foged

Foged og delefoged var en embedsmand eller betjent, der fra 1300-tallet varetog opgaver for kongen eller kirken i den regionale eller lokale administration. Også i den private godsadministration anvendtes fogeder. I 1300-1400-tallet blev lensmanden undertiden kaldt foged, men betegnelsen er dog især knyttet til mere underordnede embedsmænd eller betjente. I købstæderne blev kongens interesser varetaget af en særlig foged, der fra ca. 1400 kaldtes byfoged. I løbet af 1300-tallet blev det almindeligt, at lensmanden udnævnte en herredsfoged som repræsentant for kongen på de enkelte herredsting, og i birkerne indsatte den birkeberettigede en birkefoged, se birk. Med tiden blev fogederne den lokale øvrighed og varetog herunder den dømmendes myndighed. Betegnelsen foged anvendtes også i andre sammenhænge, fx ridefoged, ladefoged, skovfoged, eller strandfoged. Se endvidere delefoged.

Ved Retsplejelovens ikrafttræden i 1919 blev domstole og forvaltning adskilt. Herefter er betegnelsen foged (kongens foged) blevet benyttet om den dommer, retsassessor eller dommerfuldmægtig, der ved byretten beklæder fogedretten. Ikke-juridisk uddannet kontorpersonale kan også bemyndiges til hvervet, men kan ikke afgøre tvister. Se også pantefoged.