tvangsauktion

Hvis den faste ejendom anvendes til beboelse, indkalder fogedretten skyldneren til et vejledningsmøde eller vejleder skriftligt skyldneren om muligheden for at få en frist til at afværge tvangsauktionen og om retten til at få beskikket en advokat.

Fogedretten kan antage en sagkyndig til at foretage en vurdering af ejendommens salgsværdi ved et salg på tvangsauktion og til at søge ejendommen solgt i fri handel. Rekvirenten eller den sagkyndige skal udarbejde en salgsopstilling til brug ved tvangsauktionen, og tvangsauktion skal bekendtgøres med mindst 14 dages varsel.

Panthaverne får del i budsummen efter deres prioritetsstilling (se prioritet), og en panthaver kan derfor have interesse i at afgive et bud på tvangsauktionen for at sikre, at ejendommen sælges for et bud, der giver dækning for hans fordring. Således undgår han, at panteretten (se pant) bortfalder.

Hvis der ikke afgives et bud, der giver rekvirenten delvis dækning for hans krav, slutter tvangsauktionen uden hammerslag, og rekvirenten skal endeligt bære omkostningerne ved tvangsauktionen. Enhver panthaver eller anden, der har en rettighed over ejendommen, og som vil få andel i et auktionsbud, kan dog kræve, at der gives den højestbydende hammerslag.

Skyldneren kan på auktionsmødet forlange ny auktion mod straks at stille sikkerhed for omkostningerne herved. Fogedretten kan endvidere bestemme, at der skal afholdes ny auktion, hvis den skønner, at et væsentligt højere bud kan opnås på denne. Hvis der ikke skal afholdes ny auktion, udsteder fogedretten auktionsskøde til køberen.

De rettigheder, der ikke opnåede dækning på tvangsauktionen, kan køberen forlange slettet af tingbogen. Budsummen fordeles efter fradrag for auktionsomkostningerne i henhold til prioritetsrækkefølgen, og et evt. overskud udbetales til skyldneren.

Løsøreauktioner skal bekendtgøres mindst en uge før auktionens afholdelse. Bekendtgørelsen skal indeholde en almindelig omtale af de genstande, der skal bortsælges, og rekvirenten skal antage en inkassator til at indkræve budsummerne.

Fogedretten fordeler budsummen efter fradrag af auktionsomkostningerne mellem de berettigede, og et evt. overskud udbetales til skyldneren.

Udviklingen af et tvangsauktionssystem som led i en retsforfølgning til fyldestgørelse af pengekrav har som forudsætning, at det kort tid efter indførelsen af Christian 5.s Danske Lov fra år 1683 blev bestemt, at afholdelse af auktioner uden for København skulle henlægges til domstolene, og hvervet som auktionsdirektør i København skulle varetages af en kongeligt udnævnt embedsmand.

Denne ændring bidrog til, at udlæg i løbet af 1700-t. ændrede karakter fra at ske til ejendom for kreditor til at danne grundlag for en tvangsauktion (udlæg til forauktionering). Ud over udlæg kunne udpantning danne grundlag for tvangsauktion.

Til tvangsauktioner henregnedes også de auktioner, som blev afholdt af skiftemyndighederne til realisering af et insolvent bo (se konkurs) eller dødsboer, hvori gælden ikke var vedgået.

I ældre tid var det sædvanligt at afholde flere tvangsauktioner over fast ejendom, men ved Tvangsauktionsloven af 1891 blev det bestemt, at der kun skulle afholdes én auktion.