landsret

Landsret, dansk domstol, der med virkning fra 1.1.2007 i medfør af Domstolsreformen som udgangspunkt alene fungerer som appelinstans for byretternes afgørelser; principielle civile sager kan dog på en parts begæring henvises til landsretten i 1. instans.

I straffesager er byretten altid 1. instans; reglerne om nævningesagers behandling ved byretten som 1. instans med landsretten som appelinstans trådte i kraft 1.1.2008. Landsrettens afgørelse i appelsager kan kun indbringes for Højesteret med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Under Østre Landsret, som har sæde i København, hører Øerne, og under Vestre Landsret, som har sæde i Viborg, hører Jylland. De to landsretter er opdelt i afdelinger, hvortil der er knyttet tre dommere. Landsretterne ledes af en landsretspræsident. I årene efter Genforeningen i 1920 fungerede indtil 1927 en Søndre Landsret med sæde i Sønderborg.

I borgerlige retssager var landsretten indtil 1.1.2007 1. instans i sager om prøvelse af afgørelser, der var truffet af et ministerium eller af en central statslig klageinstans eller en lignende administrativ myndighed.

Herudover kunne en sagsøger vælge at anlægge sager med en værdi over 1 mio. kr. ved landsretterne; anlagdes en sådan sag ved en byret, kunne enhver af parterne forlange sagen henvist til landsretten. Byretterne kunne endvidere på begæring af en part henvise en række andre sager til landsretterne, fx sager om principielle spørgsmål.

I straffesager var landsretterne 1. instans i nævningesager indtil 1.1. 2008. Landsretternes afgørelser i 1. instans-sager kunne som hovedregel frit appelleres til Højesteret, mens deres afgørelser i appelsager kun kunne indbringes for Højesteret med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Domstolsreformen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig