salpetersyre (luftforurening)

Salpetersyre er en syre på gasform, som hører til kvælstofoxiderne. Den dannes ved, at kvælstofdioxid (NO2) reagerer med hydroxylradikalet (OH).

En række fysiske og kemiske egenskaber ved salpetersyre er beskrevet andre steder i dette leksikon (se artikel om salpetersyre). I denne artikel ligger fokus på salpetersyre som luftforurening. Det vil bl.a. sige effekterne af gassen på mennesker og natur, men også dens rolle i dannelsen af nye partikler i luften.

Der er ingen betydende kilder til direkte udledning af salpetersyre. Salpetersyre har en kort opholdstid i atmosfæren, da forbindelsen reagerer hurtigt med ammoniak, men også hurtigt sætter sig på alle overflader.

Helbredseffekter

Salpetersyre er en lokalt irriterende forbindelse for slimhinder i bl.a. øjne og åndedrætssystemet. Normalt optræder syren dog i så lave koncentrationer i atmosfæren, at den kun har en lille helbredsmæssig effekt i befolkningen. Bortset fra risikovurderinger i forhold til industrielle ulykker er salpetersyre derfor ikke en forbindelse, som man har fokus på i forhold til helbredseffekter.

Kemiske reaktioner i udemiljøet

I atmosfæren reagerer salpetersyre hurtigt med ammoniak og danner ammoniumnitrat (NH4NO3) på partikelform. Dannelsen af ammoniumnitrat er imidlertid en ligevægtsreaktion, som styres af luftfugtighed og temperatur. Det, at der er tale om en ligevægtsreaktion, betyder, at ammoniak og salpetersyre kan fordampe fra partikelbundet ammoniumnitrat ved fx faldende luftfugtighed, men også ved stigende temperatur. Salpetersyre spaltes af sollys (ved lys med bølgelængde under 320 nanometer).

Reaktioner i den marine atmosfære

I den marine atmosfære vil salpetersyre ofte optages på overfladen af saltholdigt havsprøjt. Ved dette optag vil nitrat (NO3-), som frigives fra opløst salpetersyre, erstatte klorid (Cl-) i opløst natriumklorid (NaCl) i væskefasen af havsprøjtspartiklerne. Derved frigives der saltsyre (HCl) fra havsprøjtpartiklerne til gasfasen. Som ved salpetersyres reaktion med ammoniak vil saltsyren herefter kunne reagere i en ligevægtsreaktion med ammoniak og danne ammoniumklorid (NH4Cl) afhængig af luftfugtighed og temperatur.

Afsætning og effekt på natur

Salpetersyre
Kvælstofoxider bidrager til kvælstoftilførslen til følsomme økosystemer. Det kan ved tilførsler over økosystemets tålegrænse føre til tab af biodiversitet (artsrigdom). Her ses sommerfuglen almindelig blåfugl (Polyommatus icarus) ved Risø i juli 2022.
Salpetersyre
Af .
Licens: Begrænset anvendelse

Salpetersyre afsætter sig hurtigt på alle overflader, herunder også på jordoverfladen, hvor forbindelsen bidrager til kvælstoftilførslen. Trods de relativt små koncentrationer kan afsætningen af salpetersyre godt udgøre nogle procent af den atmosfæriske tilførsel af kvælstof til naturen. Det skyldes bl.a., at fordampning fra partikelbundet ammoniumnitrat fører til afsætning af salpetersyre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Luftforurening

Ole Hertel
Professor og prodekan, Aarhus Universitet