atmosfæren er koncentrationen normalt lav – typisk på pptv-niveau. I et spildevandsrør med biofilm kan koncentrationen derimod være høj. Indimellem har man set koncentrationer på ppmv-niveau.

Metanetiol (CH3SH)

Udledes naturligt fra havet. Koncentrationer i havet har været målt til at være ca. 20 gange lavere end DMS.

Kan optræde i atmosfæren koncentrationer på pptv- og tilmed på ppbv-niveau.

Metansulfonsyre (MSA, CH3SO3H)

Dannes i atmosfæren som et produkt af nedbrydningen (oxidation) af DMS

Optræder i koncentrationer fra pptv og op til få ppbv.

Metansulfinsyre (MSEA, CH3SO2H)

Dannes i atmosfæren som et produkt af nedbrydningen (oxidation) af DMS

Optræder formentlig i koncentrationer fra pptv til få ppbv. Dårligt belyst ved målinger.

En række af de i tabellen nævnte svovlforbindelser er endvidere beskrevet lidt mere deltaljeret i separate artikler i dette leksikon (se henvisninger dels i tabellen, dels i nedenstående forslag til yderligere læsning).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig