Kemisk reaktion, proces, hvori en eller flere kemiske forbindelser omdannes til andre kemiske forbindelser. Den kemiske reaktion beskrives kort ved en reaktionsligning, også kaldet et reaktionsskema. Et eksempel herpå er 2 H2(g) + O2(g) →2 H2O(l), som repræsenterer dannelsen af vand ud fra hydrogen og oxygen. For en nærmere forklaring af symbolerne i reaktionsskemaet, se kemi (det kemiske symbolsprog).

De forbindelser, der reagerer med hinanden, betegnes reaktanter, og de dannede forbindelser kaldes reaktionsprodukter. Det er de samme atomer, der optræder på hver side af reaktionspilen, de er blot bundet sammen på forskellig vis. Hvis en reaktionsligning benyttes til mængdeberegninger, skal den være afstemt. I ovennævnte eksempel betyder dette, at der på hver side er lige mange H-atomer, og at der på hver side er lige mange O-atomer. Hvis der indgår ioner i reaktionsligningen, kræver afstemningen desuden, at den samlede elektriske ladning er den samme på hver side af reaktionspilen.

Kemiske reaktioner inddeles ofte i en række reaktionstyper, fx syre-basereaktioner og elektrokemiske reaktioner, hvor der udveksles hhv. hydrogenioner og elektroner mellem reaktanterne. Reaktioner, der foregår i én fase (gasfase eller væskefase), kaldes homogene reaktioner, mens reaktioner i grænsefladen mellem to faser (fx mellem gasfase og fast fase) kaldes for heterogene reaktioner.

Reaktionen indebærer på det molekylære niveau, at nogle bindinger mellem atomer brydes, og andre bindinger mellem atomer etableres. For at reaktionen kan finde sted, må de reagerende molekyler (atomer) besidde en tilstrækkelig energi (aktiveringsenergi). For en given reaktion er dens tilbøjelighed til at forløbe bestemt af ændringen i Gibbs' fri energi (se fri energi). Se også reaktionskinetik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig